»Drenge har svært ved at manifestere en vilje over for noget, der ikke interesserer dem«.

»Drengene har det sværere med lærerne end pigerne«.

»Drengene overvurderer sig selv stærkt, og pigerne undervurderer sig selv stærkt«.

»Det er sværest at fange drengene i undervisningen«.

De tre mandlige lærere fra Frederiksborg Byskole mener bestemt, at der er forskel på drenge og piger som elever. De har mange eksempler.

»Man hører jo også om en medfødt forskel - i x- og y-kromosomerne. At vi genetisk er født med forskellig adfærd. Der er også forskel i vores hjerner. Men jeg synes, at man skal lade drenge være drenge og piger være piger. Drenge kan virke mere støjende, og de sidder ikke altid stille, hvorimod piger hellere vil være parate og klar. Og så er der selvfølgelig dem, der falder uden for normen«, siger Andreas Madsen, der har været uddannet lærer i halvandet år. Han er 39 år, klasselærer i 8. klasse og underviser i dansk, tysk og idræt.

Hans kolleger Jesper Larsen og Paul Francis mener, at piger generelt afleverer stærkere produkter, fordi de har et bedre overblik og er mere systematiske i deres arbejdsform.

»Nogle piger har ligesom et systematisk gen«, siger Jesper Larsen. Han er 32 år, har undervist i syv år, er klasselærer i 9. klasse og underviser i fagene dansk og idræt.

Han mener, det er sværere at skabe en undervisning, der fanger drengene.

»Men hvis vi har 'Skriv til avisen' eller projektarbejde, går det bedre. Det appellerer til drengene og også til pigerne. I det hele taget får vi dér nogle af de elever med, som ellers er svære at engagere«.

Ved nærmere eftertanke når han frem til, at sådan havde han det også selv i skolen. Han kunne godt lide, når der skete noget andet end det sædvanlige.

Paul Francis siger, at eleverne har fortalt ham, at han slår hårdest ned på drengene, når de er urolige.

De tre lærere mener, at man skal være bevidst om, hvordan man reagerer som lærer - også når det gælder køn. Og når man ønsker at behandle eleverne ens, skal man faktisk behandle dem forskelligt, fordi drenge og piger er forskellige. Og så skal man være bevidst om det.

»Vi har jo som lærere forskellige grænser for, hvad vi accepterer. Jeg tror, der er kvindelige lærere, der ville få et chok, hvis de hørte mig i nogle af timerne. Sprogligt har jeg det okay med bandeord, og jeg er helt ligeglad med, om eleverne har kasket på og bruger tyggegummi. Der er flere kvindelige lærere, der mener, at eleverne skal sidde ordentligt på stolen«, siger Paul Francis, der er 49 år og klasselærer for en 7. klasse.

Han er uddannet som lærer for mange år siden, men har arbejdet blandt andet i Ungdomsvejledningen og Arbejdsformidlingen tidligere. Siden 2000 har han arbejdet som lærer og underviser i dansk, historie og samfundsfag.

De tre fortæller, at de jævnligt må mægle i konflikter mellem drengene fra deres klasser og ældre kvindelige lærere. De mægler, fordi de er mænd, og fordi de er drengenes klasselærere.

»Man kan jo opfatte en situation forskelligt. Vi er som mænd nok mere 'slam-bam' lige på, mens kvinderne ser mere følelsesmæssigt på tingene«, mener Andreas Madsen.

Paul Francis synes, at der er forskelle, nogenlunde ligesom når forældre afleverer børn i børnehaven.

»Selv om forældrene står lige uddannelsesmæssigt, så er far hurtig til at aflevere, og når det er mor, så skal der lige vinkes og grædes lidt også«.

Andreas Madsen nævner, at det er utroligt med de mange kønsforskelle, sådan som man for eksempel kan se det i tv-programmet »Den lille forskel«. Det er fascinerende, mener de tre lærere.

De medgiver, at der er forskellige typer af elever, men de er ikke i tvivl om, at der procentvis er flest drenge, der er urolige.

»Meget i skolen foregår på kvindelige præmisser. At bede drenge i dansk om at perspektivere noget er helt umuligt. Det kan de måske i gymnasiet, men ikke før. Men pigerne kan godt«, siger Paul Francis.

Han går så vidt som til at mene, at det er kvinderne i skolen, der er årsag til, at eleverne skal sidde på stole.

»Det er drenge slet ikke indrettet til. De har brug for at være meget mere fysiske. Sækkestole ville være bedre, men det kan jeg jo ikke ændre på. Skolen har de bøger og stole, som den har«.

Jesper Larsen mener også, at det er problematisk, at drengene møder så mange kvindelige lærere i skolen.

»De møder færre rigtige mænd. Og det bliver et problem, hvis drengene møder lærere, der ikke giver dem plads. De dur ikke til at sidde og bøje verber«.

Måske er der også blevet større forskelle mellem drenge og piger gennem årene, siger de tre lærere. De har som lærere prøvet at kønsdifferentiere undervisningen som forsøg, men er enige om, at det ikke er noget, der skal ske som et fast indslag. Der skal være et reelt formål. Men det er en pædagogisk mulighed, hvis man synes, der er et behov for det i en klasse.

Andreas Madsen mener godt, at en dreng kan være både populær socialt blandt kammeraterne og fagligt dygtig. Det er der ingen problemer med. I hvert fald ikke på overbygningen. Men lærerne fremhæver, at meget kommer an på, hvilken kultur klassen har med sig. Men mens en »drengepige« let får høj status i en klasse, så er det svært for den dreng, der har en »piget væremåde«.

De tre lærere fortæller, at de lægger meget vægt på fagligheden. Men som klasselærere må de også forholde sig til trivslen i klassen.

»Fagligheden og det sociale går hånd i hånd. Men jeg kan da godt drømme om så velforberedte børn i skolen, så vi kun behøvede fagligheden. Men i den struktur, vi har i skolen, er trivslen og fagligheden uadskillelige«, siger Jesper Larsen.

Eleverne i 9. klasse er selv meget fokuserede på det faglige, siger de. Og karakterer interesserer både drengene og pigerne meget.

»Vi skal rent ud sagt aflevere et produkt, der skal testes i maj/juni«, som Jesper Larsen og Andreas Madsen formulerer det.

Paul Francis udnævner ofte en pige fra klassen til at være kaptajn for gruppen, når eleverne arbejder.

»Så ved jeg, at der er én i hver gruppe, der har et strukturelt overblik. Men det er da noget, eleverne spørger til - hvorfor det altid er en pige. Så forklarer jeg, at det er, fordi Camilla er bedre til at have overblikket, og den dag drengene kan det samme, så kan det blive en af dem«.

Andreas Madsen mener, at det er vigtigt at uddelegere ansvaret.

»Man kan godt bevidst vælge at tage én af de elever, der aldrig har sit notatpapir klar, fordi de så kan se, hvad der sker. Jeg synes ikke, de andre elever skal kunne sige, at når de er i gruppe med Camilla, så behøver de ikke at have papir med«.

Paul Francis fortæller, at han lader drenge arbejde alene med projektopgaven, hvis de ønsker det.

»Det er udelukkende drenge, der vælger at arbejde alene, men de gør det ofte godt. Måske fordi de handler og ikke gider altid at skulle være enige i en gruppe. Når de selv får lov, kører de løs, og ofte har de arbejdet bedre, end de ville have gjort i en gruppe. Men til gengæld får de jo så heller ikke rettet fejlene undervejs«. |