Marlene
Hindkjær Hansens kæreste
ruller nogle gange med øjnene, når hun kommer hjem fra et bestyrelsesmøde eller et arrangement i Logopædisk
Forum og fortæller, hvordan hun har nørdet med sine kolleger om, hvad sproget
betyder for et barns udvikling. For hende er det noget af det fedeste i verden
at drøfte logopædi, for det styrker hendes faglige identitet.
”Jeg kommer altid hjem med et udbytte fra møder og kurser i
Logopædisk Forum, og både min teamleder og mine kolleger er gode til at spørge
ind til min nye viden, så der sker megen faglig udveksling”, siger Marlene
Hindkjær Hansen. Hun er logopæd i Børn og Forebyggelse i Herning Kommune og
yngste medlem af bestyrelsen i Logopædisk Forum.
Foreningens
medlemmer er typisk ansat i PPR eller på specialskoler. At styrke deres
faglighed står centralt, fortæller bestyrelsens ældste medlem, Jane Holm, som
er logopæd og talesprogskonsulent i PPR Videnscenter i Mariagerfjord Kommune.
”Vi
tilbyder både vores årlige Vingstedkursus og kurser ude i landet, hvor vi
understøtter den logopædiske kerneopgave. Vi følger med i udviklingen på
folkeskole- og dagtilbudsområdet, og vi er i tæt dialog med medlemmerne om
deres behov for viden”, siger hun.
Logopæder
bliver dygtige sammen
Det
tre dage lange Vingstedkursus begynder i dag. Efteruddannelseskurset er opkaldt
efter lokaliteten ved Vejle, hvor det afholdes, og bygger på en lang tradition.
Kurset blev oprindeligt afholdt af Undervisningsministeriet, men nu arrangeres
det af Logopædisk Forum.
Kurset
er velbesøgt. Et enkelt år deltog 110 logopæder, men normalt ligger det på
160-170. Med hele 200 kursister i år måtte foreningen lukke for tilmeldinger,
inden fristen var udløbet.
”Godt
nok er vi to faglige foreninger til at udbyde kurser, men ellers er der ikke
rigtigt nogle, som har fagspecifikke tilbud, så vi har ikke så mange
konkurrenter på kursusfronten”, siger Sanne Weisbjerg Vilstrup, forperson for Logopædisk
Forum, med tanke på Audiologopædisk Forening, som også er for logopæder på
voksenområdet, mens Logopædisk Forum henvender sig til logopæder, som arbejder
med børn og unge fra nul til 18 år.
Marlene
Hindkjær Hansen er glad for, at den
faglige forening skaber et rum, hvor man kan række hånden op og sige:
”Det ved jeg ikke nok om”.
”Ellers
kan vi sidde alene på vores kontorer og tænke: ’Åh nej, er det nu mig, som ikke
er dygtig nok’. På vores kurser bliver vi dygtige sammen”, siger hun.
Tværfagligt
samarbejde om lokale kurser
Styrkelsen
af den faglige identitet betyder ikke, at Logopædisk Forum lukker sig om sig
selv. Tværtimod samarbejder foreningen med andre om at holde kurser rundt om i
landet.
”Vi
har succes med tværfaglige kurser sammen med Læsekonsulenternes Landsforening,
da vi har mange snitflader mellem vores arbejdsområder”, siger Sanne Weisbjerg
Vilstrup.
Medlemmerne af Logopædisk Forum efterspørger både monofaglig viden inden for
talesprog og kommunikation og viden om, hvordan de kan samarbejde med andre
faggrupper.
”Vi
har lige afholdt kurser om DLD i samarbejde med psykologerne, så vi sammen kan
blive klogere på sprogforstyrrelsen.
Vi vil gerne være med til at gå i den retning, faget gør”, siger Jane
Holm.
Developmental Language Disorder påvirker barnets sprog, indlæring, venskaber og
følelsesmæssige udvikling og er begyndt at få stor opmærksomhed.
”Vi
tog DLD op, fordi medlemmerne efterspurgte viden om, hvordan vi udreder
sprogforstyrrelsen”, uddyber Marlene Hindkjær Hansen.
Sprog
er vigtigt for barnets læringskurve
I
år sætter Vinstedkurset fokus på logopædens rolle nu og i fremtiden. Det er
ikke udtryk for, at branchen har stået stille indtil nu. Tværtimod er der er
sket en væsentlig forandring i den måde, logopæder arbejder på.
”Vi
er ikke længere taledamer, som kommer ud på skolen med en kuffert, går ind i et
lokale med lille Peter for at træne hans udtale og så går igen. I dag arbejder
vi med sprog i samspil med andre, for logopædi handler både om tale, sprog og
kommunikation”, siger Jane Holm.
Marlene Hindkjær Hansen håber, at flere får øjnene op for logopædien.
”Ofte kalder skoler og dagtilbud på en psykolog, selv om et barns adfærd
kan skyldes udfordringer med sproget. Det kunne jeg godt tænke mig at ændre
på”, siger hun.
Sanne Weisbjerg Vilstrup stemmer i.
”Uden et etableret sprog er der ingen grund til at se på andre faktorer
for barnets trivsel. Derfor er den faglige identitet vigtig for logopæder.
Særligt for den gruppe, der er ansat i PPR, fordi PPR ofte sættes lig med
psykologer, men sprog er vigtigt for barnets læringskurve og trivsel”.
Der er brug for større anerkendelse af professionen logopæder i PPR,
mener Sanne Weisbjerg Vilstrup.
”De kommunale arbejdsgivere bør blive enige med os i, at stillingerne
skal besættes af logopæder med en anerkendt uddannelse fremfor af nogle med et
diplommodul i sprogtilegnelse eller en helt anden uddannelse. Det sker, og det
er et problem”.
Medlemmerne skal iklædes en stemme
Logopædisk Forum skal præge den kultur, som Undervisningsministeriet, KL og PPR-lederne taler om, nemlig at PPR skal arbejde mere forebyggende, mener Jane Holm.
”Det vil vi blandt andet gøre ved at arbejde med overgangen fra dagtilbud
til skole, så der ikke opstår så meget mistrivsel i skolen. Vi vil flytte fokus
fra det individuelle til læringsmiljøet ved at klæde vores medlemmer på til at
bruge deres stemme ind i den udvikling”, siger hun.
Logopæder har gode forudsætninger for at understøtte, at PPR kommer mere
ud i den praktiske verden, vurderer Sanne Weisbjerg Vilstrup.
”Logopæder
har altid været tæt på børn og unge i opgaveløsningen. Forandringen er, at vi
et gået fra at undervise en til en til at arbejde med børnene i en større
kontekst og dermed har en konsultativ, vejledende og understøttende tilgang”.
Marlene
Hindkjær Hansen er netop begyndt på sit tredje år i PPR og oplever, at der er
sket en forandring.
”Da
jeg blev ansat, sagde de til mig, at de arbejdede meget tværfagligt. Det gjorde
de imidlertid ikke, men nu er psykologerne og de pædagogiske vejledere begyndt
at forstå, at mistrivsel kan skyldes sprogproblemer hos barnet. Når jeg kommer
tilbage fra et kursus og fortæller, at det er vigtigt, at vi arbejder
tværfagligt om DLD og selektiv mutisme, er det ikke bare noget, jeg siger. Vi
sad 150 på kurset og blev enige om det”, understreger hun.
Flere logopæder har meldt sig ind
Som
mange andre faglige foreninger oplever Logopædisk Forum, at yngre kolleger ikke
er så trofaste medlemmer som før i tiden, men i stedet zapper ind og ud.
”Tidligere
var det en selvfølgelighed, at man bakkede op om det faglige arbejde. Vi har
brug for medlemmerne - ellers eksisterer vi ikke længere”, siger Sanne
Weisbjerg Vilstrup.
Hun kan trøste sig med, at foreningen har haft en pæn medlemstilvækst i 2024.
”En
stor gruppe logopæder har sagt farvel til arbejdsmarkedet over de seneste ti
år, og trods et lavt kontingent for pensionister har de også forladt os. Efter
et langt arbejdsliv vil de dyrke andre interesser, men mange takker for et godt
medlemsskab. Til gengæld har vi fået over 50 nye medlemmer, så vi er omkring
300 i alt”, fortæller Sanne Weisbjerg Vilstrup.
Tilgangen
er ikke kommet af sig selv.
”Man
skal være med i foreningen for at kunne deltage i vores kurser. Jeg har talt
med mange logopæder, som har spurgt, hvorfor de ikke kan komme med, ’for jeg er
jo logopæd’. Så fortæller jeg, hvad det betyder at være medlem, og det har ført
til, at flere har meldt sig ind”, siger Jane Holm.
For
15-16 år siden havde Logopædisk Forum 700 medlemmer, men kommunale besparelser
har tyndet ud i stillingerne.
”Vi
ved ikke, hvor mange logopæder vi er på 0 til 18 årsområdet, for når
lærerkredsene melder deres medlemstal ind til DLF, har de ikke altid
registreret, hvilke faggrupper der arbejder i PPR. Men vi bør kunne få flere
medlemmer,” siger Sanne Weisbjerg Vilstrup.
De
tre bestyrelsesmedlemmer er ikke meget for at sætte tal på foreningens økonomi,
men fortæller dog, at den er så sund, at de på gentagne generalforsamlinger har
fået at vide af revisorerne, at de endelig skal bruge penge på medlemmerne.
”Det
gør vi ved at holde gratis kurser lokalt, og ved at prisen på Vingstedkurset
ikke stiger”, siger Jane Holm.
Wauw,
her vil jeg gerne bidrage
Jane
Holm er stolt af at sidde i en bestyrelse, som arbejder på at styrke
medlemmernes faglighed.
”Jeg
var 40 år, da jeg blev uddannet logopæd, og til mit første Vingstedkursus
tænkte jeg: ’Wauw, jeg vil gerne bidrage til at udvikle vores fag’. Så da der
var valg til bestyrelsen i 2011, rakte jeg hånden op. Jeg tror, de andre var i
chok”, siger bestyrelsens nestor med et smil.
Marlene
Hindkjær Hansen blev uddannet i 2021 og kom i bestyrelsen for to år siden efter
”en lille smule pres”.
”På
mit første Vingstedkursus blev der fisket blandt os nye. Jeg var blevet ansat i
Herning lige før sommerferien og syntes, at jeg havde nok at se til, men da de
året efter igen sagde, at bestyrelsen manglede en fra Midtjylland, sprang jeg
ud i det. Nu er jeg med til præge andre logopæder, og det er fedt at planlægge
det, folk ønsker”.
På
grund af barsel har Marlene Hindkjær Hansen ikke siddet i bestyrelsen i fulde
to år, så hun genopstiller på generalforsamlingen i aften.
”Jeg
synes ikke, at jeg har fået det fulde ud af at sidde i bestyrelsen”, uddyber
hun.
Lærerlockout
førte til en plads i bestyrelsen
Sanne
Weisbjerg Vilstrup blev motiveret til at træde ind i bestyrelsen af
lærerlockouten i foråret 2013. Hun er logopæd i PPR i Ballerup, hvor hun var –
og er - tillidsrepræsentant og dermed med i styrelsen i Ballerup Lærerforening.
”Vi
logopæder blev smidt ud af vores arbejdsplads, fordi vi var på
læreroverenskomst. Jeg syntes, at der skulle mere fokus på os som mindre gruppe
i DLF, så jeg mødte op til generalforsamlingen i Logopædisk Forum. Den holdes
altid sammen med Vingstedkurset, men jeg var ikke med på kursus det år, og jeg
tror ikke, at de andre vidste, hvem jeg var. Jeg var vist ikke engang meldt ind
i foreningen, men jeg havde set i medlemsbladet, at formanden efterlyste nye
til bestyrelsen, og jeg havde talt med ham om, at jeg ville stille op. Men det
var anderledes, at der kom en kandidat helt udefra”, fortæller Sanne Weisbjerg
Vilstrup.
Formanden
Erik Cloyd
Ebsen fortalte senere Sanne Weisbjerg Vilstrup om sin tanke, da han kørte
hende til toget efter generalforsamlingen: ”Gad vide, om hun dukker op til
næste bestyrelsesmøde?”
Det
gjorde hun, og da Erik Cloyd Ebsen pludselig døde i 2016, overtog hun
formandsposten.
Logopæderne
bliver hørt i DLF
Nogle
logopæder er på læreroverenskomst, mens andre er ansat som konsulenter. Qua
udviklingen i opgaverne er det et mål for Logopædisk Forum, at alle ansættes på
konsulentvilkår.
”En gruppe tale-hørelærere dannede foreningen i 1969 med det opdrag, at
DLF skulle få fokus på deres løn og ansættelsesvilkår. Det fokus har vi, men vi
er ikke i mål. Vi skal gerne have alle på konsulentvilkår. Ikke kun på grund af
lønnen, men ligeså meget fordi vores opgaver kalder på, at vi både er selvledende og arbejder
supporterende”, siger Sanne Weisbjerg Vilstrup.
Hun sidder i Hovestyrelsen i DLF, der forhandler logopædernes løn- og
ansættelsesvilkår, og er kontaktperson til Samrådet for de specialpædagogiske
foreninger, som udover Logopædisk Forum tæller Danmarks Specialpædagogiske
Forening, Læsekonsulenternes Landsforening og Pædagogisk Psykologisk Forening.
Samrådets opgave er at få specialpædagogik og inklusion på dagsordenen i DLF og
sikre gode løn- og ansættelsesvilkår for foreningernes medlemsgrupper.
”Vi er med til at kvalificere den pædagogiske og specialpædagogiske dagsorden
i Hovedstyrelsen og i undervisningsudvalget. Derfor er det vigtigt, at vi også
inviterer udvalgets forkvinde, Regitze Flannov, med til vores møder af og til,
og også formændene for de andre fagudvalg i DLF, så de får en større indsigt i,
hvem vi er, og hvordan vi løser vores opgaver. Det er heldigvis blevet bedre,
så vi bliver hørt, når vi fortæller, hvad der fylder for logopæderne”, siger
Sanne Weisbjerg Vilstrup.