De allerfleste børn tilegner sig sproget uden problemer, men for et mindretal er det anderledes. De har varige vanskeligheder med at forstå, producere eller bruge det talte sprog, skriver Eva-Maria Glimberg i sit pædagogiske diplomprojekt fra Københavns Professionshøjskole. Undersøgelser fra England og USA viser, ”at forekomsten af udviklingsmæssig sprogforstyrrelse er syv procent. Overfører vi det tal til Danmark, sidder der to-tre børn i hver klasse med sprogforståelsesvanskeligheder”. Selvom sprogforstyrrelserne - også kaldet DLD, Developmental Language Disorder - altså er udbredte, er det kun få lærere, der kender til det.

Developmental Language Disorder

Udviklingsmæssig sprogforstyrrelse, DLD, er et nylig godkendt diagnostisk udtryk og kom i januar 2022 med i WHO ´s klassificering af sygdomme, skriver Eva-Maria Glimberg. De internationalt anbefalede betegnelser for DLD er:

Developmental – udviklingsmæssig: fremhæver fremkomsten af en tilstand gennem udvikling, snarere end en erhvervet skade.

Language – sprog: tydeliggør, at det specifikt er sproget, det drejer sig om.

Disorder – forstyrrelse: illustrerer den vedvarende og gennemgående karakter af tilstanden.

Betegnelserne har en betydning for, hvordan vanskelighederne bliver forstået af børnene, deres familie og af samfundet. ”Udviklingsmæssig” er valgt for at gøre opmærksom på, at sprogforstyrrelsen ikke er kommet til senere i barndommen, men at den opstod under udviklingen uden klare årsager. ”Det er også en væsentlig pointe, at en betydelig del af børnene med ”forstyrrelserne” vil få vedvarende vanskeligheder og selv med hensigtsmæssige, virkningsfulde indsatser vil en del af disse børn aldrig blive kureret for deres vanskeligheder med sproget”, skriver Eva-Maria Glimberg. Kendetegnede for børn med DLD er, at de har dårlige forudsætninger for at tilegne sig sprog. ”De kan have vanskeligheder med forståelse eller produktion af ordforråd, syntaks, morfologi, fonologi eller pragmatik”, skriver hun.

Mange lærere tolker ofte DLD som faglige eller adfærdsmæssige vanskeligheder som for eksempel problemer med koncentration eller generthed. Den fejlagtige tolkning kan indebære ”en forhøjet risiko for vedvarende læsevanskeligheder, manglende uddannelse, arbejdsløshed og social isolation for de børn og unge, der er ramt”, skriver Eva-Maria Glimberg. I projektet undersøger hun derfor, hvordan man kan identificere udviklingsmæssige sprogforstyrrelser og hvordan logopæden kan arbejde med målrettede indsatser for børn med DLD ud fra problemformuleringen: ”Hvordan kan CELF-4 anvendes i forbindelse med identifikation af DLD, og hvordan kan forældre og pædagogisk personale vejledes med henblik på at skabe forandringsprocesser ift. barnets sproglige udvikling? Hvordan kan jeg som kommende logopæd – på grundlag af en samlet forståelse af casepersonens sproglige vanskeligheder – planlægge en logopædisk indsats?”

Konsekvenser af sproglige forstyrrelse

Eva-Maria Glimberg refererer i projektet til Rikke Vang Christensen, der er lektor i børnelogopædi ved Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab på Københavns Universitet. Hun argumenterer for, ”at det især er vigtigt hos de ældre elever at være særligt opmærksom på DLD. De tidlige vanskeligheder med sprogproduktion, for eksempel forenklet udtale af ord eller sætninger uden de korrekte ordbøjninger og småord overvinder børn typisk ret tidligt. Men selvom det ikke længere kan høres hos de ældre elever, kan de fortsat have vanskeligheder at lære sig nye færdigheder, nye ord eller udtrykke sig i en kontekst”. Der kan være risiko for, at børnenes vanskeligheder enten bliver helt overset eller anses som faglige vanskeligheder eller adfærdsproblemer, og opdages DLD ikke, er der forhøjet risiko for vedvarende læsevanskeligheder, lave karakterer og manglende uddannelse. Derfor er lærernes kendskab til DLD og dens karakteristika vigtig i forhold til at hjælpe det pædagogiske personale med ”at identificere elever med DLD i deres klasseværelser og forsøge at modvirke vanskelighederne og de konsekvenser, der er forbundet med DLD”, skriver Eva-Maria Glimberg, som har udarbejdet en folder, som ”skal være med til at give et øget kendskab til elever med udviklingsmæssig sprogforstyrrelse blandt fagprofessionelle for eksempel i folkeskolen. Udover at give et indblik i DLD peger den også på, at logopædisk sparring og vejledning i tilrettelæggelsen af indsatser er en mulighed, som det pædagogiske personale kan benytte sig af”.

Logopædisk indsats

I projektet analyserer Eva-Maria Glimberg resultater fra en test, der skulle afdække sproglige vanskeligheder hos en elev i 5. klasse, der gennem hele sit skoleforløb har været tilknyttet forskellige tilbud i skolens støttecenter. Lærerne var fortsat bekymrede for hendes sproglige- og faglige udvikling, og til skolens halvårlige klassekonference anbefalede læsekonsulenten, at man foretog en CELF-4- test til afdækning af de sproglige vanskeligheder. På baggrund af testen konkluderer Eva-Marie Glimberg, at eleven ”er udfordret bredt set i forhold til det receptive og produktive sprog, i forhold til det sproglige indhold, sproglig hukommelse og arbejdshukommelse. På ordforrådsniveau ses et receptivt ordforråd svarende til den forventede sproglige udvikling, hvilket til dels skyldes, at hun har gode strategier til at arbejde sig ind på det rigtige svar. Men hun er udfordret i forhold til sit produktive ordforråd, og hendes sproglige udvikling adskiller sig her væsentlig fra hendes kronologiske alder”.

I arbejdet med den logopædiske indsats og vejledning af særligt elevens forældre er Eva-Maria Glimberg inspireret af ”Vækstmodellen”, som ”har de elementer, der skal til, for at skabe den gode samtale”. Modellen har en anerkendende tilgang, ”hvor logopæden lytter og tager afsæt i forældrenes erfaringer”, hvilket kan skabe et godt udgangspunkt for at skabe tillid i forhold til at komme igennem med den faglige viden, som logopæden kan tilføre samtalen. Vækstmodellen er baseret på den værdsættende tankegang og inddrager på en anerkendende måde barnets nære voksne med henblik på at facilitere, at der sker en udvikling for barnet, skriver hun.