Den nye karakter skal gives til den ekstraordinære præstation, som mere end opfylder fagenes mål.

På eksamensbeviset kommer der til at stå, hvad plus'et er givet for, men i beregningen af gennemsnittet skal 12+ tælle som et almindeligt 12-tal.

"Vi mener, der er behov for at kunne kreditere elever og studerende, der sprænger rammen. 12-tallet gives jo for en flot præstation, men hvor man gør det, der ligger i kortene, så at sige. Der er også behov for at præmiere det, der ligger på den ande side af det rigtige. Vi har alle sammen behov for at kunne strække os efter noget, og det har de dygtige elever også. Og vi har alle behov for at lade os inspirere af dem, der sprænger rammen, hvad enten det er Mikkel Hansen på håndboldbanen eller Anja Andersen som den naturfaglige superstjerne", siger undervisningsminister Merete Riisager til folkeskolen.dk om den nye karakter, der skal minde om det gamle 13-tal - dog uden at trække elevernes karaktergennemsnit yderligere op.

Men er der ikke nogen, der vil mene, at det næsten forværrer en udvikling i retning af, at vi alle sammen skal stræbe?

"Nej, jeg mener ikke, at den her perfekthedskultur, som mange unge vitterligt lider af, hverken er opstået af eller kan løses med greb i karakterskalaen. Det er langt mere komplekst end det. Det er en tendens i tiden, at mange unge føler, de har meget at leve op til - ikke kun med hensyn til karakterer men i alle livets facetter. Man skal være socialt vellidt, man skal være i god form, man skal være dygtig til at performe, og man skal have styr på sine fremtidsplaner", siger undervisningsministeren og mener, at der er brug for opgør med perfekthedskulturen på mange planer.

Karakterskala får hug i evaluering: Lærere føler sig presset til at give høje karakterer 

"Skolen er til for, at man skal gøre sig umage, at man skal lære noget nyt, og når man lærer noget nyt, så er det faktisk en præstation, og det skal vi huske at kreditere. Men det betyder ikke, at det behøver at være perfekt. Det kan også være, hvis man er ordblind, så er det en præstation, hvis man knækker nogle af de faglige nødder i danskfaget og bringer sig selv op på et rimeligt læsetempo".

"Så der er ikke noget dårligt i præstationer, men der er noget dårligt i, at vi har fået en ungekultur, hvor mange oplever, at de hele tiden skal gøre det perfekt", siger hun og fremhæver, at der også skal være plads til elementer i skolen, der ikke skal bedømmes.

Evalueringen af syv-trins-skalaen peger på, at den har for meget fokus på mangler, og derfor skal en kommende ekspertgruppe foreslå nye beskrivelser af de enkelte karaktertrin, der ser mere positivt på, hvad elever og studerende faktisk kan.

Følger udviklingen efter adgangskrav

Hun og regeringen overvejer også at skifte 7-tallet ud med karaktererne 6 og 8 for at imødekomme efterspørgslen efter en bedre mulighed for at differentiere midterkaraktererne. Men her har de valgt at lade en ekspertgruppe vurdere, hvilke konsekvenser det vil have - også for alle dem, der allerede har fået deres gennemsnit på syv-trins-skalaen.

Karakterskalaen til 10-års-tjek: Inflation i 12-tallerne  

En evaluering af karakterskalaen sidste år viste, at der er gået inflation i karaktererne i gymnasiet og på de videregående uddannelser.

I folkeskolen sker det også i mundtlig engelsk og den praktiske naturfagsprøve, hvor 12-tallerne sidder løst. Samlet gives der imidlertid fortsat ikke højere karakterer end tiltænkt.

Men eksperter, herunder professor Katherine Richardson, der stod i spidsen for kommissionen bag syv-trins-skalaen, har over for Folkeskolen vurderet, at tiltag som adgangskrav til ungdomsuddannelserne og en præmiepulje med penge til skoler, der formår at løfte elevernes karakterer, sandsynligvis vil ødelægge den tilsigtede fordeling af karaktererne.

Forsker: Reform vil føre til karakterinflation 

Det er Merete Riisager ikke enig i:

"De fleste lande har jo højere adgangskrav til deres ungdomsuddannelser, end vi har i Danmark. Så selve det at have adgangskrav bør ikke have nogen nævneværdig betydning. Men det er klart, at når man foretager ændringer, så skal man selvfølgelig altid følge dem tæt, og det vil vi selvfølgelig også gøre, så vi ikke får de samme problemer, som man har på de videregående uddannelser", siger hun.

Karakterinflation - eller et gok i nødden til de svage? 

Karakterskalaen er ikke lovstof, og derfor kan undervisningsminister Merete Riisager og uddannelsesminister Tommy Ahlers i princippet indføre den nye karakter uden opbakning fra Folketingets øvrige partier.

Undervisningsministeriet oplyser dog, at regeringen vil afvente ekspertgruppens anbefalinger, ligesom der også vil blive holdt møder med oppositionen.

Evalueringen af karakterskalaen viste også, at mange lærere synes, at den løbende bedømmelse af eleverne er svær med den nuværende skala. Derfor vil Undervisningsministeriet have fokus på at understøtte praksis ved den løbende karaktergivning.

Danmarks Lærerforening: Lad os få en mere dansk skala

I Danmarks Lærerforening påpeger næstformand Dorte Lange, at hele projektet med syv-trins-skalaen var at gøre danske karakterer sammenlignelige med udenlandske, så danske studerende kan komme ind på udenlandske universiteter. Den gang var det netop blandt andet 13-tallet, der voldte problemer.

"Vi synes, at det ville være rigtig godt, hvis man kiggede fordomsfrit på hele karaktersystemet igen og fandt en skala, der passer til en dansk skole og danske vilkår. Så kunne man lave et oversættelsessystem bagefter".