Over de næste tre år skal skoler i Sverige, Norge og Danmark udvikle undervisningsforløb og læremidler, som kan bruges til at undervise elever med vidtgående særlige behov i nabosprogene. Projektet er rettet mod udskolingen, og Nyborg Heldagsskole repræsenterer Danmark i samarbejdet.

"Alle tre lande siger, at deres nabosprog nedprioriteres i undervisningen af elever med vidtgående særlige behov, fordi skolerne har fokus på at få dem til afgangsprøve. Det vil vi gøre noget ved, for skolerne er forpligtet på at undervise i nabosprogene. Men der mangler undervisningsforløb på området, som er rettet til specialelever, så dem vil vi skabe", siger projektleder Lars Clausen fra professionshøjskolen University College Lillebælt.

Projektet retter sig i de tre respektive lande mod dansk, svensk og norsk og kobles op på fagenes curricula. Historiefaget er også i spil. Projektet samarbejder således med historielærerforeningen i Danmark.

"Vi er også åbne for, at skolerne laver forløb i for eksempel matematik. Vi har blandt andet en ide om en bog med matematik for stærke vikinger, hvor opgaverne præsenteres på alle tre sprog. Ideen er, at vi skal have de tre sprog til at mødes", siger Lars Clausen.

Sagnfigur skal give eleverne indsigt i eres eget liv

Projektet har også et mentalt sundhedsperspektiv. Det er derfor ikke tilfældigt, at projektet tager udgangspunkt i Ivar Benløs, en kongesøn og viking, som blev født med brusk i stedet for knogler. Ivar Benløs er en historisk person, som optræder i HBO-serien Vikings, hvor seerne følger ham fra barn til voksen.

På grund af sin tilstand blev Ivar Benløs båret af to vikinger på et skjold og fremstod ikke som den karakteristiske kamplystne, muskuløse og kampvante viking, perioden normalt forbindes med. Men han blev respekteret for at være snu, brutal og tænke strategisk, og hans brødre kom ofte til ham for at få råd.

"Ivar Benløs voksede op i et samfund, hvor der ikke var forståelse for hans udfordring, men han valgte at gøre sig dygtig. Det er vores intention at lave fortællinger og skabe forståelse for, hvordan eleverne kan mestre deres eget liv. De skal ikke voldtage og plyndre som Ivar Benløs, men finde deres egne veje til et godt liv trods den modstand, de møder", siger Lars Clausen.

Eleverne kan finde en vej gennem livet med deres styrker

Tankegangen bygger på positiv psykologi.

"Når en elev får diagnosen ADHD, kan man sige: 'Det er synd for dig - du har brug for hjælp'. Vi vender den om og siger: 'Diagnosen giver et fingerpeg om, at du har det sværere end andre, men du kan stadig tage magten over dit eget liv'. Ved at give eleverne indsigt i, hvor de har deres svagheder og styrker, kan de bruge styrkerne til at finde frem i livet", siger Lars Clausen.

Det er Ivar Benløs et godt eksempel på.

"Han måtte afkode sine muligheder og arbejde målrettet på at finde sig en plads i datidens samfund, og derfor kan vi perspektivere ham til de unges eget liv, og hvordan de kan udvikle personlige mestringsstrategier og livsduelighed".

Undervisningsforløb skal kunne bruges på tværs af diagnoser

Projektet går formelt i gang i dag og løber over de næste tre år. Undervisningsforløbene udvikles løbende af lærere på de deltagende skoler, og forlaget og konsulenthuset Styrkeakademiet hjælper med at designe dem.

Eleverne i projektet har forskellige behov. Fra gennemgribende udviklingsforstyrrelser som autisme til lavt begavede og socio-emotionelt skadede som på Nyborg Heldagsskole.

"Vi vil bestræbe os på, at undervisningsforløbene kan bruges på tværs af de diagnostiske udfordringer. Lærerne skal have særligt fokus på, at deres egne elever kan løse opgaverne. De danske lærere skal altså koncentrere sig om, hvad der er særligt vigtigt for elever med socio-emotionelle vanskeligheder. Til sammen rammer vi en bred gruppe, så forløbene skal gerne kunne bruges på forskellige målgrupper", siger Lars Clausen.

Eleverne mødes til festival i foråret 2020

Undervejs deltager lærerne fra de tre lande i videokonferencer, og de skal også mødes fysisk. Derudover bliver der en cirkulation af elevprodukter mellem landene, hvor eleverne sender produkter på deres eget sprog til hinanden.

Eleverne kommer også til at møde hinanden, når projektet slutter med en festival i Nyborg i maj 2020. Her skal de løse opgaver sammen i grupper, som kommer til at bestå af en elev fra hvert land.

"Det er opgaver, som de øver i på forhånd, så de ved, hvad de går ud på, men de kommer til at skulle vise deres kompetencer i nabosprogene. Altså, hvad de har lært. Det er sårbare elever, så festivalen skal foregå i trygge rammer, og derfor er det vigtigt, at skolerne opbygger et kendskab til hinanden i løbet af projektet", siger Lars Clausen.

Du kan læse mere om projektet via dette link: