Der sker en kønsmæssig revolution i det danske uddannelsessystem: Pigerne rykker hastigt fremad. Og ikke nok med det - de sætter drengene af op gennem hele systemet, fra folkeskolen og frem.

Det går hurtigt. For eksempel har 39 procent af de piger, der blev født i 1970, i dag en lang eller en mellemlang uddannelse. Det fik kun 19 procent af de kvinder, der er født i 1954. Andelen af højtuddannede kvinder er altså fordoblet på bare 15 år. I samme periode er mændene kun rykket fra 22 procent til, at 29 procent af 1970-generationen har fået en lang eller mellemlang uddannelse.

Sagt på en anden måde: For 25 år siden var der næsten lige så mange kvinder som mænd, der tog en lang eller mellemlang uddannelse; i dag er der langt flere kvinder end mænd, der gør det.

Til gengæld er andelen af mænd, der ikke får en uddannelse, vokset med fem procent, mens kvindeandelen her står stille.

Det begynder i grundskolen. De seneste 20 år har pigerne således præsteret et højere karaktergennemsnit ved afgangsprøverne end drengene. Selv i et klassisk drengefag som matematik er pigerne halet ind på drengene. Og i gymnasiet er pigerne endda gået forbi drengene i matematik, både på obligatorisk niveau og på højt niveau.

Kvindernes fremmarch i uddannelsessystemet begyndte for flere årtier siden. Mens der i slutningen af 1950'erne var langt flere piger, der gik ud af skolen efter 7. klasse, end drenge, var det omvendte tilfældet i slutningen af 1960'erne.

Allerede fra 1960 var der flere piger end drenge, der tog realeksamen. Og fra midten af 1970'erne var det samme tilfældet med studentereksamen.

»Gennem et halvt århundrede er pigernes uddannelsessøgning steget fra årti til årti i en sådan grad, at 1960'ernes 'uddannelseseksplosion' især var et pigefænomen«, fastslår uddannelsesforskeren Erik Jørgen Hansen.

Kun på de højeste trin i uddannelsespyramiden er der flere mænd end kvinder, men det er kun et spørgsmål om tid. Op gennem 1990'erne steg antallet af kvindelige ph.d.-studerende nemlig støt. I år 2000 var 43 procent af de nyindskrevne ph.d.-studerende kvinder; i 2006 var tallet steget til 47 procent - så kvinderne klæder sig på også til forskerstillingerne. |

Kilder: Undervisningsministeriet, Videnskabsministeriet og rapporten »Køn, karakterer og karriere«, Danmarks Evalueringsinstitut 2005.

»Der er en dreng i vores klasse, som er virkelig klog. Han har faktisk ingen venner, og det er, fordi han er så klog og får topkarakterer i alle prøver. Alle hader ham« Dreng i interviewundersøgelse gennemført af professor Ann Phoenix, Faculty of Social Sciences på Open University i London»Hvis visionen om at skabe et mere ligestillet samfund, hvor den enkelte kan udfolde sig frit uanset køn, skal fuldføres, kræver det, at folkeskolen er med til at sætte ligestilling på dagsordenen. Det betyder især, at folkeskolen aktivt skal være med til at ændre de traditionelle og stereotype forventninger til, hvad piger og drenge, kvinder og mænd kan, skal og bør. Målet er ikke, at piger og drenge skal være ens. Men drenge og piger skal have lige muligheder, og de skal ikke begrænses af deres køn. Målet er derfor at udfordre eller bryde med de kønsstereotype normer og forestillinger om køn - og ikke mindst forestillingerne om sammenhæng mellem køn og kvalifikationer. Det samfund, vi ønsker, er ikke tjent med, at vi skaber flere myter om, hvad kønsforskelle betyder. Tværtimod skal vi have åbnet for, hvad det er muligt at gøre og kunne som henholdsvis pige eller dreng« Ligestillingsminister Karen Jespersen og Undervisningsminister Bertel Haarder i fælles officielt indlæg i »Unge Pædagoger« nummer 1/2008. Læs hele indlægget på undervisere.dk