Marlene Hindkjær Hansens kæreste ruller nogle gange med øjnene, når hun kommer hjem fra et bestyrelsesmøde eller et arrangement i Logopædisk Forum og fortæller, hvordan hun har nørdet med sine kolleger om, hvad sproget betyder for et barns udvikling. For hende er det noget af det fedeste i verden at drøfte logopædi, for det styrker hendes faglige identitet.

”Jeg kommer altid hjem med et udbytte fra møder og kurser i Logopædisk Forum, og både min teamleder og mine kolleger er gode til at spørge ind til min nye viden, så der sker megen faglig udveksling”, siger Marlene Hindkjær Hansen. Hun er logopæd i Børn og Forebyggelse i Herning Kommune og yngste medlem af bestyrelsen i Logopædisk Forum.

Foreningens medlemmer er typisk ansat i PPR eller på specialskoler. At styrke deres faglighed står centralt, fortæller bestyrelsens ældste medlem, Jane Holm, som er logopæd og talesprogskonsulent i PPR Videnscenter i Mariagerfjord Kommune.

”Vi tilbyder både vores årlige Vingstedkursus og kurser ude i landet, hvor vi understøtter den logopædiske kerneopgave. Vi følger med i udviklingen på folkeskole- og dagtilbudsområdet, og vi er i tæt dialog med medlemmerne om deres behov for viden”, siger hun.

Logopæder bliver dygtige sammen

Det tre dage lange Vingstedkursus begynder i dag. Efteruddannelseskurset er opkaldt efter lokaliteten ved Vejle, hvor det afholdes, og bygger på en lang tradition. Kurset blev oprindeligt afholdt af Undervisningsministeriet, men nu arrangeres det af Logopædisk Forum.

Kurset er velbesøgt. Et enkelt år deltog 110 logopæder, men normalt ligger det på 160-170. Med hele 200 kursister i år måtte foreningen lukke for tilmeldinger, inden fristen var udløbet.

”Godt nok er vi to faglige foreninger til at udbyde kurser, men ellers er der ikke rigtigt nogle, som har fagspecifikke tilbud, så vi har ikke så mange konkurrenter på kursusfronten”, siger Sanne Weisbjerg Vilstrup, forperson for Logopædisk Forum, med tanke på Audiologopædisk Forening, som også er for logopæder på voksenområdet, mens Logopædisk Forum henvender sig til logopæder, som arbejder med børn og unge fra nul til 18 år.

Marlene Hindkjær Hansen er glad for, at den faglige forening skaber et rum, hvor man kan række hånden op og sige: ”Det ved jeg ikke nok om”.

”Ellers kan vi sidde alene på vores kontorer og tænke: ’Åh nej, er det nu mig, som ikke er dygtig nok’. På vores kurser bliver vi dygtige sammen”, siger hun.

Tværfagligt samarbejde om lokale kurser

Styrkelsen af den faglige identitet betyder ikke, at Logopædisk Forum lukker sig om sig selv. Tværtimod samarbejder foreningen med andre om at holde kurser rundt om i landet.

”Vi har succes med tværfaglige kurser sammen med Læsekonsulenternes Landsforening, da vi har mange snitflader mellem vores arbejdsområder”, siger Sanne Weisbjerg Vilstrup. Medlemmerne af Logopædisk Forum efterspørger både monofaglig viden inden for talesprog og kommunikation og viden om, hvordan de kan samarbejde med andre faggrupper.

”Vi har lige afholdt kurser om DLD i samarbejde med psykologerne, så vi sammen kan blive klogere på sprogforstyrrelsen. Vi vil gerne være med til at gå i den retning, faget gør”, siger Jane Holm.

Developmental Language Disorder påvirker barnets sprog, indlæring, venskaber og følelsesmæssige udvikling og er begyndt at få stor opmærksomhed.

”Vi tog DLD op, fordi medlemmerne efterspurgte viden om, hvordan vi udreder sprogforstyrrelsen”, uddyber Marlene Hindkjær Hansen.

Sprog er vigtigt for barnets læringskurve

I år sætter Vinstedkurset fokus på logopædens rolle nu og i fremtiden. Det er ikke udtryk for, at branchen har stået stille indtil nu. Tværtimod er der er sket en væsentlig forandring i den måde, logopæder arbejder på.

”Vi er ikke længere taledamer, som kommer ud på skolen med en kuffert, går ind i et lokale med lille Peter for at træne hans udtale og så går igen. I dag arbejder vi med sprog i samspil med andre, for logopædi handler både om tale, sprog og kommunikation”, siger Jane Holm.

Marlene Hindkjær Hansen håber, at flere får øjnene op for logopædien.

”Ofte kalder skoler og dagtilbud på en psykolog, selv om et barns adfærd kan skyldes udfordringer med sproget. Det kunne jeg godt tænke mig at ændre på”, siger hun.

Sanne Weisbjerg Vilstrup stemmer i.

”Uden et etableret sprog er der ingen grund til at se på andre faktorer for barnets trivsel. Derfor er den faglige identitet vigtig for logopæder. Særligt for den gruppe, der er ansat i PPR, fordi PPR ofte sættes lig med psykologer, men sprog er vigtigt for barnets læringskurve og trivsel”.

Der er brug for større anerkendelse af professionen logopæder i PPR, mener Sanne Weisbjerg Vilstrup.

”De kommunale arbejdsgivere bør blive enige med os i, at stillingerne skal besættes af logopæder med en anerkendt uddannelse fremfor af nogle med et diplommodul i sprogtilegnelse eller en helt anden uddannelse. Det sker, og det er et problem”.

Medlemmerne skal iklædes en stemme

Logopædisk Forum skal præge den kultur, som Undervisningsministeriet, KL og PPR-lederne taler om, nemlig at PPR skal arbejde mere forebyggende, mener Jane Holm.

”Det vil vi blandt andet gøre ved at arbejde med overgangen fra dagtilbud til skole, så der ikke opstår så meget mistrivsel i skolen. Vi vil flytte fokus fra det individuelle til læringsmiljøet ved at klæde vores medlemmer på til at bruge deres stemme ind i den udvikling”, siger hun.

Logopæder har gode forudsætninger for at understøtte, at PPR kommer mere ud i den praktiske verden, vurderer Sanne Weisbjerg Vilstrup.

”Logopæder har altid været tæt på børn og unge i opgaveløsningen. Forandringen er, at vi et gået fra at undervise en til en til at arbejde med børnene i en større kontekst og dermed har en konsultativ, vejledende og understøttende tilgang”.

Marlene Hindkjær Hansen er netop begyndt på sit tredje år i PPR og oplever, at der er sket en forandring.

”Da jeg blev ansat, sagde de til mig, at de arbejdede meget tværfagligt. Det gjorde de imidlertid ikke, men nu er psykologerne og de pædagogiske vejledere begyndt at forstå, at mistrivsel kan skyldes sprogproblemer hos barnet. Når jeg kommer tilbage fra et kursus og fortæller, at det er vigtigt, at vi arbejder tværfagligt om DLD og selektiv mutisme, er det ikke bare noget, jeg siger. Vi sad 150 på kurset og blev enige om det”, understreger hun.

Flere logopæder har meldt sig ind

Som mange andre faglige foreninger oplever Logopædisk Forum, at yngre kolleger ikke er så trofaste medlemmer som før i tiden, men i stedet zapper ind og ud.

”Tidligere var det en selvfølgelighed, at man bakkede op om det faglige arbejde. Vi har brug for medlemmerne - ellers eksisterer vi ikke længere”, siger Sanne Weisbjerg Vilstrup. Hun kan trøste sig med, at foreningen har haft en pæn medlemstilvækst i 2024.

”En stor gruppe logopæder har sagt farvel til arbejdsmarkedet over de seneste ti år, og trods et lavt kontingent for pensionister har de også forladt os. Efter et langt arbejdsliv vil de dyrke andre interesser, men mange takker for et godt medlemsskab. Til gengæld har vi fået over 50 nye medlemmer, så vi er omkring 300 i alt”, fortæller Sanne Weisbjerg Vilstrup.

Tilgangen er ikke kommet af sig selv.

”Man skal være med i foreningen for at kunne deltage i vores kurser. Jeg har talt med mange logopæder, som har spurgt, hvorfor de ikke kan komme med, ’for jeg er jo logopæd’. Så fortæller jeg, hvad det betyder at være medlem, og det har ført til, at flere har meldt sig ind”, siger Jane Holm.

For 15-16 år siden havde Logopædisk Forum 700 medlemmer, men kommunale besparelser har tyndet ud i stillingerne.

”Vi ved ikke, hvor mange logopæder vi er på 0 til 18 årsområdet, for når lærerkredsene melder deres medlemstal ind til DLF, har de ikke altid registreret, hvilke faggrupper der arbejder i PPR. Men vi bør kunne få flere medlemmer,” siger Sanne Weisbjerg Vilstrup.

De tre bestyrelsesmedlemmer er ikke meget for at sætte tal på foreningens økonomi, men fortæller dog, at den er så sund, at de på gentagne generalforsamlinger har fået at vide af revisorerne, at de endelig skal bruge penge på medlemmerne.

”Det gør vi ved at holde gratis kurser lokalt, og ved at prisen på Vingstedkurset ikke stiger”, siger Jane Holm.

Wauw, her vil jeg gerne bidrage

Jane Holm er stolt af at sidde i en bestyrelse, som arbejder på at styrke medlemmernes faglighed.

”Jeg var 40 år, da jeg blev uddannet logopæd, og til mit første Vingstedkursus tænkte jeg: ’Wauw, jeg vil gerne bidrage til at udvikle vores fag’. Så da der var valg til bestyrelsen i 2011, rakte jeg hånden op. Jeg tror, de andre var i chok”, siger bestyrelsens nestor med et smil.

Marlene Hindkjær Hansen blev uddannet i 2021 og kom i bestyrelsen for to år siden efter ”en lille smule pres”.

”På mit første Vingstedkursus blev der fisket blandt os nye. Jeg var blevet ansat i Herning lige før sommerferien og syntes, at jeg havde nok at se til, men da de året efter igen sagde, at bestyrelsen manglede en fra Midtjylland, sprang jeg ud i det. Nu er jeg med til præge andre logopæder, og det er fedt at planlægge det, folk ønsker”.

På grund af barsel har Marlene Hindkjær Hansen ikke siddet i bestyrelsen i fulde to år, så hun genopstiller på generalforsamlingen i aften.

”Jeg synes ikke, at jeg har fået det fulde ud af at sidde i bestyrelsen”, uddyber hun.

Lærerlockout førte til en plads i bestyrelsen

Sanne Weisbjerg Vilstrup blev motiveret til at træde ind i bestyrelsen af lærerlockouten i foråret 2013. Hun er logopæd i PPR i Ballerup, hvor hun var – og er - tillidsrepræsentant og dermed med i styrelsen i Ballerup Lærerforening.

”Vi logopæder blev smidt ud af vores arbejdsplads, fordi vi var på læreroverenskomst. Jeg syntes, at der skulle mere fokus på os som mindre gruppe i DLF, så jeg mødte op til generalforsamlingen i Logopædisk Forum. Den holdes altid sammen med Vingstedkurset, men jeg var ikke med på kursus det år, og jeg tror ikke, at de andre vidste, hvem jeg var. Jeg var vist ikke engang meldt ind i foreningen, men jeg havde set i medlemsbladet, at formanden efterlyste nye til bestyrelsen, og jeg havde talt med ham om, at jeg ville stille op. Men det var anderledes, at der kom en kandidat helt udefra”, fortæller Sanne Weisbjerg Vilstrup.

Formanden Erik Cloyd Ebsen fortalte senere Sanne Weisbjerg Vilstrup om sin tanke, da han kørte hende til toget efter generalforsamlingen: ”Gad vide, om hun dukker op til næste bestyrelsesmøde?”

Det gjorde hun, og da Erik Cloyd Ebsen pludselig døde i 2016, overtog hun formandsposten.

Logopæderne bliver hørt i DLF

Nogle logopæder er på læreroverenskomst, mens andre er ansat som konsulenter. Qua udviklingen i opgaverne er det et mål for Logopædisk Forum, at alle ansættes på konsulentvilkår.

”En gruppe tale-hørelærere dannede foreningen i 1969 med det opdrag, at DLF skulle få fokus på deres løn og ansættelsesvilkår. Det fokus har vi, men vi er ikke i mål. Vi skal gerne have alle på konsulentvilkår. Ikke kun på grund af lønnen, men ligeså meget fordi vores opgaver kalder på, at vi både er selvledende og arbejder supporterende”, siger Sanne Weisbjerg Vilstrup.

Hun sidder i Hovestyrelsen i DLF, der forhandler logopædernes løn- og ansættelsesvilkår, og er kontaktperson til Samrådet for de specialpædagogiske foreninger, som udover Logopædisk Forum tæller Danmarks Specialpædagogiske Forening, Læsekonsulenternes Landsforening og Pædagogisk Psykologisk Forening. Samrådets opgave er at få specialpædagogik og inklusion på dagsordenen i DLF og sikre gode løn- og ansættelsesvilkår for foreningernes medlemsgrupper.

”Vi er med til at kvalificere den pædagogiske og specialpædagogiske dagsorden i Hovedstyrelsen og i undervisningsudvalget. Derfor er det vigtigt, at vi også inviterer udvalgets forkvinde, Regitze Flannov, med til vores møder af og til, og også formændene for de andre fagudvalg i DLF, så de får en større indsigt i, hvem vi er, og hvordan vi løser vores opgaver. Det er heldigvis blevet bedre, så vi bliver hørt, når vi fortæller, hvad der fylder for logopæderne”, siger Sanne Weisbjerg Vilstrup.