Det er ikke noget nyt, at der er teknologier i skolen, og det er ikke noget nyt, at de vil noget med os. En bog er en teknologi, og forfatteren anvender virkemidler som berettermodeller og fortællerperspektiver for at påvirke læseren.

Dem lærer man som elev at afkode i dansk. Men når det kommer til at afkode, hvordan digitale teknologier påvirker dem, er eleverne overladt til sig selv. Sådan lød det til fra professor Ole Sejer Iversen til Uddannelsesdebatten i Nørre Nissum torsdag, hvor der var fokus på digital dannelse i uddannelsessystemet.

Teknologi er noget, der er mellem mennesker. Og derfor er det vigtigt, at man bliver dannet til at tage stilling til den, påpegede han.

"Folkets skole giver plads til alle og den værner om århundrede gamle værdier, som vi som samfund synes er vigtige. Det står i formålsparagraffen: Åndsfrihed, ligeværd og demokrati".

Digitale teknologier i skolen sætter dens grundværdier under pres. For alle digitale teknologier er i bund og grund "algoritmer med værdier lejret ind i koden", lød det fra Ole Sejer Iversen, der har været en af hovedkræfterne bag det nye valgfag Teknologiforståelse.

Eksperternes udkast: Nyt teknologifag skal ruste elever til at være medskabere af et digitalt samfund 

Og de værdier, der er indlejret i teknologierne, er ikke altid forenelige med dem, vi gerne vil have er fremherskende i skolen. Cambridge Analytica-skandalen i forbindelse med det amerikanske præsidentvalg er for eksempel et glimrende eksempel på, at teknologi kan modvirke demokrati, påpegede han.

"Derfor er det helt centralt, at vi lærer vores børn at stille de to grundlæggende spørgsmål: Hvad vil teknologien, og hvem drager nytte af det? Det er en god måde at tage hul på diskussionen og begynde at myndiggøre eleverne".

"Man skal sige fra, når teknologien gør det, den kan, men ikke det den skal. Og 'skal' er altid normativt. De normer skal komme fra os. Vi er nødt til at tage stilling til, hvad vi vil med teknologien. Vi skal sige fra og skubbe den tilbage, hvis det ikke er den, vi vil have. Vi skal insistere på at få teknologi, der fremmer de værdier, vi mener er vigtige".

Snapchat-streaks påvirker gruppearbejdet

For Thea Enevoldsen - formand for Danske Skoleelever - falder tankerne først og fremmest på trivsel i klassen, når snakken går på digital dannelse. Selv bruger hun to timer om dagen på Snapchat og tre på Instagram.

"Og jeg kan tydelig huske, hvordan det påvirkede trivslen i min skolegang. Der var klassegrupper på både Snapchat og Instagram, og det skabte mange trivselsproblemer", lød det fra hende.

Var en elev ikke med i en gruppe, blev vedkommende ekskluderet ikke bare fra online- men gradvist også fra offlinefællesskabet. Til sidst ville ingen være i gruppe med den digitalt udstødte, når der skulle laves gruppearbejde.

"Og derfor er det også skolens ansvar, hvad der foregår online. Det rakte ind i skoledagen og påvirkede både trivsel og faglighed. Var det i frikvartererne, man var blevet udelukket, havde lærerne grebet ind. Det skete ikke, fordi det skete digitalt", lød det fra Thea Enevoldsen.

Advarer mod ny snapchat-app: Børn mobber anonymt

På Snapchat findes såkaldte 'streaks', som er et tal, der angiver, hvor mange dage i streg to personer har sendt beskeder frem og tilbage til hinanden. De streaks er direkte omsættelige til social valuta som et konkret bevis på, hvor gode venner man er med nogen, forklarede Thea Enevoldsen:

"Jeg savnede lærere og pædagoger, der var opmærksomme på, hvor meget det, der foregår online, påvirkede gruppearbejde og trivsel. Jeg savnede debat og dialog om, hvorfor streaks på Snapchat var afgørende for mit klassefællesskab".

Bondo: Lærerne skal tage ansvar

Digital myndiggørelse og ansvar for elevernes ageren på sociale medier er en stor mundfuld at skulle tage sig af i skolen. Men det er en opgave, skolen bør tage på sig, lød det fra Danmarks Lærerforenings formand Anders Bondo Christensen.

"Det er helt klart en stor udfordring. Det er en helt anden verden, end lærerne selv har befundet sig i og befinder sig i nu", lød det fra lærernes formand, der tilføjede:

"Men det er helt afgørende, at vi løfter den, for det har med elevernes daglige liv i skolen at gøre. Vi arbejder netop nu med at forfatte et folkeskoleideal og det kommer til at indeholde, at barndommen har værdi i sig selv. Det er helt afgørende, at de mange timer man er i skolen, er en del af et værdifuldt liv".

Folkeskoleidealet skal kobles sammen med Ny start 

Anders Bondo Christensen påpegede dog også, at skolen er underlagt et heftigt pres fra markedskræfterne i en hastigt voksende industri, der vil sælge digitale løsninger til skolerne. De kan ende med at umyndiggøre lærerne, sagde lærernes formand.

"Vi skal virkelig forsvare lærernes ret til at have hånd om, hvordan man bruger teknologi i skolen, så teknologien ikke i stedet får hånd om lærerne", sagde han.

"Lærerne i folkeskolen oplever, at man køber et digitalt system ind, og så bliver undervisningen dikteret af det. Så er der ikke meget Grundtvig tilbage".

Anders Bondo Christensen pegede som eksempel på de læringsplatforme, alle kommuner har købt ind, og som blev skabt med læringsmålsstyret undervisning for øje.

KL: Vi justerer læringsplatformene inden for et år

"De blev sammen med den læringsmålsstyrede undervisning styrende i klasselokalet. Vi er heldigvis enige med KL om, at det ikke er den undervisning, vi skal have. Men vi skal have den diskussion ind i den generelle samfundsdebat, for ellers bliver det de store firmaer, der styrer meget af det, der foregår".

Almen dannelse er også digital dannelse 

I debatten var der bred enighed om, at forældre og fagprofessionelle bør acceptere, at de unges verden er en, de ikke forstår. Men det betyder ikke, at de skal overlades til sig selv i den. De voksne bør spørge nysgerrigt ind og tage ansvar for dialogen om, hvad der foregår i elevernes onlineliv, og hvordan det relaterer sig til helt basal dannelse.

I radioprogrammet P1 Debat, der blev optaget direkte på Uddannelsesdebatten slog professor Lene Tanggaard fast, at det også gælder lærerne i skolen, og man derfor skal droppe snakken om, hvorvidt de er rustede til det:

Fire ud af ti skoler har en digitaliseringsstrategi - men det ved lærerne ikke

"Forstillingen om, at man skal have en rustning på for at gå ind i et klasseværelse er fejlagtig. Den gode lærer er nysgerrig men tør give sig i kast med noget ukendt med afsæt i helt basale pædagogiske principper. Nogen gange skal man være i tvivl for at komme derhen, hvor man kan lære noget nyt".

Det vakte genklang ved et af tilhørerbordene, hvor ledelsesteamet fra specialskolen Specialkompetence i Holstebro lyttede interesseret med.

"Man er jo per definition bagud grundet alder. Lige om lidt flytter eleverne sig fra Snapchat til et andet sted, og vi kommer aldrig til at løbe dem op. Så vi er nødt til at give dem noget almen dannelse i håb om, at det også får gennemslag digitalt", lød det fra teamleder Michael Brun.