Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning.

For os skolefolk er det rigtige nytår i virkeligheden lige her omkring sommerferien. Her ser vi tilbage på året der gik, og skuer fremad mod det kommende skoleår.

Personlig har jeg tre ord, som jeg håber, vil præge folkeskolen (endnu) mere næste skoleår:

Mod

Mit første ønske er, at de mange nye vinde, der blæser omkring skolen, kan være med til at gøre skoleledere, lærere, pædagoger og elever mere modige.

Vi står på mange måder i en brydningstid med en ny folkeskoleaftale og en fornyelse af fagenes indhold. Der er selvfølgelig lang tid til, at de nye fagplaner skal være klar, men jeg håber, at mange skoler alligevel vover pelsen og kaster sig ud i noget nyt og måske eksperimenterende efter sommerferien.

Hvorfor ikke prøve kræfter med teknologiforståelse i 4. klasse op til efterårsferien eller fokusere på praksisfaglighed op til vinterferien? Hvis de kan lave Analog august på Virupskolen i Aarhus, så kan andre skoler landet over vel også være modige og vælge forskellige benspænd?

Nysgerrighed

Børnene kommer nysgerrige og videbegærlige i skole fra 0. klasse, men vi kan desværre se i undersøgelser af deres engagement og motivation, at deres interesse for skolen falder desto ældre de bliver. Behøver det være sådan?

Mit kort svar er nej. Derfor håber jeg, at flere vil åbne op og undersøge, hvordan vi bevarer elevernes nysgerrighed og lyst til at lære.

Efter min mening kræver det, at vi inddrager eleverne mere. Det kan vi blandt andet gøre ved at lade dem evaluere vores praksis og ganske simpelt spørge dem, om vores undervisning er spændende, relevant, niveaumæssigt passende – find gerne selv på flere spørgsmål.

Derudover håber jeg også, at vi bliver mere åbne og nysgerrige på hinandens praksis.

Mange lærere taler allerede løbende om deres undervisning og relationerne med eleverne sammen med kollegaerne, men hvor kunne det være skønt, hvis næste skoleår gav plads til, at nysgerrigheden endte ud i flere observationer af hinandens praksis.

Indflydelse

Lærerundersøgelsen viste mig (desværre) igen, at lærerne savner indflydelse. Blandt andet når det gælder de materialer, de benytter i undervisningen.

Riget fattes penge, så jeg er helt med på, at der ikke kan købes nyt ind alle steder. Men jeg håber virkelig, at tiden med fælles kommunale indkøb af læremidler hen over lærernes hoveder, snart er en saga blot.

Og så håber jeg, at lærerne bliver endnu bedre til at bruge deres lokale CFU’er og ikke mindst de mange gode (og gratis) tilbud fra museer, NGO’er og fonde landet over.

Indflydelsen håber jeg også, at lærerne får god brug for gennem deres faglige foreninger, blandt andet i arbejdet med de nye fagplaner. 

Nu kan jeg kun tale ud fra mit ståsted i Falihos ( Foreningen af lærere i Historie og Samfundsfag, red.), men vi glæder os meget til at blive inddraget i arbejdet. En proces, hvor vi også regner med at spørge vores medlemmer til råds, og på den måde være med til at påvirke indholdet i de fag, vi holder så meget af.

“Sammen om skolen” er også et godt eksempel på en del af den danske skoleudvikling, hvor jeg fortsat håber at lærerne (og pædagogerne og skolelederne) kommer til at have indflydelse på den skole, som de hver dag er med til at udvikle gennem deres arbejde.

Deltag i debatten - send dit indlæg på 400-600 ord til debat@folkeskolen.dk