"Jeg er på en tosporet skole, og det er ikke længere hvert år, vi sender én elev videre på htx. Da jeg startede på skolen for otte år siden, var det fem til syv om året".

Sådan lyder det fra biologi- og geografilærer på Vester Hassing Skole i Aalborg Kommune Anders Palsgaard Slotved.

Faldet er sket gradvist, og selv om han ikke vil gå så langt som at lægge hele skylden for nedgangen på den fællesfaglige afgangsprøve i naturfag, noterer han sig sammenfaldet i tid mellem indførslen af den i 2017, og at kurven knækkede.

Prøven lægger nemlig op til en problemorienteret tilgang, og i naturfag bliver det ofte problemer med stort P.

"Eleverne forbinder i højere og højere grad naturfagene med, at det hele går ad h til. Det handler om klimaforandringer og plastic i havene", siger han og fortsætter:

"Det handler ikke længere om at være nysgerrig på det enkelte naturfag. Jeg tror, det gør, de mister modet på naturfagene".

Prøven har ikke givet eleverne mere mod på naturfag

En af formålene med at indføre den fællesfaglige naturfagsprøve var at øge elevernes motivation for naturfagene og i højere grad give dem mod på at gå i naturvidenskabelig retning senere i deres uddannelsesforløb.

Anders Palsgaard Slotved står ikke alene med sin oplevelse af, at det ikke er lykkes. Det bekræftes i en stor evaluering af den fællesfaglige naturfagsprøve, som Rambøll har lavet for Børne- og Undervisningsministeriet i samarbejde med professionshøjskolen Via og Københavns Professionshøjskole.

Evalueringen afdækker, hvilken betydning den fællesfaglige naturfagsprøve og kravet om fællesfaglige undervisningsforløb har for eleverne, for undervisningen og for udviklingen af den naturfaglige kultur på skolerne.

Og selv om det altså konkluderes, at prøven ikke har øget interessen for de naturfaglige studieretninger, indeholder evalueringen også mere opmuntrende nyheder.

For eksempel mener 72 procent af naturfagslærerne nu, at det var en god ide at indføre den fællesfaglige prøve, og en stadigt større andel af eleverne mener, de lærer mere i de fællesfaglige forløb.

Biologilærerforening: Blød op for fællesfagligheden

I Biologiforbundet glæder formand Brian Ravnborg Christensen sig først og fremmest over, at eleverne er glade for naturfagsprøven.

"Prøver er jo langt fra noget, eleverne nødvendigvis er glade for, men naturfagsprøven ser ud til at være strikket sammen på en måde, så det er en god oplevelse. Det er positivt og kan være med til at styrke den gode fortælling om naturfagene”, siger han.

Brian Ravnborg Christensen noterer sig dog, at evalueringen ikke siger noget om, hvad det mere specifikt er ved prøven, eleverne er glade for.

”Den er fællesfaglig, den er problemorienteret, og den er kompetenceorienteret. Vi ved ikke, hvilken faktor eller kombination af faktorer der gør udslaget”, siger han.

I Biologiforbundet er holdningen, at man gerne bevarer kompetencedelen og det problemorienterede, men at i kravene til at inddrage de tre naturfag ligestillet bør opblødes.

"Vi ser gerne, at man trækker ét af naturfagene og skal perspektivere til de to andre. Så eleverne får mulighed for at vise en fænomenorienteret dybdeforståelse inden for ét fag og så inddrager andre fag i deres problemløsning", siger biologilærerformanden.

I evalueringen efterspørger eleverne mere virkelighedsnær og anvendelsesorienteret undervisning.

Det mener Brian Ravnborg Christensen vil kunne opnås ved at udvide fællesfagligheden til fag uden for den naturvidenskabelige fagblok.

"I et forløb om sundhed vil det for eksempel ofte give bedre mening at kombinere biologi med madkundskab eller idræt i stedet for fysik/kemi og geografi. I fysik/kemi er matematik tit et rigtig godt match, og i geografi vil det ofte give mening at inddrage samfundsfag", siger han, inden han skynder sig at pointere:

"Men det vigtigste er, at vi bruger evalueringen til at tage en debat om, hvordan vi gør en god prøve endnu bedre. Ingen er tjent med, at det bliver en enten/eller-diskussion for eller imod prøven. Der er heldigvis mange gode ting ved prøven, og det viser evalueringen også".

"Man skal også bruge naturfag som sosu"

I Danmarks Naturfagslærerforening mener formand Emil Hjerl, at evalueringen ikke bør give anledning til at tage hele eller dele af prøven op til revision.

"Alle implementeringsprocesser tager tid. Evalueringen vidner om, at 10 års udviklingsforløb begynder at bære frugt i og med, at flere og flere er glade for prøven og kan se fordelen ved at arbejde på tværs af fagene", siger han.

At indførslen af prøven ikke har fået flere til at søge i naturvidenskabelig retning på ungdomsuddannelserne, er ikke noget, Emil Hjerl hæfter sig synderligt meget ved.

"Folkeskolen er målrettet alle ungdomsuddannelser, ikke kun de gymnasiale. Jeg ville bestemt ikke have noget imod, at flere søgte natuvidenskabelige uddannelser. Men man skal altså også bruge naturfag som sosu-assistent eller elektriker", siger han.

Emil Hjerl mener, at det, at eleverne fortsat efterspørger mere virkelighedsnær og anvendelsesorienteret naturfagsundervisning, vidner om, at der fortsat er et stykke implementerings- og udviklingsarbejde at gøre.

"Men det er nok også udtryk for, at det kan være svært for eleverne at vurdere, hvilke kompetencer de får brug i deres videre liv. Det kan være svært at trække trådene fra en instruktion i laboratoriesikkerhed til, at man senere er i stand til at håndtere kemikalier i eget hjem", siger han og tilføjer:

"Og så er der helt sikkert også nogle dannelseselementer, der kan virke svært tilgængelige, men som ikke desto mindre er vigtige, hvis man for eksempel senere skal tage stilling til, om vi skal have atomkraft i Danmark".

At lade eleverne gå til udtræksprøve i ét naturfag med krav om at perspektivere til andre fag, mener Emil Hjerl ikke er en god ide.

"Så tester man deres fagbegreber. Vi vil hellere teste deres viden og evne til at bruge den som dannede mennesker til at tage oplyste og demokratiske valg. Det synes vi, at den nuværende prøve gør rigtig godt, hvor flere og flere lærere jo også giver udtryk for, at de fællesfaglige forløb styrker netop de naturfaglige kompetencer", siger han.

Før jul nedsatte regeringen et ekspertudvalg for folkeskolens afgangsprøver, der blandt andet skal kigge på, hvordan man på længere sigt kan lette prøvetrykket i folkeskolen.

Med i gruppen er to undervisere på læreruddannelsen og en lærer, men ikke nogen med naturfaglig baggrund, påpeger Emil Hjerl.

"Evalueringen bakker op om, at det er en prøveform, eleverne trives med, så vi vil opfordre til, at man er varsom med eventuelle ændringer. Derfor bekymrer det os lidt, at man ikke har inviteret nogen med konkret erfaring med den fællesfaglige prøve med ind i arbejdet. Vi vil meget gerne i dialog", siger han.

Det virkelige er ikke nødvendigvis nært

På Vester Hassing Skole kan Anders Palsgaard Slotved sagtens nikke genkendende til, at det øgede fokus på problemorientering og fællesfaglighed har gjort, at eleverne i højere grad tilegner sig naturfaglige kompetencer.

"Det er der slet ikke nogen tvivl om. Men jeg kan godt være nervøs for, om det er på bekostning af den dybdefaglige viden, som de, der skal videre ned ad en naturfaglig vej i uddannelsessystemet, får brug for senere", siger han.

Han håber, at man vil skele til den tidligere mundtlige prøve i fysik/kemi, hvis afgangsprøven skal justeres.

"Nogle gange bliver problemstillingerne i den nuværende prøve så abstrakte, at de godt nok er virkelige, men alt for langt fra elevernes nære liv. Jeg tror, vi skal have nogle flere kogebogsforsøg. At man oplever, at man blander en syre og en base, og så bliver indikatorpapiret grønt. Det er altså også en måde at gøre undervisningen virkelighedsnær og praktisk", siger læreren.

Det har endnu ikke været muligt at få en kommentar fra Geografforbundet, men formand Lars Bo Kinnerup har for nylig i et afsnit af Naturfagsakademiets podcast Nafa Dialog bakket op om Brian Ravnborg Christensens forslag om at gøre prøven til en monofaglig udtræksprøve med krav om perspektivering til andre fag.