Styrket praktik, flere undervisningstimer og bedre samarbejde om læreruddannelsen. De tre elementer er helt sikkert med, når en udviklingsgruppe med repræsentanter for Lærerstuderendes Landskreds, Danske Professionshøjskoler, DLF og KL i morgen præsenterer sine anbefalinger.

Gruppen blev nedsat i november sidste år af daværende uddannelses- og forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen. Målet var, at gruppen skulle præsentere sine anbefalinger 1. oktober i år.

Når det endelig sker, kan den nuværende uddannelsesminister Jesper Petersen (S) og resten af Folketinget se frem til at modtage temmelig omfattende ændringsønsker - og skal anbefalingerne gøres til virkelighed, kommer det til at koste penge, lyder forudsigelserne.

"Vi er startet helt fra bunden og taget en diskussion af, hvad det er, at vi mener, at en læreruddannelse skal kunne. Og hvis politikerne tror, at de i sidste ende bare kan håndplukke de forslag, der er udgiftsneutrale, så bliver de skuffede", sagde formand for Lærerstuderendes Landskreds Caroline Holdflod Nørgaard til folkeskolen.dk i august.

Snart klar med anbefalinger til læreruddannelsen: Men arbejdet vil være spildt uden flere penge

Læreruddannelsen er blevet ændret i 1991, 1997, 2006 og 2013, men ingen af versionerne har ikke fået bugt med problemerne med for få ansøgere og for mange, som dropper ud undervejs. Igennem årene har de lærerstuderende fået færre undervisningstimer, uddannelsen er blevet modulopbygget, og de har fået mindre praktiktid.

Udviklingsgruppen skulle på den tidligere ministers opfordring drøfte tre temaer: Styrket praktik og praksissamarbejde. Øget studieintensitet, større faglig progression samt bedre fastholdelse og rekruttering. Stærkere vidensgrundlag for læreruddannelsen.

Lad os tage en status på de tre punkter ud fra det, vi ind til videre ved.

1.  Praktisk forankring

Meget tyder på, at uddannelsesskoler er et begreb, som udviklingsgruppen vil lancere for ministeren.

Formand for Danmarks Lærerforening Gordon Ørskov Madsen sagde på DLF's kongres i november, at der skal være både mere og bedre praktik - og at det skal ske ved, at give de lærerstuderende et stærkt teoretisk fundament og en stærk praksiskobling, hvilket ikke betyder mesterlære, understregede han.

"Vi foreslår derfor, at vi etablerer uddannelsesskoler, hvor en del af lærerne både underviser på deres folkeskole og samtidig har en uddannelsesopgave som undervisere på læreruddannelsen, og indgår i et tæt samarbejde med professionshøjskolernes undervisere i uddannelsen af de lærerstuderende".  

Lærerforeningsformand: Alle skal have mulighed for et års overbygning på læreruddannelsen 

Formand for Praktiklærerforeningen Lillian Andersen mener, at det er absolut nødvendigt at styrke praktikken.

"Sidste gang man forbedrede læreruddannelsen, valgte man at skære praktikken ned med en tredjedel. Det er en katastrofe. Lærerstuderende har kun praktik tre ud af fire år. De har alt for lidt praktik nu".

En undersøgelse fra DLF fra i år viser, at kun fire ud af ti praktiklærere er uddannet til opgaven. Lillian Andersen håber, der i fremtiden bliver krav om uddannelse til praktiklærere. Hun er spændt på, præcis hvordan udviklingsgruppen tænker, at uddannelsesskoler kan fungere. I Finland har man haft succes med såkaldte øvelsesskoler.

Lillian Andersen peger på, at man tidligere har haft øvelsesskoler i Danmark - som er kendt helt tilbage fra seminarieloven fra 1957, og som blev kommunale i 1987.

"Uddannelsesskoler kommer til at koste kassen, fordi vi forventer, at alle praktiklærere skal have en særlig uddannelse. Man nedlagde øvelsesskoler i Danmark, fordi det var blevet for dyrt", siger hun.

2.  Flere timer på læreruddannelsen

12-13 undervisningstimer om ugen.

Det er, hvad Lærerstuderendes Landskreds vurderer, en lærerstuderende får i gennemsnit. Der skal flere timer til, slog Gordon Ørskov Madsen fast på DLF's kongres.

"Der er er simpelthen for få timer på læreruddannelsen. Jeg ser eksempler på studerende, der kun har 8-10 timer, og kun møder ind to dage om ugen. Det holder ikke", sagde han.

Praktiklærernes formand er enig: 

"Fagfagligt i de enkelte fag halter mange voldsomt efter med at blive dygtig nok til at klare undervisningen i folkeskolen, og så med så lidt praktik, så står man svagt", siger hun.

Forventningen er, at udviklingsgruppen vil foreslå flere undervisningstimer og fokus på større faglig progression. Flere undervisningstimer kræver flere undervisere og det kræver igen flere kroner til læreruddannelsen.

Flere penge til læreruddannelsen på Finansloven er budskabet, som går igen fra både Lærerstuderendes Landskreds, KL, DLF og læreruddannelserne. Netop derfor har parterne også travlt - anbefalingerne skal gerne lande i Folketinget, inden de endelige punktummer bliver sat i Finanslov 2022.

"Årets finanslov er den sidste, inden vi rent faktisk skal have indført anbefalingerne og dermed skabt en ny læreruddannelse. Så der er ikke tid til at vente", lød det allerede i august fra lærerstuderendes forperson.

Alle er enige om, at en bedre læreruddannelse koster flere penge. I forbindelse med udviklingsgruppens arbejde har Danske Professionshøjskoler regnet på, hvor meget, der skal til.

"Hvis vi på professionshøjskolerne skal være i stand til at lave en væsentlig bedre læreruddannelse, vil det koste omkring 200 millioner kroner ekstra om året. Ellers kan vi ikke give de studerende mere undervisning og skabe en bedre kobling mellem folkeskolen og uddannelsen", sagde næstformand i Danske Professionshøjskolers rektorkollegium Camilla Wang til folkeskolen.dk i september.

Professionshøjskoler: En god læreruddannelse vil koste 200 mio. mere om året 

3. Stærkere vidensgrundlag

Evalueringen af læreruddannelsen fra sidste år viser, at der er brug for at inddrage forskning mere systematisk i læreruddannelsen. Her er der brug for, at professionshøjskolerne inddrager både praksisbaseret forskning og praksisviden i de lærerstuderendes pensum, står der i Forsknings-og Uddannelsesministeriets oplæg til udviklingsgruppen.

UC Syd er en af de læreruddannelser, der eksperimenterer med at bringe forskning, læreruddannelse og skolehverdag tættere sammen på det, de kalder universitetsskoler. Rektor på UC Syd Alexander von Oettingen mener, at det er vigtigt at bygge et partnerskab op, hvor alle anerkender, at der er flere parter om at uddanne lærere.

Danmark får sine første universitetsskoler 

"Skolerne har ikke brug for, at vores forskere fortæller, hvordan de burde gøre, men de kan give lærerne indsigt i den didaktiske forskning, mens de ved, hvad det vil sige at være lærer i dag. Det er grundtanken i universitetsskolen, at vi er lige partnere, men vi kan ikke det samme", siger Alexander von Oettingen i næste nummer af fagbladet Folkeskolen.

Ifølge ministeriet skal udviklingsgruppens forslag skabe et grundlag for forhandlinger i forligskredsen om eventuelle ændringer af læreruddannelsesbekendtgørelsen. Målet er, at en fornyet læreruddannelse har første optag af studerende i august 2022.