Tilbageførte elever går både oftere og hurtigere i gang med en kompetencegivende ungdomsuddannelse end deres jævnaldrende, som tager hele udskolingen i et specialtilbud.

Inklusion af elever fra specialtilbud smitter positivt af på ungdomsuddannelserne

Når elever i specialtilbud føres tilbage til almenklasser i udskolingen, fortsætter forholdsvis flere på en kompetencegivende ungdomsuddannelse. Det viser en analyse af over 6.000 elever. Effekterne ved at tilbageføre flere elever vil dog ikke nødvendigvis være positive.

Offentliggjort

Kompetencegivendeungdomsuddannelser

  • Med kompetencegivende ungdomsuddannelse menes enten enerhvervsuddannelse, EUD eller en gymnasial uddannelse.
  • EGU, STU og kombineret ungdomsuddannelse regnes ikke somkompetencegivende uddannelser.

Om rapporten

  • Rapporten 'Tilbageførte elever og overgang tilungdomsuddannelse' er udarbejdet i regi af etfølgeforskningsprojekt, som Børne- og Undervisningsministerietsatte i gang i 2013 for at følge folkeskolens arbejde medinklusion.
  • Analyserne er baseret på statistiske analyser af 6.070 elever ito elevkohorter (9. klasse i 2015 og 2016) fra folkeskoler,specialskoler, private grundskoler, efterskoler m.v.
  • De fundne effekter af tilbageførsel gælder for den gruppe afelever, der faktisk blev tilbageført. Analysen siger derfor ikkenoget om, hvorvidt effekterne ville være positive, hvis mantilbageførte yderligere elever i specialtilbud.

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Når elever i specialklasse eller specialskole føres tilbage til en almenklasse i overbygningen, får det både flere til at komme i gang med en kompetencegivende ungdomsuddannelse og til at opleve fremdrift. Det konkluderer en ny analyse, som VIVE - Viden til Velfærd har lavet for Børne- og Undervisningsministeriet.

Det er ikke tilfældigt, hvem der føres tilbage til almenklassen, og det forsøger VIVE at tage højde for i analysen med to beregningsmetoder.

"44 procent af de tilbageførte elever i datasættet er i gang med en ungdomsuddannelse to år efter 9. klasse, mens det kun er tilfældet for 19 procent blandt de elever, der fortsatte i et specialtilbud efter 6. klasse", skriver analyseinstituttet i rapporten "Tilbageførte elever og overgang til ungdomsuddannelse".

Analysen bygger på 6.070 elever fra 9. klasse i 2015 og 2016, som gik i et specialiseret undervisningstilbud i 6. klasse. De fleste elever i analysen fortsatte i specialtilbuddet i 7. til 9. klasse, mens hver femte vendte tilbage til en almenklasse på et tidspunkt i udskolingsårene. De betegnes som tilbageførte elever.

Tilbageførte elever opnår højere eksamenskarakterer

At forholdsvis flere tilbageførte elever fortsætter på en kompetencegivende ungdomsuddannelse hænger i høj grad sammen med, at de opnår bedre resultater ved folkeskolens 9. klasseprøver.

"Tilbageførsel øger sandsynligheden for at bestå folkeskolens afgangseksamen med 29 procentpoint. Når der måles på det samlede EUD-optagelseskrav - også kravet om at opnå beståelseskarakterer særskilt i dansk og matematik - findes der en positiv effekt af tilbageførsel på 24 procentpoint", skriver VIVE.

Ser man særskilt på typen af kompetencegivende uddannelse, de tilbageførte elever gik i gang med, så valgte 25 procent en erhvervsuddannelse, EUD, mens 19 procent tog en gymnasial uddannelse.

De tilsvarende andele blandt de ikke-tilbageførte elever er 13 og syv procent.

Der er ikke nævneværdig forskel på uddannelsesfrekvensen hos elever, som blev tilbageført fra specialklasser og specialskoler.

Tilbageførte elever kommer hurtigt i gang

Tilbageførsel øger sandsynligheden for, at eleven er i gang med en kompetencegivende ungdomsuddannelser et år efter afslutning af grundskolen med 21 procentpoint og 14-15 procentpoint efter to og tre år.

"Tilbageførsel lader til at have særlig stor betydning i forhold til at få eleverne hurtigt i gang med en ungdomsuddannelse, hvor lignende elever, der fortsatte i specialklasserne, har større tendens til at bruge ekstra tid på for eksempel et forberedende forløb, før de går i gang med en kompetencegivende ungdomsuddannelse", sammenfatter rapporten.

Derudover er der er en øget sandsynlighed for uddannelsesaktivitet.

"Både to og tre år efter afsluttet grundskole har tilbageførte elever en større sandsynlighed for enten at være i gang med et EUD-hovedforløb eller med 2. eller 3. g".

Konklusioner kan ikke bruges som argument for øget tilbageførsel

Analysen fokuserer alene på elever, som gik i et specialtilbud i 6. klasse. VIVE kan derfor ikke sige noget om, hvordan effekterne ser ud for elever, som føres tilbage til almenskolen på tidligere klassetrin. Der ses dog en tendens til, at det har større effekt at tilbageføre elever i 7. end i 8. og 9. klasse.

Det er også væsentligt at notere sig, at undersøgelsen vedrører elever, som er i gråzonen mellem almentilbud og specialtilbud. Derfor kan analysen ikke bruges til generelt at konkludere, hvordan det vil påvirke elever i specialtilbud at vende tilbage til almindelige klasser.

Analysen kan heller ikke sige noget om, hvorvidt effekterne ville være positive, hvis man tilbageførte yderligere elever, fastslår VIVE. Det skyldes, at det ikke er tilfældigt, hvem der er blevet tilbageført til almenklasser.

Du kan læse rapporten via dette link:

Læs mere

Tilbageførte elever og overgang tilungdomsuddannelse