Børn og unge uden ordblindhed risikerer ikke at få udviklet og trænet deres læse- og skrivefærdigheder, hvis alle danskere får gratis adgang til læse-skrivestøtte, forudser undervisningsminister Mattias Tesfaye.

Ministeren: Læse-skriveteknologi til alle kan stille elever ringere

I dag kan ordblinde børn, unge og voksne få bevilget læse-skriveteknologi. To politikere har bedt undervisningsministeren svare på, hvad der vil ske, hvis alle borgere gratis kan hente hjælpeprogrammer for ordblindhed ned på deres private computer.

Offentliggjort Sidst opdateret

”Hvad vil konsekvenserne være, hvis det bliver gjort tilgængeligt for alle borgere at hente hjælpeprogrammer for ordblindhed ned på sin private pc uden omkostninger og uden foregående test for ordblindhed?”

Det spørgsmål har Anni Matthiesen og Frederik Vad bedt undervisningsminister Mattias Tesfaye (S) svare på. De to politikere er henholdsvis undervisningsordfører for Venstre og ordblindeordfører for Socialdemokratiet.

Mattias Tesfaye har været omkring Styrelsen for Undervisning og Kvalitet for at kvalificere sit svar. Her antages det, at de to politikere henviser til læse-skriveteknolog. Herefter redegør han for, at læse-skriveteknologi i dag bevilges af staten til elever, studerende og kursister i fri- og privatskoler, efterskoler, frie fagskoler, FGU, ungdomsuddannelser, videregående uddannelser og voksen- og efteruddannelse, men kommunerne støtter folkeskoleelever og voksne i privatlivet, i beskæftigelse eller i forbindelse med deltagelse i beskæftigelsesrettede tilbud.

 

Merudgiften vil blive betydelig

Styrelsen for Undervisning og Kvalitet kender imidlertid hverken til kommunernes bevillingsproces, eller til hvor mange penge de bruger på at stille læse-skriveteknologi til rådighed for ordblinde borgere.

Mattias Tesfaye kan derfor ikke give en konkret økonomisk vurdering af, hvad det vil koste at gøre læse-skriveteknologi tilgængelige for alle, da det vil kræve et større udredningsarbejde.

”Det må forventes, at der under alle omstændigheder vil blive tale om betydelige merudgifter til indkøb af teknologi. Omvendt må der også forventes færre udgifter til administration heraf på tværs af sektorer”, skriver ministeren i sit svar.

Basisfunktioner findes i almindelige programmer

Mattias Tesfaye hæfter sig ved, om det overhovedet er nødvendigt at stille læse-skriveteknologi, LST, til rådighed for alle borgere.

”Der findes allerede teknologi, som kan tilbyde LST-lignende funktioner tilgængeligt online til brug for alle danskere. Der er for eksempel tale om funktion som oplæsning, ordforslag og tale til tekst, som er integreret i almindelig anvendte programmer som for eksempel Word”, skriver ministeren.

Man kan desuden overveje, hvorvidt indførslen af en national licens vil blive opfattet som et brud med de nuværende faglige anbefalinger, mener han.

”De faglige anbefalinger bygger på, at hjælpemidler tildeles ved diagnosticering af ordblindhed samt en konkret vurdering af, hvad der er fagligt mest hensigtsmæssigt for den enkeltes borgers læring”, lyder det fra Mattias Tesfaye.

Børn og unge kan blive ringere læsere

Derudover kan det være en konsekvens, at børn og unge uden ordblindhed risikerer ikke at få udviklet og trænet deres læse- og skrivefærdigheder.

”Der er en risiko for, at børn og unge vil blive ringere til at læse og skrive, end det ellers ville have været tilfældet. På den anden side kan det ikke udelukkes, at det vil have en positiv indvirkning på læringen hos nogle borgere”, svarer Mattias Tesfaye.

Indførelsen af læse-skriveteknologi til den brede befolkning ville desuden skulle sammentænkes med de nuværende regler for at anvende teknologien til eksamener.

”Efter de gældende regler har ordblinde tilladelse til at anvende it-hjælpemidler til at få læst tekst op og til ordforslag til alle prøver på blandt andet det gymnasiale uddannelsesområde”, eksemplificerer Mattias Tesfaye.

Ordblinde kan selv se deres testresultat

Anni Matthiesen og Frederik Vad har også bedt ministeren fortælle, om der er udsigter til, at resultatet af en ordblindetest kan digitaliseres på en måde, så det gøres mere smidigt for den ordblinde at tilgå og vedhæfte resultatet, for eksempel når den ordblinde søger ind på en uddannelse.

Her svarer Mattias Tesfaye, at resultatet af den nationale ordblindetest er digitaliseret og kan tilgås af den testede elev på www.ordblindetest.dk, hvis eleven har MitID.

”Her kan den testede elev hente resultatet som en pdf-fil, som kan vedhæftes en ansøgning. Resultatet opbevares pt. i 15 år, hvis der påvises ordblindhed”.

Han henviser desuden til initiativ seks i Ordblindepakke V fra oktober sidste år. Her fremgår det, at personer, som testes ordblinde, fremover skal kunne tilgå testresultatet hele livet, medmindre de beder om at få det slettet.