Afgangskaraktererne (kun bestået-karaktererne) i grundskolen i perioden 2007-2016 sammenholdt med den forventede fordeling. På det næste billede ses karaktergivningen på de forskellige læreruddannelsessteder i den samme periode.Kilde: Evaluering af 7-trins-skalaen - fase 1
Karakterskalaen til 10-års-tjek: Inflation i 12-tallerne
Første del af en ny evaluering af karakterskalaen stiller en klar diagnose: Der er gået inflation i karaktergivningen i gymnasiet og opefter. Også i grundskolen stiger antallet af 12-taller markant, men det sker fra et lavere udgangspunkt, så man kan ikke med sikkerhed sige, om det også her er løbet løbsk.
Sådan er de forskellige bestået-karakterer blev givet på læreruddannelserne i perioden fra 2007 til 2016.Kilde: Evaluering af 7-trins-skalaen - fase 1
Syv-trins-skalaensdilemma
Da Karakterkommissionen lancerede syv-trins-skalaen for 10 årsiden var udmeldingen, at skalaen er 'absolut'. Det vil sige, atundervisere og censorer skal give karakterer efter hvor tætopgavebesvarelsen er på målet for faget, ikke efter om besvarelsener bedre eller dårligere end andre på årgangen/i klassen/tidligereår.
Men samtidig fastsatte kommissionen en forventetnormalfordeling:
• 10 % vil få karakteren 2
• 25 % vil få karakteren 4
• 30 % vil få karakteren 7
• 25 % vil få karakteren 10
• 10 % vil få karakteren 12
I den nye evalueringsrapport forklares det sådanher:
"Den forventede karakterfordeling skulle sikresgennem arbejde med fagenes mål og sværhedsgrad, så de over tidtilpasses populationen og den forventede karakterfordeling. Det erderfor vigtigt at pointere, at normalfordelingen ikke er enforventning til fordelingen ved den enkelte prøve, men enforventning til fordelingen i store populationer over tid: Altså pået aggregeret niveau og over flere år".
Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
Det er 10 år siden, at 13-skalaen blev skrottet til fordel for en skala med syv trin inklusive minus-karakterer, og kommissionen bag anbefalede i sin tid, at brugen af skalaen blev evalueret hver femte år, så man kunne følge udviklingen i brugen over tid. Danmarks Evalueringsinstitut og forskningsinstituttet Vive har gennemført en analyse af, hvordan skalaen er blevet brugt over de første ti år som led i 10-års-evalueringen. Og dommen er klar: der er gået inflation i uddelingen af de gode karakterer øverst i skalaen.
Annonce:
Gennemsnittet bør ligge mellem 6,5 og 7,5
For at kunne undersøge brugen af skalaen gennem de ti år, den har eksisteret, har Danmarks Evalueringsinstitut og Vive fastlagt tre afvigelsesmål - hvis karaktergivningen holder sig inden for grænserne, fungerer den som tænkt, hvis karaktergivningen afviger fra målene, slår rapporten alarm.
Formand for kommissionen bag syv-trins-skalaen, professor Katherine Richardson sagde sidste år til Folkeskolen, at hun forventer, at de nye optagelseskrav til ungdomsuddannelserne og Løkkes præmiepulje til lavtpræsterende skoler, der løfter karaktererne, vil føre til karakterinflation i grundskolen. Men det første år med krav om et 2-tal i dansk og matematik for at komme ind på en erhvervsuddannelse har ikke medført noget markant fald i antallet af ikke-beståede karakterer, viser den nye analyse.
Evalueringen kigger på alle uddannelsesniveauer. På læreruddannelsen er karaktergennemsnittet 7,5, altså lige inden for det fastlagte mål. Men de nyuddannede lærere forlader Metropol på Frederiksberg (nu en del af Københavns Professionshøjskole) og Via i Aarhus/Silkeborg med en hel del flere 12-taller, end de gør på UC Lillebælt og UC Nord. Når man kigger på de studerendes baggrund og den gymnasiekarakter, de er kommet ind med, forklarer det en del af forskellen, men ikke den hele.
Først i løbet af efteråret kommer den samlede evalueringsrapport, og først derefter vil undervisningsministeren og uddannelsesministeren tage stilling til, om evalueringen skal føre til nye tiltag. Med udgangspunkt i de nye tal, undersøges i det evalueringens fase 2, om karakterskalaen bruges, sådan om den var tænkt af karakterkommissionen. Herunder hvordan bedømmerne forstår det absolutte og det relative element i karakterskalaen, hvilken betydning beskrivelserne af de enkelte karaktertrin har, hvordan bedømmerne er klædt på til opgaven, og hvilke bedømmelsesværktøjer de anvender på de forskellige uddannelsesområder. Der vil ske gennem både surveys og fokusgruppeinterview, oplyser Undervisningsministeriet til folkeskolen.dk
