De Konservatives uddannelsesordfører Maj Henriksen finder overordnet regeringens udspil modigt, fordi det gør op med linjefagsstrukturen og viser helt nye tanker. Andre områder er hun dog mindre begejstret for.

Tobias Holst, der er formand for de Lærerstuderendes Landskreds, har det på samme måde.

Regeringen: Mindre praktik og opløsning af linjefagsstrukturen i læreruddannelsen

"Jeg er overvejende positiv. Jeg havde frygtet det værste, men ophævelsen af linjefagsbindingerne er jeg meget glad for. Det er positivt, at de studerende kan sammensætte deres profil frit. På den måde får de lov at studere det, de er gode til og bliver ikke tvunget til andet", siger han.

Regeringsudspillet vækker også umiddelbar begejstring på professionshøjskolerne.

"Vi er overordnet rigtig glade for, at man med den nye struktur sætter nogle overordnede mål, men lader indholdet på de fire fagdele være mere eller mindre op til den enkelte professionsuddannelse at udfylde", siger formand for Rektorkollegiet Erik Knudsen.  

Færre ects-point, men håb om styrket praktik

I den nuværende uddannelse udgør praktik 36 ects-point. I regeringens skitse til den ny læreruddannelse daler pointene i samme kategori til 30. Men Tobias Holst slår koldt vand i blodet.

"Jeg håber, at det betyder en styrkelse af praktikken. Jeg håber, at der til gengæld bliver færre studerende i praktikgrupperne og/eller, at der bliver lagt flere timer i selve praktikken. Hvis man skal til at have karakterer for sin praktik, så må man også sikre kvaliteten", siger han.

Det skuffer imidlertid de lærerstuderendes formand, at der ikke i regeringsudspillet er stillet krav om, at praktikvejlederne ude på skolen skal være uddannede til vejlederopgaven.

Netop indførslen af praktikkarakterer begejstrer Maj Henriksen. "Det er positivt, at regeringen vil indføre karakterer efter praktikken", siger hun.

For Erik Knudsen er det afgørende, at man sikrer bedre kobling mellem teori og praksis. "Samspillet mellem skolerne og professionshøjskolen skal styrkes", siger han. Det fokus er vigtigere end antallet af ECTS point. 

Fag for få bliver fag for alle

Specialpædagogik og dansk som andet sprog udgår som selvstændige linjefag i regeringens forslåede model. Men disciplinerne vil indgå i de pædagogiske og lærerfaglige fag,

Det ærgrer Tobias Holst. "Det er positivt, at alle lærere for uddannelse i dansk som andetsprog og specialpædagogik, men der er også behov for specialister. Begge dele er der behov", siger han.   

Erik Knudsen er ikke bekymret for den del af forslaget, der betyder, at nogle linjefag udgår. Så længe der er mulighed for at bestemme indholdet af de andre fag, ser han ikke at noget går tabt.

Kritikken

Maj Henriksen mener til gengæld, at det er forkert, at regeringen intet gør for at tiltrække flere til uddannelsen og mindske frafaldet. Hun er skuffet over, at Tina Nedergaards forslag om en adgangskvotient ikke er med i udspillet.

"Desuden er vi stærkt skeptiske over for at fjerne faget Kristendom, Livsoplysning og Medborgerskab. Vi så hellere at faget blev styrket i læreruddannelsen", siger hun. Og så ville den konservative uddannelsesordfører ønske, at læreruddannelsen blev en universitetsuddannelse.

"Vi er meget enige med Anders Bondo i, at uddannelsen skal gøres til en universitetsuddannelse for at øge respekten og gøre den mere attraktiv. Der er 40 procent, der falder fra, hvilket jo tyder på, at der er mange, der aldrig skulle være startet. Derfor mener vi, at man burde indføre en adgangskvotient. Det vil selvfølgelig give færre studerende, men til gengæld vil det være de rigtige", siger hun.

Erik Knudsen er nu tilfreds med regeringens udspil, hvad det angår. 

"Når DLF ikke kan få en kandidatuddannelse, så får de noget, der er lige så godt", siger han.