Mattias Tesfaye har ansat som sin særlige rådgiver
Foto: Socialdemokraterne
Tesfaye vælger særlig rådgiver med stort kendskab til lærermanglen
Undervisningsministeren har sat navn på, hvem der skal være hans særlige rådgiver. Valget er faldet på Mie Dalskov Pihl, der står bag en lang række analyser om flere af folkeskolens største udfordringer.
Økonom Mie Dalskov Pihl bliver særlig rådgiver for børne- og
undervisningsminister Mattias Tesfaye (S), oplyser ministeriet i en pressemeddelelse.
Dermed får Mattias Tesfaye en særlig rådgiver med stort kendskab
til nogle af folkeskolens største udfordringer.
Mie Dalskov Pihl står nemlig bag talrige analyser om
folkeskolen fra sin stilling som chef for registeranalyse i Arbejderbevægelsens
Erhvervsråd, hvor hun har været ansat siden 2008.
Senest stod hun bag en undersøgelse i november, der pegede
på, at flere end hver tredje nyansatte lærer sidste skoleår ikke havde en
læreruddannelse. En undersøgelse, der er én blandt flere, som er lavet i samarbejde med Danmarks Lærerforening.
Mie Dalskov Pihl står også bare flere analyser, der viser,
at eleverne fra fri- og privatskoler kommer fra mere resursestærke hjem
end eleverne i folkeskolen.
Så sent som i mandags kommenterede med et Twitteropslag på
en artikel fra Berlingske om, at et stigende antal forældre klager over, at
deres børn pludselig er blevet smidt ud af en fri- eller privatskole.
”Private skoler kan fravælge elever, mens folkeskolen tager
ansvar for alle børn, det minder denne historie os om. I forvejen flere og
flere børn med ressourcestærke forældre i private skoler, som analyser
tidligere har vist”, skrev Mie Dalskov Pihl, der også samtidig
påpegede, at den stigende fri- og privatskole frekvens især er ”sket blandt
børn fra de mest velstillede hjem”.
Dalskov Pihl: Et drømmejob
I en pressemeddelelse fra Børne- og Undervisningsminister kalder
Mie Dalskov Pihl selv sit nye job for ”et drømmejob for en økonom, der har
arbejdet med uddannelse de sidste knap 15 år.
Her sætter Mattias Tesfaye samtidig ord på ansættelsen af
sin nye særlige rådgiver.
“Jeg er meget glad for, at Mie Dalskov Pihl har sagt ja til
at starte som min rådgiver. Regeringen vil sikre flere faglærte til den grønne
omstilling. En mere praktisk skole til vores børn. Og bedre muligheder for
uddannelse til ufaglærte voksne. Mie kommer med en stærk økonomisk og analytisk
erfaring fra 14 år i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd“, siger han.
Han bliver rådgiver for uddannelsesministeren
Også uddannelses- og forskningsminister Christina Egelund fra
Moderaterne har udpeget en særlig rådgiver.
Det bliver Anders Langballe, som særligt er kendt for sin tid som politisk redaktør på TV2. Anders Langballe har også tidligere været politisk reporter på både Ekstra Bladet og Jyllands-Posten og været kommunikationschef i
Danske Handicaporganisationer og Dansk Ejendomsmæglerforening.