Skolerne skriger efter tysklærere. Jette von Holst-Pedersen bliver kimet ned af sine tidligere studerende, som har brug for nye tyskkolleger.

Lektor: Vi har forfærdeligt lidt tid til tysk

Da Jette von Holst-Pedersen begyndte som tyskunderviser på læreruddannelsen i 1999, havde hun fire semestre til at uddanne kompetente tysklærere. I da har hun kun tre. Det er helt umuligt at nå det hele. Alligevel har hun sit drømmejob. Følg hendes blog her i netværket for tysk og fransk.

Offentliggjort

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Tysk vælger man ikke på læreruddannelsen, fordi man ikke ved, hvad man ellers skal vælge. Det er altid et aktivt tilvalg. Og det gør det ekstra sjovt at være underviser, fortæller Jette von Holst-Pedersen.

Hun har undervist på læreruddannelsen på Metropol siden 1999, alle årene i tysk og en del år også i dansk som andetsprog. Allerede mens hun selv læste på seminariet i slutningen af 80'erne, vidste hun, at det ville være drømmejobbet. Og efter et år som folkeskolelærer, en cand. mag. med tysk som hovedfag og syv år i Tyskland med sin tyske mand, landede hun det, hun selv betegner som drømmejobbet.

"Langt de fleste, der vælger tysk, er meget engagerede, så det er et fedt fag at undervise i. Jeg kan høre fra kolleger, at nogle fag vælger man mere af nød, eller fordi det er hensigtsmæssigt. Men tysk er altid et bevidst valg".

Om et øjeblik starter hun et nyt hold med 23 studerende. Det er altid en blandet gruppe, hvor nogle taler flydende tysk, mens andre har været gode til grammatik i gymnasiet, men ikke taler det så godt. Og efter faget er rykket ned til 5. klasse i skolen, er der også kommet flere garvede lærere på holdene, fordi skolerne har brug for og prioriterer at få uddannet flere af lærerne i tysk.

"Skolerne skriger på tysklærere. Jeg bliver kimet ned af tidligere studerende, som spørger, om jeg ikke har nogle, der kan blive deres nye kolleger. Vi kunne sagtens afsætte flere", fortæller hun.

En overvældende opgave

Det passer Jette von Holst-Pedersen meget godt at have garvede lærere sammen med nye studerende. Det giver en god dynamik, og hun ser heller ikke problemer i, at de har så forskelligt niveau. Fagets store udfordring er tiden.

"Det helt store problem er, at vi har forfærdeligt lidt tid i dag. Til tider føler jeg, at det er en helt overvældende opgave at forsøge at nå alt det, jeg gerne vil give dem på kun tre moduler".

Da hun begyndte som tysklærer, havde hun fire semestre med nogenlunde samme mængde timer som de nuværende moduler på 66 lektioner. I dag har hun tre moduler.

"Det er jo et helt semester, der er væk. Det er et stort problem, for sprog tager tid. Man kan ikke bare sætte sig ned og blive kompetent til et sprog. Lærerne skal være forbilleder for eleverne, så det er nødvendigt, at de kan tale tysk, når de underviser, og det er svært for mange".

En del af hendes studerendes tager tysk på studieskolen ved siden af læreruddannelsen.

"Det er meget vigtigt at tale sproget flydende. Jeg siger med vilje ikke korrekt, for det er i sig selv ikke målet i dag. Sprog er en dynamisk størrelse, og det er ganske naturligt, når man arbejder med at udvikle et sprog, at der kommer afvigelser fra målsproget. Eleverne skal kunne mærke, at lærerne er begejstrede for det tyske og nyder at tale sproget".

Didaktikken er blevet overskyggende

Nogle studerende ved fra starten, at de vil vælge tysk. Men det kan være svært at gøre andre interesserede i faget, fordi tysk for mange stadigvæk har ry for alene at handle om grammatik. Det er helt skævt i Jette von Holst-Pedersens optik. Hun har i mange år undervist ud fra et funktionelt sprogsyn, hvor det handler om at kunne bruge sproget frem for ekstrem korrekthed.

"De får masser af udfordringer, og de skal hænge i. Det lægger jeg heller ikke skjul på, før de vælger faget. Men de kan også godt lide udfordringerne. Det at være sproglærere er jo en enorm opgave, for det handler ikke kun om selve sproget, men også om kultur, geografi, litteratur og så videre - og didaktik".

Didaktikken er blevet overskyggende, fordi tiden er så stram fortæller hun.

"Selvfølgelig har didaktikken altid fyldt meget, men tidligere kunne vi også nå at læse tyske romaner og diskutere dem ud fra et litterært perspektiv. Der er også mange ting, de studerende gerne ville nå, som jeg simpelthen må sige nej til, fordi vi har så meget, vi skal nå på den korte tid".

Jette von Holst-Pedersen glæder sig til at komme i gang med sine 23 nye studerende.

"Der ligger altid et stykke arbejde i starten med at skabe en god stemning og et læringsfællesskab. Men det betaler sig i længden, for det betyder også, at de altid kommer til undervisningen, og at de støtter hinanden. De lærer langt mere, når de er rystet godt sammen".

Jette von Holst-Pedersen vil fremover blogge om sin tyskundervisning på læreruddannelsen og lade sine studerende bidrage til bloggen.

Læs hendes første indlæg i morgen i bloggen Tysk i Læreruddannelsen.

Blog: Tysk i Læreruddannelsen