Debat
Der kastes med karameller, og mange steder optræder eleverne fra 9. klasse også sidste skoledag. Det er dog ikke altid fedt at være den lærer, eleverne laver sjov med på scenen, skriver lærer Benjamin Nielsen.
Foto: Privatfoto/Cathrine Bangild
Debat: Skal lærerne gå på arbejde med ondt i maven på 9. klasses sidste skoledag?
Mens 9.-klasses eleverne laver sjov på scenen, står nogle lærere og krydser fingre for, at det ikke er dem, som hele skolen skal grine af.
Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning.
I
maj har 9.-klasserne på landets skoler haft deres sidste skoledag, og igen er
flere lærere mødt på arbejde med ubekvemme sommerfugle i maven: Er det mon mig,
der i år skal laves sjov med foran hele skolen under 9.-klassernes
underholdning?
Hvad
mon eleverne har valgt at fremhæve i år om mit udseende, væremåde og uvaner?
Foran forældre, ledelse og resten af skolens elever kan episoder fra
undervisningen blive forstørret, forværret og forvansket.
Jeg
har set elever, der lavede scener, hvor de sov i timen, fordi deres lærers
undervisning var alt for kedelig. Andre gange har de udstillet, hvordan læreren
ikke reagerer på, at eleverne spiller kort eller ser Netflix i timerne. Men alt
sammen er jo med et glimt i øjet, så det går nok.
Dårlige
ry går i arv
Tidligere
bestod underholdningen primært af små teaterstykker, der blev opført på dagen.
Men nu er de ofte digitale. Det betyder, at de får evigt liv og potentielt kan
ende med at blive delt med rigtig mange på sociale medier, som kan få lov
til at grine af lærerne.
9.-klassernes underholdning kan også ende med at formidle enkelte læreres
karaktertræk eller skæverter fra en presset hverdag videre til de yngre elever.
Så er forventningerne til lærerne ligesom på plads, når 6.-klasserne rykker op
i udskolingen næste år: Lise er den strenge og sure lærer, mens Per altid
kommer for sent og hele tiden tjekker sin telefon.
Imens
kan Per og Lise stå og smile sødt i baggrunden. Det er jo kun for sjov, og
måske har kolleger eller endda dem selv godkendt sketchen på forhånd.
Jeg
har selv prøvet at være midtpunkt for en sketch, som min kollega havde godkendt.
Selv synes jeg, at den var på grænsen, men ærligt talt er jeg ikke sikker på,
at jeg havde haft modet til at sige fra. Underholdningen er tradition og det er elevernes dag. Derfor kan det svært at
være den, der siger nej tak.
Gode
intentioner kan ramme skævt
Vi
prøver i hverdagen at danne eleverne til at være inkluderende og ikke påtale
andres udseende, identitet og seksualitet, men på sidste skoledag er det netop
det, der sker. Vi modarbejder os selv, for vi mennesker lærer mest af at se,
hvad andre gør, frem for at høre om, hvordan vi burde opføre os.
Når
eleverne laver en sketch, er det selvfølgelig med gode intentioner. Formentlig
er det ment som en blanding af et venligt farvel og underholdning. Men der er
heller ingen tvivl om, at eleverne sender små, skjulte budskaber om lærernes
væremåde. Valget af tillægsord og tempoet, replikkerne bliver afleveret i, kan
gøre hele forskellen.
Svært at forbyde underholdningen
Skal
vi fortsat acceptere den her slags underholdning på lærernes bekostning? Problemet
med humor er, at vi er forskellige. Vi har forskellige personlige grænser og vi
ser forskelligt på hvornår noget bliver grænseoverskridende.
Spørgsmålet
er, hvem der skal definere, hvornår noget er for meget? Eller om vi helt skal
forbyde eleverne at lave sjov med lærerne?
Jeg
ved det ikke. Men fremover vil jeg selv have lov til at se de indslag, der
handler om mig, og jeg vil sige fra, når de overtræder min grænse. Og så må jeg
krydse fingre for, at det ikke efterfølgende bliver delt digitalt på sociale
medier.
Deltag i debatten - send dit indlæg på 400-600 ord til debat@folkeskolen.dk