Prisnomineret: Vi skal bruge elevers undren i natur/teknologi

Folkeskolens formålsparagraf beskriver, hvordan noget af det vigtigste, skolen skal bidrage med, er, at eleverne får lyst til at lære mere, og der skal skabes rammer for oplevelse, fordybelse og virkelyst, som får eleverne til at få tillid til sig selv og sine handlemuligheder.

Samme fokus ses også i den nationale naturfagsstrategi som blev formuleret i 2018, hvor det første indsatsområde for udvikling af naturfagene er ”styrket motivation”, ”hvor der skal fokuseres på at skabe interesse for naturvidenskaben”, skriver Mette Lindorff Hejn i sit projekt fra Københavns Professionshøjskole, som er nomineret til prisen som årets PD-projekt på lærerprofession.dk.

Hun undersøger, hvordan undervisningsforløb, der har fokus på elevernes undren, kan have indflydelse på elevernes motivation. ”Hvordan påvirker undringsorienteret natur- og teknologiundervisning elevernes motivation? Og hvordan kan jeg arbejde med forbedring af naturfagskulturen gennem undringsbaseret natur- og teknologiundervisning”, spørger hun i problemformuleringen.

Undringer – en didaktisk metode

Mette Hejn præsenterer i projektet en didaktisk metode, hun kalder ”Undringsmodellen”. Modellen er inspireret af den norske metode, ”Nysgjerrigper”, der er udviklet af Norges Forskningsråd, hvor eleverne skal arbejde som forskere på egne undren.

Modellen består af tre trin:

1. Eleverne undrer sig - enten på baggrund af et udvalgt tema, som læreren sætter i gang gennem et ”startsted”, for eksempel emne, oplevelse, forsøg eller lignende.

Efterfølgende hjælpes klassen med at sætte undringerne i kategorier. Undringer, som ligner hinanden lægges sammen, og herefter sorteres alle undringer efter disse undersøgelses-kategorier:

· Eksperiment

· Observation

· Spørg en ekspert

· Interview

· Læs og bliv klogere

Derefter udvælges én undring, som der arbejdes videre med. Enten enkeltvis, gruppevis eller klassen i fællesskab. Eleverne arbejder videre på følgende måde:

2. Der opstilles tre-fire hypoteser til undringen.

3. Der designes undersøgelser på baggrund af hypoteserne - hvordan kan de forskellige hypoteser undersøges?

4. Eleverne deler deres viden.

Startsted i den lokale skov

Mette Hejn har undersøgt, om og hvordan undringsmodellen skaber motivation for eleverne i en 6. klasse ved at observere, interviewe og gennemføre en spørgeskemaundersøgelse. Klassen arbejdede med emnet ”Skoven”, og de begyndte med en tur i den lokale skov, hvor eleverne blev præsenteret for forskellige sanseoplevelser ”for at stilladsere elevernes videre undringsproces”. Grupperne arbejdede videre med forskellige undringer som for eksempel ”Hvorfor kan egern hoppe så let fra træ til træ?” eller ”Forskelle i biodiversitet på to forskellige steder”.

En gruppe valgte at undersøge ”hvorfor bliver dyreunger næsten altid født i foråret?” og blev enige om, ”at den undersøgelse de vil lave, er at finde oplysninger på nettet”. Læreren udfordrede dem ved at spørge, om de kendte nogen anden form for undersøgelse, de kunne bruge i stedet for, og en af eleverne svarede, at de kunne spørge en ekspert, men vidste ikke hvem. Læreren bad dem se et halvt afsnit af ”Vilde Eventyr” med værterne Vicky Knudsen og Rane Willerslev, og gruppen kom tilbage og var blevet enige om, at de ville sende en mail til Vicky og spørge, om de måtte interviewe hende. Mette Hejn observerede i den efterfølgende lektion, at eleverne, halvt løbende, kom læreren i møde og begynder at snakke i munden på hinanden, og de fik fortalt, ”at Vicky har svaret dem, og hun gerne vil interviewes”.

Megafedt at lave undersøgelser

Mette Hejn skriver, at eleverne viste stor begejstring og ” vil allerede, inden undervisningen er gået i gang, fortælle om deres succesoplevelse med svaret fra eksperten”. Hun mener, at denne oplevelse bekræfter gruppens behov for at vise kompetence, blandt andet at de lykkedes med første del af deres mål - nemlig at skabe kontakt til en ekspert. Hendes interview med eleverne bekræftede elevernes følelse af engagement og motivation.

En af dem fortalte: ”Det var ret meget os der stod for det, og det synes jeg var ret fedt. Fordi så fik man altså ligesom, sådan selv indblik i det”. En anden elev tilføjede: ”Ja, og jeg synes også det er megafedt at lave undersøgelser, det var faktisk også rigtig spændende at interviewe en, som ved rigtig meget om det og havde noget rigtig fornuftigt at sige om det”.

Eleverne beskrev, at det, de oplevede som motiverende i den undringsorienterede undervisning, særligt var deres oplevelse af medbestemmelse og at blive inddraget i undervisningens aktiviteter. Metoden gav eleverne succesoplevelser, og Mette Hejn argumenterer for, at man ved at arbejde undringsbaseret ”vil kunne påvirke deres tro på egne evner senere i skoleforløbet og dermed påvirke motivationsfaktorerne i en positiv retning”.

Om det bliver Mette Linddorff Hejn, der modtager en pris for sit projekt, afsløres fredag d. 15. november, hvor Lærerprofession.dk holder prisfest i København.