Morgensang
Foto: GettyImages/Highwaystarz-Photography
Minister putter flere penge i pulje til at udbrede morgensang
Efterspørgslen efter penge til at løfte og lave mere morgensang har vist sig at være så stor blandt landets skoler, at der nu bliver puttet flere penge i puljen. Og så forlænges ansøgningsfristen.
Siden august har landets folkeskoler kunnet søge penge fra
den såkaldte morgensangspulje til at opgradere instrumenter og opkvalificere
lærere og pædagoger til at holde og løfte morgensangen i skolen.
Det viser sig, at det har skolerne gjort flittigt. Derfor bliver puljen nu
hævet med 5 millioner kroner, så den lyder på i alt 15 millioner. Ansøgningsfristen bliver samtidig forlænget, så man kan søge puljen frem til 1. juni
2025.
Puljen hører under kulturminister Jakob Engel Schmidt (M) og
komponist Phillip Fabers morgensangsmission, som har et mål om, at 25 procent
af folkeskolerne skal synge morgensang i dette skoleår.
For at opnå det har de
også samlet et morgensangskorps af 18 kendte musikere, der skal besøge
tilfældigt udvalgte skoler for at synge med eleverne og ’kickstarte
sangglæden’.
”Tusind tak til alle de musiklærere, der med stort
engagement løfter morgensangen ude på skolerne, og som hver dag gør en kæmpe
forskel. Jeg er meget glad for, at der snart kommer flere penge i puljen, så
endnu flere skoler kan søge og blive en del af morgensangsmissionen”, lyder det fra kulturministeren i en pressemeddelelse.
Puljen kan søges Kulturministeriets hjemmeside.