Praktikken skæres lidt ned, men gives klare mål, og eksamener og kristendomskundskab, dansk som andetsprog og specialpædagogik nedlægges som selvstændige fag.

Lektorer: Det ender galt uden eksperter i dansk som andetsprog

Læreruddannelsen skal i højere grad tones efter, hvad der er brug for ude i folkeskolerne. I stedet for de traditionelle linjefag, som i den seneste læreruddannelse er på enten 36 eller 72 ects-point, skal professionshøjskolerne tilrettelægge tvær- og monofaglige moduler, som giver de studerende undervisningskompetence til tre af folkeskolens fag. Hvert fag udstyres med et kompetencemål, som de studerende skal opnå ved en udbygget eksamen.

Udspil til ny læreruddannelse undgår nedslagtning

"Vi går fra en detaljeret, politisk regulering af, hvad de studerende skal igennem, til højere barre for, hvad de studerende kan, når de skal ud og undervise", siger uddannelsesminister Morten Østergaard.

Kompetencemål

"Kompetencemål er et skift i fokus fra "hvad har du været igennem?" til "hvad kan du?", lyder det i udspillet.

Tanken er at sikre, at uddannelsen følger folkeskolen og let kan ændres, hvis der sker ændringer for eksempel med en ny folkeskolereform. Derudover har en stærk kritik af læreruddannelsen fra 2007 gået på, at alt for få lærerstuderende tog tre linjefag, som man havde ønsket. Det forventer regeringen at kunne løse med den nye struktur.

"I årtier har politikere forsøgt at detailregulere sig til en bedre læreruddannelse med begrænset held. Med denne reform af uddannelsen giver vi professionshøjskolerne frihed til at skabe attraktive, mere moderne og fagligt stærkere læreruddannelser, men hæver til gengæld ambitionerne og kravene til de unge, der bliver rygraden i fremtidens folkeskole", siger Morten Østergaard.

Alt efter hvordan modulerne bliver opbygget vil det være muligt at opnå undervisningskompetence i fire linjefag, men hvis en studerende ønsker at specialisere sig i overbygningsfag, vil det dog være muligt at nøjes med undervisningskompetence i to folkeskolefag.

Bondo: Læreruddannelsen har brug for en langt større justering

Slut med KLM

Tre fag vil forsvinde som selvstændige, hvis regeringen får deres vilje med læreruddannelsen. Kristendomskundskab/livsoplysning/medborgerskab, som hidtil har været et fællesfag, dansk som andetsprog og specialpædagogik, som har været linjefag skal alle tre indarbejdes i en ny stor pædagogisk blok "Pædagogik og lærerfaglighed", som bygges op omkring: Elevkendskab, Undervisningskendskab- og kompetence, herunder undervisningsdifferentiering, Skolen i samfundet, Specialpædagogik og dansk som andetsprog og IT som pædagogisk redskab.

Fare for at lærere bliver "religionsfaglige analfabeter"

Enhedslisten og VK enige: Bevar KLM-faget på læreruddannelsen

Inden for blokken skal institutionerne udvikle og udbyde relevante fagmoduler.

Mindre praktik

I den nye struktur er der afsat 30 ects-point til praktik, hvor der hidtil har været 36 ects-point. Praktikken skal fordeles i tre perioder ud over uddannelsen, hvor hver periode skal have en separat kompetencemålsbeskrivelse af stigende kompleksitet. Hver praktik skal afsluttes med en karakterbedømmelse.

Hele eksamensformen skal også ændres, hvis regeringen skal bestemme, så eksamen afspejler kompetencemålene. De foreslår derfor, at man udvider eksamen med mere tid, indførelse af en skriftlig opgave udover den mundtlige eksamination, afprøvning af undervisningssituationerne og skærpede bedømmelseskrav.

Lærerstuderende: Helt skævt at skære i praktikken

Mere frihed men også større ansvar

Professionshøjskolerne vil i langt højere grad end i dag selv kunne tilrettelægge uddannelsens forløb, men de skal derfor også pålægges et større ansvar og monitorering.

Professionshøjskolernes regionale og nationale forpligtelse til at dække behovet for lærere med de efterspurgte linjefag skærpes. Samtidig vil der være løbende tilsyn med, om uddannelserne matcher folkeskolens fag.

Regeringen har i stort omfang fulgt læreruddannelsens følgegruppes anbefalinger.

Professorer: Læreruddannelsen skal være forskningsbaseret