De er lette at bruge og svære at bevise brugen af, de nye intelligente chatbotter, og det har rystet store dele af uddannelsesverdenen. Også på landets læreruddannelser har man været nødt til at forholde sig til den udfordring, at en gratis tjeneste som ChatGPT’s grundpakke på få minutter kan skrive en hel eksamensopgave – og bestå, vel at mærke -  uden at eksaminator og censor har en reel chance for at gennemskue, at det er sket.

I denne omgang har landets læreruddannelser forbudt brugen af kunstig intelligens i forbindelse med eksaminer og ikke taget yderligere forholdsregler. 

Fie Høyrup, næstformand i Læreruddannelsens Censorkorps og censorformand for bachelorprojektet i læreruddannelsen, er indtil videre rimelig fortrøstningsfuld.

Læs, hvad chatbot selv siger om snyd ved eksamen

”Det har ikke været en udfordring indtil nu, fordi vi har mundtlige eksaminer til stort set alle fag”, siger hun.

Det scenarie, at en lærerstuderende falder for fristelsen til at lade en chatbot ’hjælpe til’ med at skrive for eksempel et teoriafsnit i en opgave, også selv om den skal forsvares mundtligt, er en reel mulighed, mener hun. Men med den mundtlige del af prøven kan man forsøge at som censor kan man imødegå den situation.

”Man har som censor og eksaminator mulighed for at spørge ind til fagets teori og metoder også udover det emne, den studerende har skrevet om. Desuden så skal teorien forholde sig til skolens konkrete praksis, som den studerende tager udgangspunkt i sin opgave, så teorien står ikke alene”.

Ny læreruddannelse klar til AI fra starten

”Adgangen til kunstig intelligens er blevet en dimension i at lave nye prøver, som er en opgave, vi står med i forbindelse med den nye læreruddannelse. Vi er nødt til at forholde os til de muligheder eller udfordringer eller hvad vi skal kalde det i de prøve former, vi udvikler” siger Søren Smedegaard, som er uddannelseschef for læreruddannelserne på UCL og formand for Læreruddannelsens Ledernetværk, der er ansvarlige for udviklingen af den nye læreruddannelses eksamensformer.

”På den måde kan man sige at læreruddannelsen står et bedre sted end så mange andre uddannelser, fordi vi har fået nye fagbeskrivelser og i den forbindelse kan vi tilpasse og redigere vores prøveformer i vores nye studieordninger, så vi på bedst mulig vis også kan indtænke kunstig intelligens fra starten i forbindelse med den nye læreruddannelse. Andre uddannelser står måske over for at påbegynde justeringer i prøveformer i deres eksisterende fag og studieordninger”.

Det er ikke det samme som, at det vil være umuligt at snyde, understreger Søren Smedegaard.

Engelsklærer snydt af chatbot: "Det viser, hvor vild den her teknologi er"

"Det tror jeg da godt, man kan finde måder til, hvis man virkelig vil, men vi får nogle muligheder for i højere grad at sikre os, at det de studerende har afleveret faktisk også ere skrevet af dem”.

Konkret vil flere af læreruddannelsens eksaminer fremover blive kombinationsprøver, hvor et eventuelt skriftligt produkt kombineres med et mundtlig forsvar og/eller performativ del, siger Søren Smedegaard.

”Det kan være kombinationer med procesprøve for eksempel i naturfag, en fysisk prøve i idræt eller en praktisk prøve i musik. Det vil blive noget med at kombinere delelementer i en prøve for at kunne udprøve, om den studerende, man sidder overfor, faktisk forstår stoffet og kan omsætte det til konkret handling. Man vil kunne fokusere på, hvordan de som kommende lærere vil handle med den viden i en undervisningssituation i en konkret klasse og dermed faktisk gøre udprøvningen endnu mere professionsrettet” siger han.

DLF: Ny chatrobot understreger behov for efteruddannelse af lærerne

Skriftlige eksaminer på nye måder

Charlotte Worm, der er direktør med ansvar for læreruddannelsen på professionshøjskolen UCL og formand for den nationale styregruppe for implementering af den nye læreruddannelse, mener fortsat, at man meningsfuldt vil kunne have skriftlige prøver på læreruddannelsen. Men man skal tage sine forholdsregler.

”Det kan eksempelvis være prøver, hvor de studerende sidder på uddannelsesinstitutionen og skriver en opgave på en computer, som institutionen stiller til rådighed, og som kan overvåges. Så bliver det op til uddannelsesinstitutionen og eksamensvagterne at tage forholdsregler for at forhindre snyd. Man kan, som teknologien er nu, nogenlunde sikre sig ved den type af prøver”, siger hun, men medgiver at udviklingen lige nu går så stærkt, at det er svært at fremtidssikre, at der ikke kan snydes til skriftlige prøver .

”Vi har forsøgt at tænke fremad, men om et år står vi sikkert i en situation, vi ikke kunne forudse. Måske kan man få en AI-chip sat ind i øret, som kan fodre én med svar ved en mundtlig eksamen, hvem ved?”

Økonomien er på plads

De nye prøveformer vil kræve mere af den studerende, men også et større arbejde af eksaminator og censor; og vil derfor også være dyrere. Men det er der taget højde for, siger Søren Smedegaard.

Den type prøveformer kræver flere timer af lærer og censor og vil derfor være dyrere. Men det er der taget højde for, siger Søren Smedegaard.

”Vi har fået flere midler til at arbejde med i forbindelse med den nye læreruddannelse og en del af dem er afsat til at afholde omkostningerne til prøverne. Så det er med åbne øjne, at vi laver nye eksamensformer, og på den vis står læreruddannelsen nok et bedre sted end så mange andre uddannelser, som skal finde pengene til eventuelt skærpede prøver indenfor en eksisterende økonomi”.

AI skal bruges i undervisningen

Men én ting er eksaminer og risikoen for snyd. Noget andet er, hvordan uddannelsen kan og skal gøre de kommende lærere parat til en hverdag og en verden, hvor kunstig intelligens kommer til at spille en stadig større rolle. Og dér er uddannelsesstederne kun lige ved at finde deres ben.

”Vi ved, for det siger vores undervisere, at de studerende leger med chatbots i undervisningen allerede”, siger Lis Madsen, som er institutchef på Københavns Professionshøjskoles Institut for Læreruddannelse. Hun finder det helt naturligt, at kunstig intelligens indgår i både undervisningen i teknologiforståelse, på uddannelsens Future Classroom-linje og andre steder for den sags skyld.

Ekspertgruppe skal se på mulighed for AI-snyd ved prøver

”Men det er så nyt, at det ikke er systematisk endnu. Vi har en pædagogisk dag på læreruddannelsen efter sommerferien, hvor vi skal drøfte kunstig intelligens, herunder hvordan man kan bruge det positivt i undervisningen. Der er jo en vigtig dannelsesopgave i forhold til de børn, som skal lære at omgås det her i undervisningen og i deres liv i øvrigt” siger hun.

Charlotte Worm fra UCL gør sig lignende overvejelser:

”Ét er at dæmme op for snyd, men det bliver de nyuddannedes virkelighed, at AI kommer til at spille en rolle. Og det skal være en del af den uddannelse, de får hos os. Derfor er vi optagede af, hvordan vi kan inddrage kunstig intelligens i undervisning af vores studerende. Hvordan skal vi omfavne det og ikke kun forhindre det? Det er vi også i gang med at kigge på. Vi er nødt til at asfaltere, mens vi kører, for teknologien er her jo, så vi kan ikke sige 'stop lige' og bruge et halvt år på at grave os ned for at blive klogere på den”.