Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribenternes holdning.

Man har ikke forstået, hvad undervisning er, hvis man tror, man kan erstatte læreren med en computer.

Vi kan i disse dage fejre 2-års jubilæet for generativ AI, der tog verden med storm ved lanceringen af ChatGPT. En teknologi, der kommer til at ændre mange af vores arbejdsgange – ja, som allerede nu har gjort sit indtog mange steder, hvor den er med til at gøre hverdagen lettere. Som al anden teknologi kommer kunstig intelligens også til at transformere vores hverdag og arbejdsliv. Det er godt. Så længe vi tænker os om.

Det er nødvendigt, at vi bevarer balancen mellem naiv teknologioptimisme og en fuldstændig afvisning af at tænke nyt. Der er en tendens til at overvurdere værdien af nye teknologier på kort sigt.

Helt gak

For nylig kom Dansk Arbejdsgiverforening (DA red.) med en analyse, hvor der blev argumenteret for, at man ved at bruge AI til forberedelse i folkeskolen kan spare 9000 fuldtidsansatte væk svarende til 5 milliarder lønkroner i 2040. Selvom der ikke står, at vi skal vinke farvel til alle 9000 lærere, så fremgår det også, at “den sparede arbejdskraft” kan løse andre opgaver på arbejdsmarkedet. Det lyder jo unægteligt som en nedlæggelse af lærerstillinger, selv om der også står, at en del af det potentielt kan styrke undervisningen.

Helt gak bliver det, når Moderaternes undervisningsordfører, Rasmus Lund-Nielsen, bakker op og kalder lærernes forberedelsestid en “administrativ byrde”, der skal minimeres.

Så tager man simpelthen ikke alvorligt, at lærerens fornemmeste opgave er at skabe et møde mellem eleverne og verden. God undervisning er levende. Det skal røre noget i eleverne. Det kræver lærere, der brænder for deres stof. Lærere som tager pejling efter, hvor eleverne er, og hvad de interesserer sig for. Det kan ikke erstattes af en computer.

Idéen er helt forkert

Lærergerningen er en kompleks størrelse, der stiller store krav til den enkelte lærer. Det handler om fag-faglighed, om pædagogik, om relationsarbejde, om sociale kompetencer, om indsigt i den enkelte klasse og dynamikkerne blandt eleverne. AI kan muligvis hjælpe med at skrive en tekst, men ikke sikre det faglige indhold. Den lærer, der skal undervise, skal stadig bruge tid på at læse materialet for at kunne forklare det, sikre sammenhæng med det samlede forløb, tage højde for den enkelte klasse og meget mere.

Kan AI bruges af lærerne? Ja, naturligvis. Allerede i dag har lærere landet over af egen drift taget AI til sig i deres arbejde, hvor det passer ind. Det samme har alle dage været tilfældet ved nye teknologiske hjælpemidler, hvad enten det var overhead-projektoren, kopimaskinen eller computeren. Værktøjer, der skaber nye muligheder, bliver selvfølgelig brugt. Men idéen om, at man kan reducere forberedelsestiden og derved spare 9000 lærere væk, er forkert.

Forestiller man sig, at den enkelte lærer skal have endnu flere konfrontationstimer ved at spare forberedelsestimerne væk? Har man overvejet konsekvenserne ved denne tilgang og taget med, hvor meget det også kræver af en lærer at undervise en klasse? Man kan ikke bare stå foran tavlen 37 timer om ugen. Har man overvejet kvaliteten af undervisningen, når forberedelsen er (delvist) uddelegeret til AI? Allerede i dag ved vi, at det er svært som vikar at overtage en anden lærers materiale og få det fulde udbytte. Det samme vil gøre sig gældende her. Eller skal den enkelte lærer have færre timer samlet, fordi forberedelsen tager mindre tid? Og hvad bliver konsekvensen ved det?

Det viser en forsimplet tilgang til lærerfaget, der i regnearket ser fin ud og kan spare en masse timer væk, men som braser sammen i mødet med virkeligheden. Vi vil noget helt andet i Radikale Venstre: Vi vil give lærere mere tid og flere materialer, så de kan lave levende undervisning.

Deltag i debatten - send dit indlæg på 400-600 ord til debat@folkeskolen.dk