Hvordan sikrer skolen, at den giver eleverne de nødvendige kompetencer til at begå sig i et samfund i hastig forandring? Sådan lød hovedtemaet, da Skolelederforeningen bød op til debat på sit årsmøde i Odense Congress Center torsdag formiddag.

Foreningens formand startede med at slå fast, at klassiske sproglige og naturfaglige kundskaber ikke går af mode. Det samme kan siges om den almene dannelse, der skal ruste eleverne til at være kritiske medborgere i et stadigt mere digitalt samfund:

"Kigger vi på det arbejdsmarked, eleverne skal ud på, stilles der krav til evnen til at sætte sig ind i nye udfordringer, samarbejde, refleksion og selvstændigt arbejde. Det er svært at undervise i, men det er vi nødt til, ellers brækker samfundet over. Det er vigtigt at forberede eleverne på at være i en livslang læringsproces", lød det fra Claus Hjortdal.

Administrerende direktør i Microsoft Marianne Steensen understregede, at fremtidens arbejdsmarked vil lægge vægt på de såkaldte 21. århundredes kompetencer og på alsidighed.

"Hvis man kun kan én ting, bliver ens job automatiseret. Det er ligegyldigt, om det er at slå søm i, eller om vi taler kompliceret jura. Men skal vide lidt om mange ting, og så skal man kunne bringe det i spil på nye måder i samarbejde med andre", lød det fra hende.

Undervisningsminister Merete Riisager advarede mod, at man i jagten på at ruste eleverne til det fremtidige arbejdsmarkeds kompleksitet kommer til at gøre  kompetencebegrebet i folkeskolen 'for fladt'.

"Der er så lang tid til eleverne i folkeskolen skal i job. Her gælder det om at bygge grundsten op. Vi skal tale meget mere om viden, forståelse og indsigt og huske, at eleverne også skal være borgere", sagde hun og tilføjede, at hendes dannelsessyn efter eget udsagn er 2000 år gammelt.

"Hver generation skal lære den næste, det vigtigste den ved. Frihedsrettighederne er noget af det vigtigste, vi har. Dem skal vi have støvet af og formidlet til børn på en levende og relevant måde".

OECD: Skolen skal have mere fokus på personlige kundskaber end på de faglige 

Den digitale dannelse

Den hastige forandring, digitaliseringen skaber både i skolen og i samfundet var et tilbagevendende tema i debatten. I første omgang var temaet brug af digitale redskaber i undervisningen. Merete Riisager understregede, at det ofte er uhensigtsmæssigt at lovgive om det digitale i skolen, fordi udviklingen går hurtigere i den verden, end lovarbejdet gør på Christiansborg.

"Der er ingen grund til at være urolig, for vi har dygtige skolefolk, og der er ikke grund til at lovgive om noget, de godt ved", sagde hun og understregede, at hun for eksempel har tiltro til, at skolerne selv finder ud af en fornuftig politik for brugen af mobiltelefoner i undervisningen.

"Min egen holdning er, at de skal ud af klassen, når de ikke bruges fagligt. Børn kan ikke selv styre det, så det skal de voksne gøre. Men vi skal ikke lovgive om det. Vi skal selvfølgelig have samtaler og tilføre ny viden samt understøtte kommuner og skoler i at træffe fornuftige valg, men ikke lovgive", lød det fra Merete Riisager.

Blog: Ja tak til mobiltelefoner i matematikundervisningen 

Ifølge Claus Hjortdal er mobiltelefonerne et godt eksempel på, hvor komplekst området er. Eleverne kommer til at leve i en verden med mobiltelefoner, og derfor skal man i skolen diskutere egen og andres adfærd, så eleverne lærer at være kritiske over for teknologien og egen brug af den.

"Og så overser vi lidt udbydernes ansvar. Facebook og Snapchat holder hænderne i vejret, og vi skal som samfund turde at stille dem til ansvar", sagde han.

Men det er uambitiøst kun at ville regulere adfærd, hvis ikke det kombineres med dybere viden, indskød Marianne Steensen.

"Her ved børn og forældre ikke nok til at kunne tage stilling. Vi skal sørge for, at vi får fagkompetencer ind i skolen for eksempel omkring it-arkitektur, datadeling og dataprivacy. Det kan børn i 3. klasse godt forstå", sagde hun.

Speciallæge: Skolen skal skærme eleverne fra mobiltelefoner 

Har du bidraget til andres børn i dag?

Netop forældrenes rolle i forbindelse skolens arbejde med både den klassiske og den digitale dannelse var også på dagsordenen.

Her påpegede formand for KL's Børne- og Undervisningsudvalg Thomas Gyldal, at der grundlæggende ikke er forskel på, om det er en iPad eller en passer, der er den nye teknologi i undervisningen - bortset fra at man ikke brugte passeren i sin fritid.

"Pc, tablet og mobiltelefon er en levende del af både skolehverdagen og fritiden. Der sker en sammenblanding af skolerummet og det private. Forældrene vil gerne tættere ind i skolerummet for at forstå, hvordan de kan understøtte den digitale dannelse", sagde han og tilføjede, at man skal tænke i andre måder at invitere forældrene ind i skolen på end gennem forældresamtaler og forældremøder.

Merete Riisager påpegede, at forsøget med selvstyrende skoler gerne skulle bidrage til mere forældreinddragelse.

"Når forældrene på en folkeskole får lov at påvirke rammerne, i forhold til økonomi, ansættelser og drift, hvad sker der så? Vi skal se, om ikke vi kan arbejde på en anden måde med meget mere indflydelse til skolefolk og forældre", sagde hun.

Selvbestemmelse er godt, men man skal holde fast i, at en fælles, kommunal folkeskole også har sin styrke, lød det fra Claus Hjortdal.

"Det skal ikke stritte i alle mulige retninger", sagde han, men understregede, at det ikke var ensbetydende med, at skolerne ikke gerne vil have mere selvbestemmelse i samarbejde med forældrene. Deres rolle er dog primært som ambassadører, sagde han:

"De skal medvirke til at fremme fællesskabet i klassen og sikre inklusionstanken. Understøtte læringen gennem nysgerrighed. Men de skal ikke ind i læringsrummet, der har vi professionelt uddannede lærere, der skal styre det".

Marianne Steensen greb bolden om, at skolen og skole-hjem-samarbejdet fokuserer på individuelle egenskaber, mens man på arbejdsmarkedet i dag fokuserer på, at man skal bidrage til andre mennesker.

"Vi søger tobenetheden i den individuelle faglighed og at man samtidig kan indgå i et fællesskab, hvor man bidrager til andre", sagde hun og tilføjede:

Måske skulle man spørge til skolehjemsamtalen, om man har bidraget til andres børn".

Husk bakspejlet i racerbilen

Via storskærm spurgte lærernes formand Anders Bondo Christensen panelet, hvilke grundlæggende værdier, der er vigtige at fastholde ved den gamle folkeskole, når vi kigger frem mod at skulle skabe fremtidens.

Claus Hjortdal understregede, at udviklingen aldrig må gå stærkere, end at den bygger på viden og dialog.

"Ellers bliver skolen en formel 1-bil uden bakspejl. Eller som de østrigske skiløbere siger: Guldet eller kapellet", sagde han.

Thomas Gyldal understregede, at skolen skal holde fast i at være et sted, hvor eleverne både skal lære noget og lære at være kritiske over for det, de lærer.

"Det er vigtigt, både at forstå, hvor man kommer fra, men også at tage stilling til, hvad man synes om det. Børn skal motiveres til at tage stilling til, hvad grundlæggende værdier er, for det kan de voksne ikke enige om", sagde han og understregede, at hvis det skal lykkes, er der en masse fællesskaber ud over det store, der skal løfte opgaven.

Henvendt til Merete Riisager bad han derfor om ro omkring folkeskolen: "Lav brede aftaler, som giver tillid til, at der er stabilitet og ro omkring det, vi knokler for. Levér fundamentet, så skal vi nok levere vores del".

Herlev-borgmester i spidsen for nyt KL-undervisningsudvalg 

Pædagogisk tradition for innovation

Til sidst vendte panelet så blikket mod fremtidens skole. Hvordan sikrer man, at den giver innovative elever, lød overskriften.

Merete Riisager startede med at understrege, at danske virksomheders succes på det globale marked er udtryk for, det ikke står så skidt til med innovationen.

"Det er på grund af en skandinavisk pædagogik, hvor vi har tradition for at samtale med børn. Det er derfor hele verden tager til Danmark for at lære om Grundtvig", sagde hun.

Marianne Steensen svarede, at man skal passe på med at tro, at uddannelse fortsat vil være lokal.

"Når millenial'ernes børn starter i skole, er der et helt andet uddannelsesudbud, hvor uddannelse ses som en aktivitet, der ikke er bundet af sted, og man hvis man bor i Herlev, kan have børn gående digitalt i folkeskole i New York. VR og anden teknologisk udvikling har sat turbo på den proces. Men den danske skole kan noget værdifuldt, og derfor kan man sagtens forestille sig for eksempel tyskere gerne vil have deres børn i skole i Herlev", sagde hun.

Claus Hjortdal advarede imod at begå samme fejl, som man efter hans mening begik, da man ville have folk på gymnasium i stedet for teknisk skole.

"Håndværk bliver ikke umoderne. Der vil være brug for håndværkere, sygeplejersker og andre faglærte. Ellers skal vi importere billig arbejdskraft, og det samfund ønsker vi ikke", sagde han.

Skolen skal fortsat være et sted, hvor man kigger hinanden i øjnene og lærer at indgå i konstruktive fællesskaber med folk, tilføjede Thomas Gyldal.

"Og så skal man passe på ikke at falde i den fælde, at man siger, at vi i fremtiden skal leve af gode ideer, og derfor diskvalificerer tidligere ideer som Grundfos og Lego som dårlige. Skolen skal som altid kigge ind i den fremtid, vi kan se, og arbejde med færdigheder, kundskaber og dannelse i den ramme, så børn i ti år går i en skole, der lever op til tidens krav".