Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning.

Jeg har været glad lærer i snart 40 år. Det har ofte været i en folkeskole præget af store omvæltninger og megen kritik. Glæden som lærer er dog intakt og skyldes grundlæggende kernen i lærerarbejdet, som helt banalt er samværet, forberedelsen og undervisningen af eleverne.

Til trods for alle de forskellige ændringer og forslag til nye fag og reformer står det vigtigste altid tilbage: Den enkelte lærers personlighed og faglighed i samværet med eleverne.

Det er den afgørende faktor for, at der sker noget i det brede felt, vi kalder undervisningssituationen. Det er det øjeblik, hvor lærer og elev møder hinanden i klasserummet i en skoledagligdag, som er så kompleks, at det måske netop er det, der skræmmer nye unge lærere væk efter blot få år i folkeskolen.

Men det er dér, det sker.

Opgaven er faktisk ikke svær

Det er det øjeblik, vi som samfund gerne vil have til at lykkes. At folkeskolen kan uddanne og danne små mennesker til større og hele mennesker, som er klar til at leve i et demokratisk samfund.

Den opgave er sådan set ikke så svær, hvis man sikrer sig, at de fagligt uddannede voksne er til stede i klasserummet. At der er tid til at forberede en god undervisning, at der er et rimeligt antal elever i klassen, og at kommunen sikrer den nødvendige økonomi til at drive skole for.

Det er der sikkert mange gode eksempler på rundt i Danmark, men det er ikke det generelle indtryk, man får, når man følger skoledebatten i medierne. Det er måske derfor, at ansøgningerne til læreruddannelsen generelt er gået tilbage igen i år og efterhånden nærmer sig et fremtidsproblem.

Vi har mistet overblikket

For et par år siden udgav jeg bogen ’Glad lærer’ med en ambition om at fortælle kommende nye lærere, hvor fantastisk og samfundsmæssigt vigtigt et job, det er at være lærer.

Det gentager jeg gerne i dag.

Men vi skal passe på, hvad vi byder kommende lærere i den fælles folkeskole. Vi bør forsøge at holde fast i de mere grundlæggende ting. Der tror jeg, vi har mistet overblikket, og derfor er skolen blevet en ”hokus pokus”-skole, der tror, den skal trylle med alt.

Skolen skal arbejde med inkluderende læringsmiljøer, bæredygtige brede børnefællesskaber, forskellige mellemformer, PLC osv. Samtidig er et sandt hav af forskellige pædagogiske strømninger skyllet indover (og måske nærmere henover) folkeskolen de seneste år. Howard Gardner (de mange intelligenser) læringsstile, LP-model, nest, flipped learning, cooperative learning, målstyret undervisning, for bare at nævne nogle få.

Så kære politikere. Vores gamle folkeskole kan klare meget, men der er også meget, den ikke kan - eller skal – klare. 

Det er i den retning, vi skal se fremtidens folkeskole få et ordentligt comeback. Det fortjener Danmark.

Deltag i debatten - send dit indlæg på 4-600 ord til debat@folkeskolen.dk.