Børn og unge uden ordblindhed risikerer ikke at få udviklet og trænet deres læse- og skrivefærdigheder, hvis alle danskere får gratis adgang til læse-skrivestøtte, forudser undervisningsminister Mattias Tesfaye.
Foto: gorodenkoff/istock
Ministeren: Læse-skriveteknologi til alle kan stille elever ringere
I dag kan ordblinde børn, unge og voksne få bevilget læse-skriveteknologi. To politikere har bedt undervisningsministeren svare på, hvad der vil ske, hvis alle borgere gratis kan hente hjælpeprogrammer for ordblindhed ned på deres private computer.
”Hvad vil konsekvenserne være, hvis det bliver gjort
tilgængeligt for alle borgere at hente hjælpeprogrammer for ordblindhed ned på
sin private pc uden omkostninger og uden foregående test for ordblindhed?”
Det spørgsmål har Anni Matthiesen og Frederik Vad bedt
undervisningsminister Mattias Tesfaye (S) svare på. De to politikere er
henholdsvis undervisningsordfører for Venstre og ordblindeordfører for
Socialdemokratiet.
Mattias Tesfaye har været omkring Styrelsen for Undervisning
og Kvalitet for at kvalificere sit svar. Her antages det, at de to politikere
henviser til læse-skriveteknolog. Herefter redegør han for, at læse-skriveteknologi
i dag bevilges af staten til elever, studerende og kursister i fri- og privatskoler,
efterskoler, frie fagskoler, FGU, ungdomsuddannelser, videregående uddannelser
og voksen- og efteruddannelse, men kommunerne støtter folkeskoleelever og voksne
i privatlivet, i beskæftigelse eller i forbindelse med deltagelse i
beskæftigelsesrettede tilbud.
Merudgiften vil blive betydelig
Styrelsen for Undervisning og Kvalitet kender imidlertid hverken
til kommunernes bevillingsproces, eller til hvor mange penge de bruger på at
stille læse-skriveteknologi til rådighed for ordblinde borgere.
Mattias Tesfaye kan derfor ikke give en konkret økonomisk
vurdering af, hvad det vil koste at gøre læse-skriveteknologi tilgængelige for
alle, da det vil kræve et større udredningsarbejde.
”Det må forventes, at der under alle omstændigheder vil
blive tale om betydelige merudgifter til indkøb af teknologi. Omvendt må der
også forventes færre udgifter til administration heraf på tværs af sektorer”,
skriver ministeren i sit svar.
Basisfunktioner findes i almindelige programmer
Mattias Tesfaye hæfter sig ved, om det overhovedet er
nødvendigt at stille læse-skriveteknologi, LST, til rådighed for alle borgere.
”Der findes allerede teknologi, som kan tilbyde LST-lignende
funktioner tilgængeligt online til brug for alle danskere. Der er for eksempel
tale om funktion som oplæsning, ordforslag og tale til tekst, som er integreret
i almindelig anvendte programmer som for eksempel Word”, skriver ministeren.
Man kan desuden overveje, hvorvidt indførslen af en national
licens vil blive opfattet som et brud med de nuværende faglige anbefalinger, mener
han.
”De faglige anbefalinger bygger på, at hjælpemidler tildeles
ved diagnosticering af ordblindhed samt en konkret vurdering af, hvad der er
fagligt mest hensigtsmæssigt for den enkeltes borgers læring”, lyder det fra
Mattias Tesfaye.
Børn og unge kan blive ringere læsere
Derudover kan det være en konsekvens, at børn og unge uden
ordblindhed risikerer ikke at få udviklet og trænet deres læse- og
skrivefærdigheder.
”Der er en risiko for, at børn og unge vil blive ringere til
at læse og skrive, end det ellers ville have været tilfældet. På den anden side
kan det ikke udelukkes, at det vil have en positiv indvirkning på læringen hos
nogle borgere”, svarer Mattias Tesfaye.
Indførelsen af læse-skriveteknologi til den brede befolkning
ville desuden skulle sammentænkes med de nuværende regler for at anvende
teknologien til eksamener.
”Efter de gældende regler har ordblinde tilladelse til at
anvende it-hjælpemidler til at få læst tekst op og til ordforslag til alle
prøver på blandt andet det gymnasiale uddannelsesområde”, eksemplificerer
Mattias Tesfaye.
Ordblinde kan selv se deres testresultat
Anni Matthiesen og Frederik Vad har også bedt ministeren
fortælle, om der er udsigter til, at resultatet af en ordblindetest kan
digitaliseres på en måde, så det gøres mere smidigt for den ordblinde at tilgå
og vedhæfte resultatet, for eksempel når den ordblinde søger ind på en
uddannelse.
Her svarer Mattias Tesfaye, at resultatet af den nationale ordblindetest
er digitaliseret og kan tilgås af den testede elev på www.ordblindetest.dk,
hvis eleven har MitID.
”Her kan den testede elev hente resultatet som en pdf-fil,
som kan vedhæftes en ansøgning. Resultatet opbevares pt. i 15 år, hvis der
påvises ordblindhed”.
Han henviser desuden til initiativ seks
i Ordblindepakke V fra oktober sidste år. Her fremgår det, at personer, som testes ordblinde, fremover skal kunne tilgå testresultatet hele
livet, medmindre de beder om at få det slettet.