Bekendtgørelsen bag den nye læreruddannelse, der åbner dørene til sommerens studiestart, er sendt i høring.
Folkeskolen har derfor spurgt Danmarks Lærerforening og Lærerstuderendes
Landskreds, om de er tilfredse med udkastet til bekendtgørelsen, som er en afgørende del af
implementeringen af den politiske aftale.
En aftale, de to organisationer
spillede en stor rolle i som del af udviklingsgruppen, der havde til opgave at
komme med konkrete anbefalinger til en ny læreruddannelse.
Partierne på Christiansborg blev til stor tilfredshed for parterne i udviklingsgruppen enige om at lægge sig meget tæt op ad udviklingsgruppens
anbefalinger.
Det næste skridt er så, om parterne nu kan genkende den politiske
aftale i bekendtgørelsen?
”Overordnet set kan vi godt se udviklingsarbejdet afspejlet i
denne her bekendtgørelse, og vi er også rigtigt glade for, at der nu er lavet Forum for læreruddannelsens interessenter, som skal følge op på implementeringen”, siger formand for
undervisningsudvalget i Danmarks Lærerforening Regitze Flannov.
LL: Husk muligheden for lokale toninger
De lærerstuderendes forperson Anneline Larsen er også
generelt tilfreds med det udkast, der netop nu er i høring. Men hun nævner, at
der særlig er to centrale elementer, hun savner i udkastet.
”Vi var rigtigt stolte af, at det i den politiske aftale fremgår,
at der skal være mulighed for, at uddannelsesstederne får et mere lokalt
særpræg. Men det kommer ikke nok til udtryk i det her udkast”, siger hun.
Hun peger på, at ”der er rigtig stor forskel på at være
studerende i Skive og i Aarhus”, selvom begge uddannelsessteder hører under
Via. Og den forskel skal uddannelsessteder i højere grad kunne dyrke, mener
hun.
”I udkastet står der, at det er en mulighed med et lokalt særpræg,
men for os er det vigtigt, at man lokalt forholder sig til de særlige forhold,
dér hvor uddannelsen ligger rent geografisk. Det var også en vigtig del af de
politiske drøftelser, så det undrer os, at det ikke fylder mere i
bekendtgørelsen”, siger Anneline Larsen.
Og så savner forpersonen for de lærerstuderende et
tydeligere fokus på, at fremtidens lærere kan se frem til mere feedback på
uddannelsen.
”I den politiske aftale blev det specificeret, at de
økonomiske midler, der bliver tilført uddannelsen, skal bruges til mere
undervisning, vejledning og feedback. Men feedback fylder ikke meget i udkastet.
Det er rigtig vigtigt for os, at der bliver ret til feedback. Det kan vi sikre
ved, at det bliver skrevet ind i bekendtgørelsen”, siger Anneline Larsen.
DLF: Praktikopgaven skal beskrives bedre
I Danmarks Lærerforening savner Regitze Flannov, at de større
ambitioner for de studerendes praktik står tydeligere i bekendtgørelsen.
”Det højere ambitionsniveau stiller nye krav til skolerne,
praktiklærerne og læreruddannelsen. Vi savner, at det fremgår tydeligere”, siger hun.
På den nuværende læreruddannelse ligger de lærerstuderendes praktik de første tre af uddannelsens fire år. Det udvides på den nye læreruddannelse til,
at de studerende skal i praktik alle fire år, og der introduceres en helt ny
form for praktik, der kaldes udstrakt praktik.
Det betyder, at den studerende besøger samme skole en dag om
ugen det første år for at styrke sammenhængen mellem undervisningen
på læreruddannelsen og den praktiske erfaring (rettet kl. 07:58).
”Dermed er der en helt ny opgave for skolerne, som både er
organisatorisk og også handler om, hvilken form for kvalitet skolerne kan tilbyde som meduddanner, og hvordan de studerende bliver en del af kollegaskabet på praktikskolen”, siger Regitze Flannov.
”Det handler fx om helt lavpraktiske ting som, hvordan skolerne
skal tage imod de nye studerende, hvor skal deres arbejdsstation være og hvordan skal de præsenteres for forældrene. Og så handler det naturligvis også om, hvad
det kræver af uddannelse til praktiklærerne”, tilføjer hun.
DLF: Tag stilling allerede nu
Står det til Regitze Flannov, bør kommunerne allerede nu tage
stilling til, hvordan de vil løfte den nye rolle med større ansvar som
meduddanner.
”Det handler fx om, hvor mange af kommunens skoler der skal
tage praktikanter, hvordan setuppet skal være og hvordan de får uddannet folk
til at løfte opgaven. Og så er det også sådan noget som, om kapaciteten skal samles, eller om de faglige miljøer skal spredes ud på mange af skoler”.
”Så der er nogle valg, der skal tages, når skolerne skal til at
modtage praktikanter på den nye måde. Jeg vil opfordre til, at man ude i
kommunerne starter dér, og at man gør det i samarbejde med læreruddannelsen og
den lokale lærerkreds”.
Ny professionsprøve har kun intern censor
Lærerforeningen bemærker også, at det i udkastet fremgår, at
de studerende skal eksamineres af en intern censor til den nye professionsprøve,
der kommer til at lægge på de studerendes sidste år.
”Prøven er en erstatning for de nuværende tre praktikprøver,
hvor to af dem har været med ekstern censor. Vi mener, at det vil være en klar
nedprioritering, hvis den nye prøve bliver uden en ekstern censor. Det vil også
vil i højere grad sikre de studerendes retssikkerhed og gøre, at vi kan vi
følge op ambitionsløftet af praktikken”.
Udkastet til bekendtgørelsen er i høring indtil 6. marts.
