”Fedt program!”, har naturfagslærer Morten Korsbakke Sørensen ofte tænkt, når han har set programmet til Girls’ Day In Science. Alligevel har han ikke meldt piger i klassen til. For hvis ikke alle hans elever er velkomne, skal ingen af dem afsted.

”Jeg synes, at vi skal gøre mere for at få flere til at vælge naturfag. Men det stikker i mig, når man opdeler eleverne efter køn og gør noget, der enten er kun for pigerne eller for drengene”, siger han.

Derfor glæder Morten Korsbakke Sørensen sig over, at dagen fremadrettet bliver åben for alle.

Efter 10 år som Girls’ Day In Science skifter projektet nemlig navn til Science Day og er nu for alle elever.

Det sker, efter arrangøren Naturvidenskabernes Hus de seneste år har oplevet, at kønsdebatten har rykket sig, fortæller direktør Maiken Lykke Lolck.

Natur/teknologi-lærer arbejder 'kønsklogt': "Jeg inddeler aldrig eleverne i drenge og piger"

”Målet med Girls’ Day In Science har altid været, at vi netop skal se ud over køn. Vi skal derhen, hvor kønnet ikke er en barriere i forhold til bestemte uddannelser, eller en relevant kategori i det hele taget, når vi taler om uddannelsesvalg. Og det har hele tiden været et dilemma, at vi har adresseret en kønnet problematik med en kønnet indsats”, siger hun til folkeskolen.dk/naturfag og tilføjer:

”Vi ønsker med dagen fortsat at sætte fokus på behovet for en øget mangfoldighed i STEM-fagene og problemet med det kønsskæve uddannelsesvalg. Men vi gør det bare ikke længere med en kønsopdelt indsats”.

Interessen på gymnasierne er vigende

Flere tusind elever fra grundskole og gymnasiet deltager hvert år i projektet, hvor de besøger virksomheder og uddannelsesinstitutioner med fokus på naturvidenskab.

Ifølge Maiken Lykke Lolck er der de seneste år blevet flere virksomheder, der ønsker at deltage i Girls’ Day In science, mens interessen fra kvindelige gymnasieelever er dalet.

”Der er en modvilje fra unge mod at blive puttet i binære kønskasser. De seneste år har vi oplevet en stigende modstand mod kønsopdelingen. De unge selv bryder sig ikke om at få at vide, at en indsats specifikt bliver lavet for dem, fordi de er piger”, siger hun og tilføjer:

”Selv om langt de fleste unge identificerer sig med deres biologiske køn, kan de stadig godt have en modstand mod at få at vide, at en indsats retter sig mod dem på grund af deres køn. Og det er der flere og flere af dem, der har”.

Den udvikling nikker Morten Korsbakke Sørensen genkendende til. Han oplever, at eleverne i højere og højere grad er bevidste om, at de ønsker at blive vurderet som individer frem for at tilhøre et køn.

”I idrætsundervisningen deler man for eksempel nogle gange drengene og pigerne op. Der oplever jeg nu, at piger, der er gode til fodbold, hellere vil have holdene delt efter niveau – selv om det betyder, de primært skal spille sammen med drengene”, fortæller han.

Stiller nye krav til arrangørerne

Maiken Lykke Lolck understreger, at det kommer til at stille nye krav til tilrettelæggelsen af Science Day, hvis den fortsat skal leve op til sigtet om at få flere piger til at vælge de naturvidenskabelige uddannelser.

”Det, som Girls’ Day In Science kunne, var at få pigerne på banen. Det er en velkendt udfordring, at drengene har tendens til at tage styringen og lave forsøgene, mens pigerne ender som sekretærer. Det skal vi have for øje at imødegå, når vi nu åbner op for alle til Science Day”, siger hun.

Ny rapport sætter fokus på hvad der virker, når piger skal fatte interesse for Stem

”Men det, synes jeg, er en vigtig udfordring at give os selv. Vi skal væk fra, at det er pigerne, der skal ’fikses’, og at det gør man ved at tage dem ud af den vante undervisning. Det er en generel problematik, vi har om kønsstereotyper, som vi alle sammen skal arbejde med”.

”Pigerne skal selv blive bevidste om, hvordan kønsstereotyper kan skabe barrierer for, hvilke uddannelser de ser som værende noget for dem. Men drengene skal også blive bevidste om, hvordan de taler om pigerne og deres interesser. Derfor er det vigtigt, at vi får drengene med”.

Nu kan hele gruppen deltage

Hvis drenge og piger bliver fanget i bestemte roller i naturfag, har læreren fejlet i tilrettelæggelsen af undervisningen, mener Morten Korsbakke Sørensen.

”Og det mener jeg også, man gør, hvis ikke man formår at vække pigernes nysgerrighed for naturfag. Jeg køber ikke helt den der med, at pigerne skal inspireres på en anden måde”, siger han.

I hans egen undervisning oplever han, at en gruppe på tre piger og to drenge har fundet sammen i en gruppe, der har særlig interesse for naturfag.

Sidste år ville alle fem gerne med til Girls’ Day In Science, men da kun tre af dem var velkomne, blev hele gruppen hjemme. I år kan de alle sammen tage af sted.

”Og det er ikke ensbetydende med, at alle drengene nu skal afsted, men jeg er glad for, at alle dem, der synes det er spændende, nu kan benytte sig af tilbuddet. Og jeg vil helt klart anbefale alle af begge køn at deltage. Programmet er megagodt”, siger Morten Korsbakke Sørensen.