Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning.

I marts blev der indgået en nye folkeskoleaftale. En væsentlig del af aftalen handler om teknologiforståelse, et emne og fag der har været under afprøvning på flere skoler gennem de seneste seks år, men som nu tager en pause frem til skoleåret 2027/2028. 

Det er mit håb, at de gode initiativer ikke går tabt i den mellemliggende periode.

På min skole, Munkekærskolen i Solrød Strand, har vi haft teknologiforståelse som et forsøgsfag i indskolingen siden 2018 og frem til det nuværende skoleår. Nu bliver faget taget ud af undervisningen indtil den nye struktur træder i kraft i 2027. Dog fortsætter jeg med mine forløb, som kombinerer læsning, skrivning og programmering på forskellige klassetrin og i forskellige fag.

Jeg har observeret forsøgsfaget teknologiforståelse fra sidelinjen og har stor respekt for de lærere, som har varetaget undervisningen på min og andre skoler. Jeg håber, at de vil tænke det ind i andre sammenhænge allerede nu og ikke venter til 2027, hvor det bliver en del af skoleplanen, da deres viden så i mange sammenhænge kan være blevet forældet. 

Teknologiforståelse skal ses i sammenhæng med de øvrige fag på skolen og ikke som en ekstra ting, der skal undervises i. Det kan f.eks. være oplysning om digital dannelse i dansk og samfundsfag eller programmering i matematik og musik, hvor de digitale færdigheder kan styrke arbejdet med det faglige indhold på nye måder. 

Lærerne skal klædes på til den nye opgave

Siden aftalen blev offentliggjort, har der været intense debatter, især på platforme som LinkedIn, hvor forskellige eksperter udtrykker bekymring for, at eleverne vil blive opdelt i et A- og et B-hold, når faget ikke længere er selvstændigt og obligatorisk. Jeg deler til dels disse bekymringer og ser også nogle potentielle udfordringer. 

Hvis teknologiforståelsesfaget forblev som et selvstændigt fag, ville det måske være nemmere at sikre, at de lærere, der har en naturlig interesse og ekspertise inden for emnet, kunne undervise i det effektivt. Men med integrationen af teknologiforståelse i udvalgte fag, opstår der en bekymring for, om kvaliteten af undervisningen vil variere afhængigt af, hvorvidt lærerne erkender betydningen af at inkludere teknologiforståelse i deres undervisning, og hvordan de lærer det. 

Jeg ser dog også fordelene ved at lade f.eks. programmering være en del af forskellige fag, så længe visse kriterier er opfyldt: 

• Programmeringen skal understøtte det faglige indhold i de pågældende fag. Det skal ikke betragtes som en ekstra opgave for lærerne, men de skal lære at undervise i det faglige stof på en ny måde. 

• Eleverne skal præsenteres for de samme programmeringssprog flere gange i løbet af deres skoletid. Kun på denne måde kan de udvikle færdigheder til selv at bruge programmering som et værktøj, i stedet for blot at kunne følge en opskrift. 

Vi skal engagere os i udviklingen 

Det er vigtigt, at vi som lærere og undervisere fortsætter med at engagere os i denne udvikling og søger den nødvendige viden og støtte for at sikre, at teknologiforståelse, herunder programmering, bliver en berigende og integreret del af vores undervisning. 

I løbet af mine fire år som skolebibliotekar og underviser på Munkekærskolen har jeg haft fået tid og plads til at udvikle særlige undervisningsforløb, hvor programmering er blevet koblet sammen med læsning, skrivning og forskellige fag i samarbejde med relevante faglærere. Denne integrerede tilgang har vist sig at have mange fordele. 

Især har de lærere, der har deltaget i disse forløb, fået en aktiv rolle i undervisningen. De har været med til at evaluere forløbene undervejs, hvilket har skabt en følelse af ejerskab og engagement. Med tiden bliver disse selv klædt på til at kunne integrere programmering direkte i deres undervisning. 

Jeg er spændt på at se, hvad der sker, når teknologiforståelse bortfalder og eleverne ikke længere har en grundforståelse for teknologier, når de skal deltage i mine forløb.

Mange af mine forløb er blevet filmet og kan ses til inspiration på YouTube.

Deltag i debatten - send dit indlæg på 400-600 ord til debat@folkeskolen.dk