Har din skole en offentligt tilgængelig digitaliseringsstrategi? Det spørgsmål svarer 42 pct. af lærerne 'ved ikke' til i en ny undersøgelse fra Analyse Danmark for forlaget Clio.

Skolelederne i undersøgelsen er til gengæld ikke i tvivl, og deres svar indikerer, at fire ud af ti skoler har en offentligt tilgængelig digitaliseringsstrategi.

Det er et lille fald på tre procentpoint i forhold til Clios markedsundersøgelse fra sidste år, og det mener forlagets marketingsdirektør Thomas Overholt Hansen er et skridt i den forkerte retning. Ikke mindst set i lyset af, at undersøgelsen også afslører, at flere lærere nu svarer, at de arbejder primært analogt i deres undervisning.

Brugen af tablets i skolen er faldet med 20 pct. på to år

I undersøgelsen arbejdes der overordnet med tre kategorier, forklarer Thomas Overholt Hansen:

Lærere der arbejder udelukkende eller primært analogt, en midtergruppe der arbejder både analogt og digitalt, og en tredje gruppe der arbejder udelukkende eller primært digitalt. Sidstnævnte gruppe er endnu engang i vækst - men som noget nyt er den første gruppe det også.

"Der er ved at ske det, man kan kalde et digitalt divide, hvor midtergruppen bliver mindre, mens begge de to ydergrupper nu vokser. Det vidner om, at der er et behov for at støtte de lærere, der endnu ikke har knækket koden til at udnytte det potentiale, der ligger i de digitale løsninger - og det bør være en del af skolernes digitale strategi", siger han.

It-vejlederne: Vinden er ved at vende

Formand for Danmarks It-vejlederforening John Klesner mener ligeledes, at tiden kalder på en mere strategisk tilgang til brugen af it i folkeskolen.

"Den barske virkelighed er nok, at skolelederne ofte vil mene, at en overordnet kommunal strategi for it-området også dækker skolerne. Og det giver for så vidt god mening, for de indeholder ofte både centrale retningslinjer på ledelsesniveau og konkrete handleplaner, som bliver udmøntet på skolerne", siger han.

"Omvendt er der også meget, der peger på, at hvis der skal være sammenhæng i indsatsen, er det vigtigt at tænke i kapacitetsopbygning. Personale, PLC, ledelse og forvaltning skal spille sammen. Og det er nok ikke helt realiseret ude på skolerne, at man skaber gennemslagskraft ved at tænke flerstrenget i sin strategi".

John Klesner mener, at selvom man ser en lille nedgang i andelen af skoler, der har en strategi, så blæser vinden den rigtige retning.

"Når vi i it-vejlederforeningen i dag holder arrangementer, har vi overfyldte huse. Organisationer melder sig ofte med fem-syv mand. Der er opmærksomhed omkring det, og der bruges mange flere resurser på det end for fem år siden", siger han og peger på, at ministeriet lige har sat gang i et arbejde, der skal munde ud i en digitaliseringsstrategi for hele uddannelsesområdet, som lærerne er inviteret til at komme med input til.

Bred debat skal bane vej for digitaliseringsstrategi for skolen

"Der er en parathed ude på skolerne. Vi er kommet til et nyt ståsted, hvor der er bred forståelse for, at det ikke er nok med handleplaner, men at der skal tænkes mere målrettet og strategisk, fordi it er i spil i langt flere sammenhænge nu end tidligere".

Forlag: Interne retningslinjer kan ikke gøre det alene

I undersøgelsen angiver en tredjedel, der ikke har en offentlig digital strategi, at de i stedet har interne retningslinjer. Det synes Thomas Overholt Hansen ikke kan stå alene.

"Jeg synes det virker rimeligt, at man kan forvente, at en skole har taget aktiv stilling til, hvordan de anvender digitale værktøj, udstyr, hjælpemidler og læremidler. Når man som forældre skal vælge skole til sit barn, kan man finde rigtig meget værdifuld information om skolerne. Men det er ofte umuligt at se, om skolen har taget stilling til, hvordan man bruger teknologi i undervisningen, og hvor gode de er til det. En løsning kunne være at skabe mere gennemsigtig på området", siger Thomas Overholt Hansen og tilføjer:

"I sidste ende er det lærerne, der kommer i klemme, hvis ikke skolen tager stilling. Hvilket ben skal de så stå på? Der kan vi se på tallene, at der er masser af lærere, der har knækket koden. Men der er nu også nogle, der begynder at falde fra som konsekvens af den manglende stillingstagen og støtte i processen".

It i skolen halter på grund af manglende strømstik

John Klesner understreger det positive i, at så mange skoler har interne retningslinjer, der kan sætte en retning. Også han mener dog, at offentligt tilgængelige strategier er at foretrække.

"Der er større opmærksomhed omkring det digitale område nu end nogensinde tidligere. Derfor bør der være en digitaliseringsstrategi, som interesserede kan få adgang til. Om den så er på kommunalt niveau eller på skoleniveau er underordnet, hvis blot den i sin tænkning tager hensyn til organiseringen i den pågældende sammenhæng", siger han.

26 procent af dem, der svarer nej til, at de har en digital strategi begrunder det med, at de ikke har en medarbejder, der vil kunne være tovholder på den. 18 pct svarer, at resurserne ikke er til det.

Samlet set svarer hver fjerde, at de enten aldrig har hørt om digitale strategier for grundskoler, eller at de ikke ved, hvad den skulle indeholde.

Tilskudpulje er blevet en sovepude

Clio er også til stede på det svenske marked, hvor de har lavet en tilsvarende undersøgelse. Der ser man en udvikling, hvor pengene til at købe digitale læremidler kommer direkte fra budgettet til de analoge læremidler.

"I Danmark har man været begunstiget af en tilskudspulje, der har gjort, at salget af digitale læremidler er vækstet fra at udgøre få procent at det samlede læremiddelsmarked til i dag at udgøre mere end 55 pct. I mellemtiden har det ikke haft en betydning for skolernes indkøb af analoge læremidler, der i dag næsten købes ind i samme grad som tidligere", siger Thomas Overholt Hansen.

Ny aftale skal sikre kommunerne større valgfrihed på digitale læremidler til efteråret

"Tilskudspuljen har bragt Danmark langt foran på mange punkter, og vi er dag langt foran vores nabolande, når det gælder om at udnytte det digitale potentiale i grundskolen. Desværre har det forøgede marked også medført, at skolerne og kommunerne aldrig er blevet mødt af nødvendigheden af at skulle lave en egentlig strategi for området".

"Man har kunne nyde godt af de nye digitale muligheder uden at være nødt til at skulle foretage fravalg af analoge læremidler, og derved aldrig blevet tvunget til at tage aktiv stilling til, hvordan digitaliseringen af undervisningen skal foregå på den enkelte skole".