Mange skoler står uden musiklærere. Nogle steder har man lagt musikundervisningen på eksterne hænder, andre steder er det en enkelt lærer, der dækker alle klasser alene. Det kan være hårdt og ikke mindst fagligt ensomt, når man ikke har nogen at dele sine faglige glæder og frustrationer med, snakke materialer og gode ideer. Særligt hvis man er en af de få nyuddannede musiklærere, der kommer ud fra læreruddannelserne. Men netop den faglige ensomhed er den faglige forening Musiklærerforeningen meget bevidst om, og derfor har foreningen et særligt fokus på de nye musiklærere.

”Vi gør en meget aktiv indsats for at lære nye musiklærere at kende. Vores lokalforeninger er på besøg på læreruddannelserne, hver gang der starter et nyt musikhold. De fortæller om foreningsarbejdet, har en boggave med fra vores forlag og fortæller, hvordan lærerne kan få råd og sparring og komme med på kurser sammen med andre engagerede og erfarne musiklærere”, fortæller formand for Musiklærerforeningen Karen Johansen.

Og det ser ud til, at de rammer rigtigt. For i modsætning til mange andre faglige foreninger får Musiklærerforeningen løbende lige så mange ind i foreningen, som der falder fra. De seneste ti år er medlemstallet kun svinget lidt op og ned og ligger aktuelt på 1.235.

”Det ser jeg faktisk som en succes i sig selv, for man kan være medlem af utroligt mange ting i dag. Det at musiklærerne holder ved at være personlige medlemmer og selv betale for noget, der egentlig handler om deres arbejde, og at så mange bruger også deres fritid på kurserne, hvilket jo egentligt ikke er rimeligt. Det synes jeg både siger noget om foreningen, men i høj grad også om, at det er stærke og engagerede kræfter, der varetager musikundervisningen ude på skolerne”, siger Karen Johansen.

Den næsten 90 år gamle Musiklærerforeningen har både et forlag og en hovedbestyrelse med 40 medlemmer, som mødes to gange om året. Dertil kommer omkring 50 aktive bestyrelsesmedlemmer i kredsene, som arrangerer to årlige lokale kurser. Og det er ifølge formanden ikke noget problem at få folk til at stille op.

”Der er mange, der gerne vil arbejde for musik i folkeskolen, og have det faglige og sociale sammenhold i arbejdet, og det er så vigtigt, at vi deler ansvaret, for man kan hurtigt komme langt væk fra lokalområderne som formand”, siger Karen Johansen.

Blev shanghajet på en time

Faglige foreninger

'Fagenes advokater' søger politisk indflydelse - lærerne vil hellere have inspiration

En af dem, der kommer fra de lokale kredse, er Sabine Gad Aabye, som blev uddannet i 2019 og arbejder på Nørre Åby Realskole i Middelfart. Hun hørte om og meldte sig ind i Musiklærerforeningen allerede på læreruddannelsen, hvor hun havde meget lyst til at komme med på foreningens årlige kursus De fem Musikdage. Da hun fik job på en skole, hvor lederen var klar til at betale for kurset, kom hun afsted, og inden for den første time på kurset var hun blevet shanghajet til den lokale bestyrelse.

”Jeg tænkte helt fra starten, at det var fedt at have et sted at hente viden og sparring, når man er ny. Jeg sidder ikke selv alene på min skole, men det er der rigtigt mange, der gør, og der er det netværk, vi skaber ude i lokalforeningerne på tværs af skolerne bare supervigtigt”, siger hun.

Da hun først begyndte i den lokale bestyrelsen og siden hovedbestyrelsen, kan hun i dag slet ikke undvære det.

”Det med at være i et semipolitisk miljø, hvor sang er noget, vi taler om – også om det svære. Det er der, jeg henter rygstøtte og argumenter til at få gennemført det, jeg gerne vil med musik på min egen skole. Det er der, jeg bliver inspireret af andre, som prøver nye ting, der jeg afprøver mine ideer og fortæller om, hvad der er lykkedes og får et ’Fedt mand, de vil jeg også prøve'”, fortæller hun.

Hun er også dansk- og engelsklærer, og hun er medlem af Dansklærerforeningen, men har aldrig overvejet at gå aktivt ind i foreningen.

”Musikfaget er en grundpille i mit lærerliv, og det er dér, der er størst behov for mit arbejde, mener jeg”.

Morgensangen har været en sejr

Karen Johansen har været medlem af Musiklærerforeningen i 25 år, og som så mange andre kom hun også ind, fordi hun deltog i et af foreningens kurser. Hun gik ind i bestyrelsen, fordi hun gerne ville være med til at arrangere kurset De fem musikdage, men endte som formand, hvilket hun har været siden 2018. Hun føler et stort ansvar for musikken og for musiklærernes vilkår.

”Det er jo det allervigtigste arbejde, vi står med, for musikken betyder så meget for børnenes udvikling, og musikken har trange kår i skolen. Vores opgave har altid været at være tæt på medlemmerne og de enkelte musiklærere ude på skolerne. De senere år har vi i stadig stigende grad også brugt energi på at samarbejde med andre organisationer, der arbejder med musik ind i skolen. Vi har det samme mål, men det er vigtigt, at vi i foreningen hele tiden har fokus på det lange seje træk i hverdagen – ikke kun på de drypvise musikbesøg”.

Karen Johansen bruger en stor del af sin tid på at påvirke politisk, for at skabe lydhørhed for musikkens og sangens vilkår i skolen, og når der kommet et udspil som det seneste om morgensang i skolerne føler hun, at der er ting, der bevæger sig i den rigtige retning.

Musik

Skoler kan søge støtte til morgensang

”Nu må vi se, hvordan det går, men det betyder meget for mig, at pengene faktisk ser ud til at gå til skolerne og ikke til eksterne aktører. Det var præcis, hvad vi ønskede os og har bedt om. Og det politiske fokus på musik og sang i skolen er virkelig en løftestang til at komme til at tale om musikfaget”.

Den næste store opgave for den 90 år gamle forening er at skubbe på, at musikfaget får mere fokus og tid på læreruddannelsen og bliver valgt at flere. De seneste år er der om året blevet uddannet under 140 nye musiklærere på landsplan, og det er alt for lidt i forhold til behovet på skolerne.

”Det er en stor og kompleks opgave, men samarbejder tæt med de andre aktører og med underviserne på læreruddannelserne, som vi for nogle år siden også inviterede til at være medlemmer hos. Det tætte samarbejde betyder også, at vi altid er på besøg på læreruddannelserne og kan låne deres lokaler til kurser, og vi arbejder jo for det samme mål”, siger hun.

For Sabine Gad Aabye er det også det vigtige og komplekse arbejde i bestyrelsen, der gør, at hun elsker at være der.

”Og så har foreningsarbejdet gjort mig så meget klogere på, hvilken musiklærer jeg er. Der er jo 1000 måder at være musiklærer på, og det opdager man ikke, når man sidder alene på en skole. Det ser man først, når man møder alle de andre, som har deres helt egen måde at skabe det særlige trygge og vedkommende rum, som musikken er på skolerne. Musiklærerne er jo skolernes kulturbærere. Hver på deres måde”.