3.b er gået på opdagelse i deres klasselokale. De studerer drikkedunke, kigger under stolene og diskuterer plakater med cirkler og trekanter.

Eleverne har matematik og er i gang med at finde spejlinger, drejninger og parallelforskydninger i klasselokalet.

“Jeg har allerede fundet 18”, fortæller en elev stolt.

En af drengene er ved at fortælle lærerstuderende Mathias Clausen, at man både kan spejle en ligebenet trekant, en fodbold og næsten alle legoklodserne i kassen ved vindueskarmen.

Mathias Clausen har forberedt matematikforløbet sammen med sine medstuderende Marie Würtz Pedersen og Jonas Skall Hansen. De er førsteårsstuderende på læreruddannelsen på UCL – og når klokken ringer til weekend, har de klaret deres første hele uge i den danske folkeskole.

Men modsat tidligere, hvor mandag ville have været deres første dag i klasselokalet, er de tre studerende kommet på Brobyskolerne siden oktober.

“I mandags, da vi tog af sted, var det bare en helt almindelig dag”, fortæller Jonas Skall Hansen.

De er som nogle af de første lærerstuderende i udstrakt praktik. Det betyder, at de i løbet af deres første år på læreruddannelsen besøger den samme skole en dag om ugen.

I midten af året kommer de også i en sammenhængende praktik på tre uger på den samme skole. Det er den praktik, de er i gang med nu.

“Vi har virkelig lært meget af at være i udstrakt praktik. Men det er også meningsfuldt, at vi er her flere dage i streg. Jeg kan godt mærke, at vi har rykket os siden i mandags”, siger Jonas Skall Hansen.

Kan jeg lide at være lærer?

Den udstrakte praktik er et af hovedelementerne i den nye læreruddannelse, som de første studerende skal starte på til sommer.

I aftalen står der, at lærerstuderende skal i udstrakt praktik det første år på uddannelsen – og meget gerne også året efter. På det tredje og fjerde år på læreruddannelsen skal de studerende i en længere, sammenhængende praktik.

På Brobyskolerne er Marie Würtz Pedersen, Mathias Clausen og Jonas Skall Hansen glade for, at de har fået lov til at tyvstarte på den udstrakte praktik.

“Vi har fra starten oplevet, hvordan hverdagen som lærer er. På den måde har jeg hurtigere fundet ud af, om det er noget for mig”, siger Marie Würtz Pedersen.

Hun er den eneste, der ikke har haft arbejde som lærervikar, før hun begyndte på læreruddannelsen. Derfor havde hun heller aldrig prøvet at undervise, før hun kom på Brobyskolerne.

“Allerede anden gang, vi var på besøg, fik vi lov til at undervise. Det var en ret kaotisk time, men vi lærte rigtig meget af det”, siger hun.

Mathias Clausen har også været glad for muligheden for at undervise med det samme. Han fortæller, at han har snakket med medstuderende, der kun i fornødent omfang har fået lov til selv at stå for undervisningen.

“Når vi selv underviser, har vi den fordel, at vi kan få afprøvet den teori, vi har lært. Hvis man observerer undervisningen, må man i stedet håbe på, at læreren gør noget, man kan koble sammen med teorien”.

Trygt at kende klasserne

En anden fordel ved den udstrakte praktik er, at relationen til lærere og elever allerede er der, inden man starter i den længere praktik, siger Jonas Skall Hansen.

“Vi er kommet ud til elever, der allerede kender os – og hvor vi i forvejen kender klassens styrker og svagheder. Det har været en stor fordel, når vi har forberedt undervisningen til den første hele uge i praktik”.

Relationen til eleverne blev især opbygget på Skolernes Motionsdag.

“Det var godt at være sammen med eleverne en dag, hvor det ikke handlede om det faglige”, siger Marie Würtz Pedersen.

“Generelt er jeg glad for, at vi på den udstrakte praktik får lov til at opleve et helt skoleår”.

Praktiklærer hele året

Rasmus Engholm Pedersen, der er praktiklærer på Brobyskolerne, er enig i, at det er en fordel for de lærerstuderende at være i kontakt med praktikskolen i en længere periode.

“På den måde får de studerende mulighed for at følge elevernes og klassens udvikling gennem året. Den del af lærerarbejdet har tidligere været svær at få en forståelse af i praktikken”, siger han.

Den udstrakte praktik betyder også, at Rasmus Engholm Pedersen i højere grad føler sig som praktiklærer hele året.

“I stedet for at praktiklærerarbejdet bliver som en nissehue, man tager frem på særlige tidspunkter af året, er jeg hele tiden praktiklærer”.

Et enkelt bump på vejen har været, at det har været svært at få skolens og læreruddannelsens skemaer til at forenes.

Rasmus Engholm Pedersen er matematiklærer og har derfor fået tre studerende, der har valgt matematik som linjefag. UCL har besluttet, at de studerende skal i udstrakt praktik om torsdagen. Men den dag har Rasmus Engholm Pedersen ikke nogen matematiktimer.

Derfor har skolens praktikkoordinator været nødt til at finde en anden matematiklærer på skolen, der havde lyst til at have lærerstuderende med i matematikundervisningen. Ud over matematiktimerne følger de lærerstuderende Rasmus Engholm Pedersens undervisning.

“Det er selvfølgelig ærgerligt, at jeg har mindre tid med dem. Men jeg synes, vi har fundet en god løsning på problemet”, siger han.

Han ville dog ønske, at de studerende havde en længere, sammenhængende praktik det første år. På grund af den udstrakte praktik er den nemlig blevet forkortet fra seks til tre uger.

“I onsdags havde vi et møde med deres vejleder på læreruddannelsen. Her fandt vi problemformuleringen til deres praktikopgave”, siger han.

“Det betyder, at de kun har to uger til at prøve den teori og de metoder af, som de har brug for at få testet. Det tror jeg er for kort tid til, at de kan nå at komme i dybden med opgaven”.

Skemaerne driller

På Brobyskolerne har praktikkoordinator Åse Limkilde arbejdet med at strukturere praktikken i næsten 30 år.

Hun kan se rigtig mange positive elementer ved den udstrakte praktik for de studerende.

Pengene mangler til praktikken

“De studerende får virkelig fingrene i bolledejen og har fået meget kortere fra teorien på uddannelsen til praksis”, siger hun.

Men for praktikskolerne er det logistisk blevet en hel del sværere at have praktikanter.

“Da vi fik at vide, at vi ville få matematikstuderende om torsdagen, havde vi allerede lagt skema for i år. Det passede ikke godt sammen, da vi kun har en klasse på skolen, der har matematik den dag”.

Åse Limkilde har svært ved at se, hvordan skemaproblemet kan løses.

“Jeg kunne selvfølgelig godt ønske, at vi tog hensyn til praktikanterne i skemaet. Men der er jo allerede 117 andre ting, der skal tænkes ind i et årsskema på en skole”, siger hun.

“Det er nok vigtigere, at parallelklasser har timer, hvor de kan arbejde sammen med hinanden, end at praktikanterne kan få undervisning i deres linjefag”.

Hun understreger, at skolen prioriterer at være meduddanner af nye lærere, og at alle på skolen er klar på at løfte opgaven.

“Men med den nye læreruddannelse kan det godt virke, som om man har lyttet mest til de lærerstuderende og knap så meget til skolerne”.

Hun fortæller også, at Brobyskolerne har besluttet, at praktikanter i udstrakt praktik ikke kan undervise i udskolingen.

“For os er det ikke gangbart, at de kommer en gang om ugen og overtager undervisningen i de ældste klasser. Det ville skabe for store huller i de forløb, eleverne skal igennem inden afgangsprøverne”.