“At have lærerstuderende i udstrakt praktik er
klart en større opgave for skolerne end tidligere. Men det er virkelig også
nødvendigt, at vi investerer tid til den gode praktik”. Sådan siger skoleleder
på Skolen på Nyelandsvej Maike Raahauge, som det seneste halve år har haft
lærerstuderende på skolen på ugentlig basis. Som nabo til læreruddannelsen på
Frederiksberg, Københavns Professionshøjskole, har hendes skole deltaget i et
pilotprojekt om udstrakt praktik og fremtidens uddannelsesskoler.
Netop den
udstrakte praktik får Maike Raahauge til at kalde aftalen om den nye
læreruddannelse for “den bedste uddannelse, jeg længe har set”.
“Vores
studerende har været igennem deres første sammenhængende praktik, hvor de var
på skolen alle dage i to uger. Det var fantastisk at mærke, hvordan de bare gik
i gang med undervisningen. De skulle ikke bruge tid på at lære elever og lærere
at kende først”, siger hun.
Problemet med finansieringen til praktikken er vi meget opmærksomme på.
Formand for DLF’s undervisningsudvalg Regitze Flannov
Men hun understreger også, at den udstrakte
praktik kræver mere tid og arbejde:
“Der er mange flere lavpraktiske ting, vi
skal have styr på. De studerende skal blandt andet have et sted, de kan
forberede sig, de skal have adgang til Aula, indgå i gårdvagtsskemaet, og vi
skal finde plads til flere vejledningstimer i skemaet”.
Maike
Raahauge har ladet praktiklæreren og praktikkoordinatoren undervise en lektion
mindre om ugen, så de har tid til praktikopgaven.
“Dén ene
undervisningslektion er ikke nok til at kunne løfte opgaven. Men vi kan
ikke gøre mere, da vi selv betaler for det”, siger hun.
KL: Finansieringen er malurt i bægeret
For at kunne
realisere og løfte praktikken har partierne på Christiansborg afsat 75
millioner kroner fra kommunernes bloktilskud til opgaven fra 2024.
Det betyder, at der ikke er sat penge af til
et løft af praktikken i 2023. Og at de penge, kommunerne skal bruge til at
finansiere praktikken i 2024, skal tages andre steder fra i skolernes
økonomi.
Til fagbladet Folkeskolen
har Børne- og Undervisningsministeriet tidligere oplyst, at de 75 millioner
kroner skal omprioriteres fra den pulje, som skolerne fik til at løfte den
understøttende undervisning i 2019.
Formand for KL’s Børne- og
Undervisningsudvalg Thomas Gyldal kalder problemerne med finansieringen af
praktikken for “malurt i bægeret” i en ellers rigtig god og ambitiøs aftale om
den nye læreruddannelse.
“Politikerne på Christiansborg har skabt en
løsning, hvor kommunerne selv skal finansiere praktikken. Det er en uskik, og
det skal vi have gjort dem opmærksomme på”, siger han.
Derfor skal økonomien til praktikken
diskuteres, når KL skal til økonomiforhandlinger i Finansministeriet til
foråret.
“Vi står samme sted som resten af parterne og
mener, at det er det helt rigtige at opruste læreruddannelsen ved at styrke
praktikken. Men vi mangler mulighed for at gøre det, uden at man skal omprioritere
resurserne ude på den enkelte skole, der i forvejen kæmper med en stram
økonomi”.
DLF: Vi er opmærksomme på økonomien
Regitze Flannov, der
er formand for Danmarks Lærerforenings uddannelsesudvalg, understreger også
vigtigheden af, at den nye læreruddannelse får en god start.
Hun kalder aftalen omkring praktikken for en
af “nøglerne til
succes” for den nye læreruddannelse.
“Professionshøjskolerne
og uddannelsesskolerne kommer i højere grad til at skulle arbejde sammen for at
løfte opgaven. Det betyder, at teori og praksis bliver knyttet meget tættere
sammen, end det er i dag på læreruddannelsen”, siger hun.
Der er dog ingen tvivl om, at den udstrakte
praktik også bliver en udfordring for skolerne, påpeger hun.
“I den udstrakte praktik skal de
lærerstuderende have et liv på skolen og indgå i skolens hverdag på en helt
anden måde. Der skal bruges mere tid på rådgivning, vejledning og på
samarbejdet med professionshøjskolerne”.
Derfor skal den ambitiøse aftale for
praktikken også løftes økonomisk.
“Problemet med finansieringen til praktikken
er vi meget opmærksomme på”, siger hun
Det kan blive en for stor opgave for skolerne
Maike Raahauge fra
Skolen på Nyelandsvej er bekymret for, om skolerne får råd til at være med til
at uddanne de nye lærerstuderende.
“Vi kan ikke skabe en ny praktikform, der
skal bæres af ildsjæle og pilotprojekter. Men det er udsigten lige nu. Hvis vi igen
ender med en løsning, der er underfinansieret, er jeg bekymret for, at skolerne
ikke gider have førsteårsstuderende. Så er det nemmere at vælge studerende på
tredje eller fjerde årgang, der er i sammenhængende praktik”.
På Skolen på Nyelandsvej kan det mærkes, at
den udstrakte praktik stadig er en uprøvet praktikform.
“Vores studerende kom allerede hos os, to
uger efter at de var startet på læreruddannelsen. Det tror jeg var for tidligt
både for dem og for os”, siger hun.
“De studerende havde ikke nået at lære deres medstuderende eller
studielivet at kende, før de også skulle forholde sig til deres praktikskole.
Og hos os havde vi lynende travlt med at starte nye klasser op og byde
velkommen til nye kolleger”.
Hvis den udstrakte praktik skal bredes ud til
hele landet, er der også behov for at uddanne en masse praktiklærere i en fart,
mener Maike Raahauge.
“Det er en helt anden og større opgave at
have praktikanter i udstrakt praktik. Derfor er der brug for efteruddannelse”.
De studerende bliver tæt knyttet til skolen
I sidste ende er der
dog flest fordele at hente ved den nye læreruddannelse, mener Maike Raahauge.
Hun oplever, at de lærerstuderende meget bedre kan koble praksis og teori
sammen, når de skifter mellem at være på læreruddannelsen og ude på skolerne.
“Vi valgte at være med i projektet, fordi vi
kan se, at vi står på en brændende platform i forhold til rekrutteringen af nye
lærere. Vi har brug for den nye læreruddannelse, hvor de studerende i højere
grad oplever hverdagen som lærer”, fortæller hun.
Maike Raahauge ser det også som en fordel, at
skolen kan være med til at vise nogle af de små fag frem, som de studerende
måske ellers ikke ville have overvejet som linjefag på læreruddannelsen.
“Jeg har prøvet at tilbyde dem alle sammen en
ukulele. For vi kunne godt bruge nogle flere musiklærere. Men de har ikke bidt
på indtil videre”, griner hun.
“Men vi har snakket med dem om, at de skal
udnytte, at der er plads i praktikken til at prøve de fag af, som de kunne være
interesserede i at vælge på læreruddannelsen. De kan også prøve at snakke med
lærere med forskellige fagkombinationer for at høre, hvad der passer sammen”.
Og fordi de studerende kommer på skolen over
så lang tid, bliver de mere opfattet som kolleger, end de gjorde tidligere.
“Når de skal være her i to år, bliver det
vigtigt, at hele skolen er med til at løfte opgaven. Vores skole har en stor
rolle i deres uddannelse. De må ikke droppe læreruddannelsen, fordi de ikke
bryder sig om at være her”.