Ville du takke ja, hvis en journalist fra DR’s Debatten ringede og spurgte, om du ville deltage i tv-programmet, der skal optages live dagen efter?

Lærer Thomas Risom Højhus var i gang med sit arbejde på skolen den 24. april, da han fik det spørgsmål. Emnet for programmet var 'skærmfri fremtid?'. Og hans første indskydelse var at takke nej.

”Det er nogle tunge folk, som virkelig er vant til at debattere. Men temaet børn og unges mistrivsel og sammenhængen mellem det og skærmbrug og sociale medier er noget, der virkelig optager mig. Her fik jeg muligheden for at få det ud til Danmarks befolkning, så det ikke bare var på et lærermøde på min skole, det blev debatteret”, siger Thomas Risom Højhus.

Ønsker beskyttende lovgivning

Egentlig var det hans kollega, journalisterne søgte. Kollegaen havde skrevet et debatindlæg om brug af skærme på folkeskolen.dk. Men kollegaen henviste journalisten til Thomas Risom Højhus, og selv om han tøvede, så tog det ikke mange minutter, før han sagde ja til at deltage i programmet.

”Vi har snakket om det her så længe. Jeg tror, vi er der, hvor regeringen skal lovgive om, hvad de her techgiganter kan og ikke kan. Der må laves en lovgivning, der skærmer børnene bedre i forhold til de negative skyggesider, der er ved SoMe”, siger Thomas Risom Højhus.

Han mener, at det er for let for mindre børn at oprette profiler på sociale medier, og han mener, andre lande er bedre til at skærme og beskytte børnene, end Danmark er.

”I Utah har man programmeret sociale medier til at lukke ned fra 22.30 til 6.30. Det koster ikke mange resurser. I Kina kan børnene ikke få TikTok, men en tilsvarende platform, Douyin, som så er programmeret til et dagligt forbrug på 40 minutter. ”, siger han.

Som lærer som har læst meget om emnet, er han slet ikke i tvivl om sammenhængen mellem SoMe og skærme og elevernes manglende evne til fordybelse og koncentration. Derfor blev han overbevist om, at hans stemme er vigtig i debatten.

”Hvis der er noget, jeg vil som lærer, er det at gøre en positiv forskel. Her har jeg mulighed for at pege på en problematik. Debatten kan måske på den lange bane være med til at forbedre trivslen hos flere børn og unge. Jeg følte mig etisk forpligtet til at gøre det”, siger Thomas Risom Højhus.

Opmærksomhed kan skabe ændringer

”Jeg kan jo se, at mange børn ikke sover nok. Meget af min faglige lærergerning går ikke på noget fagligt. Jeg skal være indpisker og hjælpe eleverne med at holde fokus. 'Nu skal du ikke streame eller shoppe på din telefon'. 'Du skal ikke spille spil i engelsktimen'".

"Det er ikke børnenes skyld. Det viser bare, hvor store kræfter, der er på spil”, sagde han blandt andet i programmet. Lige præcis den del valgte DR at poste på Facebook.

Klippet fra programmet var var få uger efter blevet vist 435.000 gange. Over 8.500 havde liket det. Og over 700 havde kommenteret det.

Lige det aspekt tænkte Thomas Risom Højhus ikke over, da han den 25. april satte sig 'i sminken' i DR-byen, fik en mikrofon monteret på tøjet af lydmanden og blev oplyst om Debattens tre debatregler.

”Sig det vigtigste først – du får ikke så meget taletid, lad være med at afbryde og lad være med at kigge på Clement, men kig på de andre paneldeltagere, så man en fornemmelse at, det er en debat”, opsummerer Thomas Risom Højhus reglerne.

”Jeg følte, jeg skulle til eksamen igen. Det var supernervepirrende. Jeg havde ikke skrevet en masse noter. Jeg satsede på, at jeg kunne sige noget uden et manuskript for at skabe et mere autentisk udtryk. Men jeg nåede at snakke med en seks-syv kollegaer dagen inden. Jeg ville gerne have fleres holdninger med”.

Øjenåbner

Det var en time i 9. klasse, sidst på dagen, der for alvor var en øjenåbner for  Thomas Risom Højhus. 

Der er tid tilbage. Thomas Risom Højhus finder en underholdende Hollywood-film frem og sætter den i gang.

”Der går 20 minutter. Så begynder flere piger at tage computeren op og kigge på deres egen skærm. De siger, at de ikke kan koncentrere sig om at se en film. De ser aldrig film i deres fritid, fordi det tager for lang tid og er for kedeligt”.

”Sådan var det ikke for ti år siden. Da ville en film tryllebinde eleverne. Det er blevet umådeligt svært at være lærer i forhold til at fange elevernes interesse”.

”Siden dengang har jeg læst op på det her. Jeg læser alle artikler og de bøger, der bliver udgivet. Den ene psykolog og hjerneforsker efter den anden står i kø med valid evidens i hånden om, at skærm og sociale medier har en indvirkning på den stigende mistrivsel. Det synes jeg er svært at ignorere”.

Reaktionerne

Selv om Thomas Risom Højhus altså kender alt til skyggesiderne ved sociale medier, har han  svært ved at holde sine fingre fra at klikke ind på kommentarsporene under de klip, som DR deler fra hans deltagelse i debatten.

”Min kone har sagt, at jeg endelig ikke må svare på de kommentarer”, siger han.

Han havde ikke regnet med den store eksponering på sociale medier.

”Det er jo fedt, at emnet kommer frem i debatten, og folk begynder at snakke om det. Men det er ikke så fedt, at det er under mit ansigt. Lige nu har jeg brug for at træde et skridt tilbage og bare undervise børnene”.

Han har modtaget stor opbakning fra kolleger og skoleleder. Lærere han ikke kender, har skrevet til ham og bakket ham op i, at der er problemer, som skal løses. Men det er ikke alle, der er enige i hans budskab.

”Det er fint nok, at mange har en mening om det, jeg siger, men mange har også en mening om mig. Der er nogle, der er meget uenige på en meget voldsom måde. Det er svært at stå model til. Det har jeg ikke prøvet før”, siger han.

Han ved godt, at hans budskab i Debatten måske fremstår lidt unuanceret. 

"Der er naturligvis også andre årsager til mistrivsel end skærme og sociale medier eksempelvis fejlslagen inklusionspolitik", siger han. ”Skærmene presser jo ikke alle ud i mistrivsel. Det er heldigvis de færreste elever af de elever, jeg møder, som ryger på psykiatrisk afdeling eller får en diagnose, men fordybelsen og koncentrationen er udfordret big time hos de fleste børn og unge”.

”Der er mange, der udskammer forældrene. Der er også nogle, der siger, at det er det, jeg gør. Men selv de forældre, der tager et aktivt ansvar for at deltage i børnenes liv, kan ikke sikre deres børns adfærd på nettet”.

”I programmet maler jeg med meget bred pensel og skruer bevidst op for den dramatiske effekt. Det er for at være tydelig. Jeg er godt klar over, at ikke alle børn er i stor mistrivsel. Lige nu står jeg og kigger ud over skolegården, der bliver spillet bold. Solen skinner og der bliver grinet og hygget”.

Skolen, som Thomas Risom Højhus arbejder på, er mobilfri.

”Men de er stadig på skærme, fordi de sidder med en pc. Jeg drømmer om en firewall, hvor man lukker bestemte hjemmesider, så eleverne ikke bliver distraheret og bliver lokket til hyggesider. Det er ikke børnenes skyld. Det viser bare, hvor stor kraft, de her sider har på børnene. Det svarer til at stille en skål slik på bordet foran dem”.