”Det er meget bekymrende for udviklingen af folkeskolen. Den uddannede lærer spiller jo en afgørende rolle både for børnenes faglige og sociale udvikling”.
Sådan lyder reaktionen fra Gordon Ørskov Madsen, der er formand for Danmarks Lærerforening (DLF) på ny undersøgelse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.
Undersøgelsen, som er lavet i samarbejde med DLF, viser, at mellem 36-38 procent af de lærere, der blev nyansat i folkeskolen i august 2019 og 2020, ikke var uddannede lærere.
Om undersøgelsen
En nyansat lærer bliver i undersøgelsen defineret som en lærer, der ikke har arbejdet på skolen i det foregående år.
Kun lærere, der har arbejdet mere end 80 timer i mindst en måned i løbet af det pågældende skoleår, regnes med.
Ifølge Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) bliver vikarer, der har arbejdet mere end 80 timer i mindst én måned, også blive regnet med i undersøgelsen.
Lærerforeningens formand udtrykker stor respekt for alle dem, der påtager sig opgaven med at undervise i folkeskolen, men han mener, at det er et problem, når det kniber med kvalifikationerne.
”Lærerne står jo overfor en kæmpestor inklusionsopgave, som er svær selv for uddannede lærere. Mange af de nyansatte lærere er meget unge og kommer direkte fra en gymnasial uddannelse, og det har selvfølgelig konsekvenser for den undervisning, der foregår i skolen og for lærerne”, siger han og henviser til undersøgelsen.
Her kan man nemlig læse, at imens lidt over tolv procent af de nyansatte lærere havde fuldført en erhvervsuddannelse eller en videregående uddannelse, havde over 22 procent af dem kun en gymnasial uddannelse som højeste fuldførte uddannelse.
Gymnasieelev var vikar for klasse i to år
Anne Krüger er en af de lærere, der har mærket, hvad det betyder, når en skole mangler uddannet personale.
Hun har været ansat på Den Classenske Legatskole i indre København i omkring et år. Men inden da arbejdede hun seks år på en udskolingsskole i København, og dér var der mange ikke-uddannede lærere ansat.
”Der var en gymnasieelev, der var vikar for to klasser, og som havde dem i dansk i to år”, siger hun med vantro i stemmen og tryk på de sidste tre ord.
Spørger man hende, er det temmelig udbredt, at skolerne bruger unge på sabbatår til at stå for undervisningen.
”Der sker overalt”, siger hun, “men måske ikke lige i det her område, hvor folk bor i lejligheder til 10 millioner”.
Anne Kruger fortæller, at det var svært at fastholde uddannede lærere på hendes tidligere skole, og her udviklede det sig til en nedadgående rekrutteringsspiral, der gik ud over både elever og lærere, fortæller hun.
”Efter tre år er man for længst gået i gang med at lede efter et andet sted at være. Det er en hel skole kun med 7.9.-klasser”, siger hun og tilføjer:
”Arbejdet er for hårdt, og skolen er for belastet, og der er alt for stor gennemstrømning af lærere”.
Overfor hende sidder Helle Dahlslund Buus, der har været ansat i flere år på Den Classenske Legatskole.
”Her sørger man for, at lærerne får en uddannelse. Det tør man godt investere i, fordi man ved, at de som regel bliver her”, siger Helle Dahlslund Buus.
Det skal være mere attraktivt at være lærer
Undersøgelsens konklusioner kommer ikke bag på Skolelederforeningens formand Claus Hjortdal.
Han er dog overrasket over, at andelen af ikke-uddannede er så høj, som den er.
”Skolelederne oplever, at der er en kæmpe udfordring med at skaffe uddannede lærere, og det skyldes ganske enkelt, at der ikke er uddannede lærere nok”, siger skoleledernes formand.
Han mener, at en af vejene til at løse problemet er at fokusere på de lærerstuderende og på de nyuddannede.
”Det handler blandt andet om at få nogle flere kvalificerede unge til at søge ind på uddannelserne, og så handler det om at skabe nogle vilkår, så de kan komme godt igennem de første år som lærere, der altid er hårde”, siger han.
Og lige præcis arbejdsvilkårene på skolerne mener DLFs formand også er afgørende for at tiltrække flere uddannede lærere til folkeskolen.
”Den kommende tid skal vi have fokus på, at der kommer nogle forandringer til det bedre, som man kan mærke ude på skolerne. Det er ad den vej, at vi både skal fastholde lærere og få flere til at søge ind i folkeskolen”, siger Gordon Ørskov Madsen og minder om alle de uddannede lærer, der ikke arbejder i folkeskolen i dag.
”Der er jo ikke lærermangel i Danmark. Vi har mere end 28.000 lærere, der i dag arbejder udenfor folkeskolen. Det, vi mangler, er lærere, der har mod på at arbejde i folkeskolen, og det er den udfordring, vi skal have fokus på, hvis vi skal løse det her”, siger Gordon Ørskov Madsen og tilføjer:
“Det gode er, at vi har mulighederne for at løse det her problem, fordi vi har et godt og velfungerende samarbejde med politikerne på Christiansborg og alle skolens parter i Sammen om skolen”.
DLF og skolelederne: Der skal investeres mere i folkeskolen
Spørger man lærerformanden, skal der dog også flere penge på bordet, hvis skolerne skal kunne tiltrække uddannede lærere.
"I halen på det politiske arbejde kræver det, at vi som samfund vil investere i folkeskolen. Det er jo ikke et folkeskoleproblem, det er et samfundsproblem, at alt for mange børn og unge mistrives og ikke får en ordentlig chance i livet”, siger Gordon Ørskov Madsen.
Her møder han opbakning fra skoleledernes formand, der mener, at det er meget afgørende, at kommunerne holder inde med de besparelser på skoleområdet, som man har set de seneste år.
”Lokalpolitikerne bliver nødt til at droppe forestillingen om, at når der er for store huller på et af de andre kommunale områder, så kan man altid finde pengene på skoleområdet. Det kan vi simpelthen ikke".
"Hvis vi skal holde en ordentlig standard på skolen, så vi kan holde på folk, så kan man ikke bare blive ved med at sige, at folkeskolen skal være med i en eller anden salamimetode-besparelses-tænkning , som de har i kommunerne. Det bliver nødt til at stoppe, eller får vi massiv flugt”, siger Claus Hjortdal.
