Debat
Vi kan ikke byde børn og unge at vokse op i et Danmark, hvor hvor man skal være angst for overfusninger, udskamning og grov retorik, skriver Kristina Malmer Rasmussen.
Foto: Privat / Illustration: Johan Nord
Debat: I klasselokalet stod der, at jeg var en luder
Hårde ord fra eleverne skal også registreres som arbejdsskader. For de fylder mere og mere i hverdagen, påpeger lærer Kristina Malmer Rasmussen.
Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning.
Jeg er en luder. Det vidste
jeg ikke selv, men for et par uger siden var der nogen, som havde tildelt mig
erhvervet.
Med skæve bogstaver havde personen delt nyheden adskillige gange i et af
lokalerne på skolen. Udover at jeg var en luder, var der også skrevet
opfordringer til at stikke ting
op diverse steder på navngivne kollegaer – og børn.
Jeg slettede hele baduljen med det samme og slog det hen med, at jeg formentlig
havde gjort mig upopulær den dag ved at bede en eller flere elever om at samle
deres skrald op, ikke spille bold indendørs eller tale pænt til andre. Antagelsen
om, at jeg havde skiftet erhverv, var formentlig ikke personlig, men rettet mod
min rolle på skolen.
Men da jeg gik hjem den
eftermiddag, kunne jeg alligevel
ikke slippe det. Jeg synes det er på tide, vi siger fra overfor, hvordan
lærere bliver behandlet og talt til. Regeringen har i hvert fald lovet os
autoriteten tilbage, selvom der mangler handling bag ordene.
Internetsproget rykker ind
i skolen
Personligt oplever jeg, at
især de sociale medier udfordrer vores næstekærlighed, rummelighed og
sammenhængskraft.
Tidligere var det betoning,
mimik og kropssprog, der underbyggede og forstærkede vores budskaber. I dag har
versalier, emojis og en grov retorik taget over.
Og det spreder sig. De hårde
ord er ikke længere kun forbeholdt sociale mediers kommentarspor og graffiti på
væggene. Det er også begyndt at infiltrere det talte sprog. Jeg påpeger for
eksempel tit overfor elever, at de kunne udtrykke sig på den halve tid, hvis de
fjernede ordet ’fucking’ fra deres vokabular.
Jeg er også meget tydelig
omkring, at ord som 'luder', 'bøsserøv' og opfordringer til at kneppe dette
eller hint ikke ønskes i klassen, at ord gør ondt og at de er det stik modsatte
af den gode tone, vi alle sammen ønsker.
Samtidig er jeg ikke i tvivl
om, at den voldsomme mistrivsel vi ser blandt unge i dag, hænger sammen sociale medier.
Så meget desto mere er der vel for pokker grund til at sætte hælene i, når
internet-jargonen pludselig får lov at flyde ud gennem munden og blyanten.
Det er på tide, at vi
siger fra
Vi kan ganske enkelt ikke
byde vores børn og unge at vokse op i et Danmark, hvor det er de få grænseløse,
der sætter dagsordenen, og hvor man skal være angst for overfusninger,
udskamning og grov retorik.
Vi lærer vores børn, at de
skal sige til og sige fra. Men når jeg ser tonen på nettet - og skriften på
væggen - så ville 13-årige Kristina saftsuseme være loren ved at sige fra. Selv
som 45-årig var jeg lige ved at lade det passere og arkivere det under ’det
bedste er at ignorere det’.
Men jeg er ikke en usikker
teenager længere. Jeg er lærer, og jeg har ansvaret for den næste generation,
deres trivsel, deres dannelse og deres ytringsevne. Og jeg skal hjælpe dem med
at værne om selvrespekt, sprog og den gode tone.
Derfor valgt jeg at oprette episoden med de hårde ord på
væggen på SafetyNet. Det samme system, vi registrerer arbejdsskader i. Det er
svært at gøre mere, da jeg ikke ved, hvem der har skrevet ordene.
Jeg kender mine egne elever rigtig godt og kan
ikke forestille mig, at det er en fra min egen klasse, der har gjort det. Men
jeg vil alligevel forsætte med at have forløb og lektioner, hvor den gode tone
er på skemaet, ligesom jeg vil minde dem om, at vi skal tale pænt til hinanden.
Det er vigtigt, hvis vi alle sammen skal trives. Både i skolen og i samfundet.
Deltag i debatten - send dit indlæg på 400-600 ord til debat@folkeskolen.dk