"Der er lagt flere kommentarer op med chikanerende indhold. Selv om voes datter ikke har downloadet appen, bliver beskederne spredt via Snapchat. Og hun er ikke alene om at blive udsat for det. Yolo er den hurtigst voksende app lige nu, den spreder sig som ild i tørt græs. Det er noget, forældre og skoleledelse bør være obs på", siger Veslemøy Tvedt Fredriksen, mor til en pige på en skole i Bergen til det norske lærermedie Utdanning. 

Ser man på på de anmeldelser, som smartphone-brugere har givet appen i AppStore og Play Butik, skriver brugere, at anonymiteten får nogle til at skrive voldsomme beskeder som: "Jeg ville ønske, at du var død" eller "Du er mærkelig".

I Storbritannien og USA er appen den mest downloadede i maj. 

Yolo er en nemlig en tilføjelse til populære Snapchat, som er børn og unges mest anvendte kommunikationsredskab i verden og gør det muligt for brugerne at skrive anonymt med deres Snapchat-venner.  

Selvom appen kun er en måned gammel, har man i Norge allerede advaret mod applikationen, fordi man har set eksempler på voldsom mobning.

Danske børn oplever tredjemindst mobning i Europa

Ikke for børn

Appen har kun været tilgængelig i få uger i Danmark. Center for Digital Pædagogik har kendskab til appen, men har ind til videre kun modtaget få henvendelser fra bekymrede forældre, lyder det fra Jonas Ravn, som er ekspert i unges netadfærd:

"Yolo bør ikke bruges af børn. Den her app bør ikke bruges af børn. Den anbefalede alder for at bruge appen er 17+, og det er der en grund til. Appen kan blive seksuel, og hvis ens story og billeder når bredt ud, kan man få kommentarer fra fremmede".  

Digital mobning og hvad vi kan gøre ved det som skole

"Det er en bekymring, at denne app, som giver mulighed for anonyme kommentarer og beskeder er låst til børn og unges foretrukne kommunikationsredskab. Den kan hurtigt blive udbredt. Appen kan være en nemmere vej til mobning, og mobning kan hurtigt sprede sig, fordi Snapchat er så kolossalt for børn og unge i dag", siger han.

Men det er ikke kun en dårlig applikation. Hvis appen Yolo bruges korrekt, er den ikke nødvendigvis dårlig, mener Jonas Ravn.  

"Annonymitetsappen gør det muligt at sige sin mening og spørge andre om noget, som man ikke tør sige ansigt til ansigt. Bruges den efter ordentlige moralske principper er det en okay måde at udfolde sig selv på".

Dårlig erfaring med anonymitet og mobning

Der har før været eksempler på apps, hvor der kan sendes anonyme beskeder. Desværre viser historikken med den slags anonyme apps, at de tit ender med at blive et sted for mobning og grænseoverskridende adfærd, påpeger Jonas Ravn:  

"Den slags apps kan blive en virtuel boksebold, hvor man kan slippe af med en række frustrationer".

Kampagne mod digital mobning

Derfor peger han på at forældreinddragelse er alfa og omega, hvis man skal sikre, at appen ikke bliver brugt forkert.

"Forældre skal lave aftaler med børn og unge om, hvordan man opfører sig. Det er vigtigt, at forældrene kender til de konkrete apps, der er på barnets telefon. Det er en god idé, at det altid er forældrene, der tillader og downloader apps, så børnene ikke selv kan downloade apps frit. Derfor skal man også løbende tjekke børnenes applikationer og sikre, at de ikke selv har downloadet apps, der ikke er for børn - eksempelvis Yolo", siger han.

Politiet kan involveres

Langt det meste af det der bliver sendt via de her anonyme apps er i den positive kategori, vurderer Jonas Ravn. Men der er nogle, der bruger appen til at prøve sig selv af og søge grænser:

"Anonymiteten gør at man konsekvensløst kan sige alvorlige og grimme ting til sine venner".

Når beskeder bliver for voldsomme kan det have alvorlige konsekvenser:

"Hvis der kommer en mordtrussel, kan politiet tage fat i ejeren af appen, og så vil man kunne opspore dem, der truer. Det tror jeg, at der er mange, der glemmer. Mere anonym er man heller ikke. Man forbryder sig mod både det moralske men også lovgivningen i et sådan ekstreme tilfælde.  Vi må se hvor længe den lever, der har været lignende apps før, hvor anonymiteten er trukket tilbage, fordi man ikke kan kontrollere de negative og voldsomme kommentarer", siger Jonas Ravn.