I gennemsnit bruger PPR-medarbejderne 68 procent af deres arbejdstid på individorienterede opgaver og 22 procent på fællesskabsorienterede opgaver. Det skønner PPR-ledere i en analyse af PPR, som Indenrigs- og Sundhedsministeriets Benchmarkingenhed har lavet.

Tallene dækker over store kommunale forskelle. I én gruppe kommuner fylder de individorienterede opgaver under 60 procent af arbejdstiden, mens de i andre kommuner er oppe over 80 procent.

Der er flere forklaringer på forskellen, mener Hans Jørn Søberg, som indtil for nylig var formand for Skolelederforeningens landsklub for PPR-ledere og leder af PPR Svendborg og Ærø. Han har derfor selv svaret på undersøgelsen.

”For det første er der generelt stor forskel på kommunerne og dermed på, hvilke opgaver PPR skal løse. Nogle kommuner ser PPR som en del af kernen i det pædagogiske arbejde og satser meget forebyggende, mens andre kommuner har et mere sagsorienteret fokus. Begge tilgange smitter af på forventningerne til PPR. Der er kommuner, som ser PPR som en naturlig part i det praksisnære felt, mens nogle går en anden vej og ansætter konsulenter i typisk skoleafdelingen til at arbejde praksisnært”, uddyber Hans Jørn Søberg, som nu har egen klinik og er medlem af en ministeriel ekspertgruppe, som skal komme med anbefalinger til nye regler på inklusions- og specialundervisningsområdet.

Specialundervisning hviler på elevens personnummer

Netop lovgivningen om specialundervisning spiller ind på, hvorfor de individuelle opgaver fylder så stor en del af arbejdstiden i PPR. Det skyldes, at specialundervisning tildeles efter en pædagogisk psykologisk vurdering, PPV, som hviler på elevens personnummer.

”De fleste steder giver børnenes behov adgang til resurser og støttetimer. Samtidig ser vi en øget mængde diagnoser, og forældre forventer, at en diagnose udløser støtte og hjælp til barnet. På den måde gør vi børnenes fejl og mangler til en handelsvare”, siger Hans Jørn Søberg.

Han peger også på, at lettere behandling af børn og unge i psykisk mistrivsel er kommet til som et nyt kommunalt tilbud. Undersøgelsen fra Indenrigs- og Sundhedsministeriets Benchmarkingenhed viser, at i en tredjedel af kommunerne er PPR dybt engagerede i behandlingstilbuddet, mens en anden tredjedel er delvist engageret.

”Behandlingstilbuddene er primært individuelt baserede. Det bygger på en sygehustænkning, som igen er med til at presse PPR over i individ-hjørnet”, siger Hans Jørn Søberg.

PPR-ledere går efter den største effekt

Benchmarkingenheden har lavet analysen for at give inspiration til den lokale dialog i kommunerne om, hvordan PPR er indrettet i dag, og hvordan PPR kan udvikles. Nærmest alle PPR-ledere peger på, at rådgivning, supervision og sparring af personalet i dagtilbud og skoler om fællesskaber og læringsmiljøer bør opprioriteres. Det samme gav de udtryk for i en kortlægning af PPR, som Eva præsenterede lige før sommerferien sidste år.

”PPR-ledere har en åbenbar interesse i at lægge indsatsen der, hvor effekten er størst. Når vi alligevel bruger alle de individorienterede kræfter, driver det PPR over mod pædagogisk psykologiske vurderinger og andre sagsorienterede opgaver. De fleste PPR-ledere vil ideelt set gerne have ligevægt mellem opgaverne for at gøre det så godt som muligt”, siger Hans Jørn Søberg, som også kommenterede på kortlægningen fra Eva.

Han har selv oplevet, hvordan PPR i Svendborg var på vej ind i en ond spiral, hvor medarbejderne blev sandet til i PPV’er.

”Når vi overskrider et knækpunkt, kommer vi til at forsømme det felt, hvor lærere og pædagoger arbejder med børnene. Det betyder, at problemer ikke bliver taget i opløbet, og at den praksisnære indsats ikke bliver leveret i tide. Det fører til flere indstillinger til PPR. Det tager cirka en uge at lave en PPV, og har man 40-45 af dem på et år, kan man ikke lave andet”.

PPR skal modsætte sig aktivt

Rapporten fra benchmarkingenheden indeholder et danmarkskort over, hvor stor en andel af arbejdstiden de enkelte kommuner skønner, at PPR bruger på individorienterede opgaver. Her ligger Svendborg på under 60 procent.

Der ligger en bevidst satsning og et konstant fokus bag, at tallet er så lavt, fortæller Hans Jørn Søberg.

”Vi mente, at effekten af vores indsats ville være størst i det forebyggende arbejde, men man skal hele tiden arbejde aktivt for at modsætte sig, at man sander til i individorienterede opgaver og PPV’er. Der er børn, som har brug for en PPV, men man ender hurtigt med at stå på et ben, hvis man ikke har fokus på, at PPR skal have styrke til at mestre begge områder. Det gør man ved at sikre, at man har kompetencer til at løfte både de individuelle og de fællesskabsorienterede opgaver”, siger Hans Jørn Søberg.

Indstillinger reduceret med over 20 procent

Den enkelte skole og de tilknyttede PPR-medarbejdere bør have klare aftaler om, hvordan de bedst løser udfordringerne, anbefaler den tidligere PPR-leder.

”De skal lave en struktur for anvendelsen af de resurser, PPR har til skolen på et år. Så kan de for eksempel beslutte, at en vejleder fra skolen og konsulenten fra PPR yder en fælles indsats i indskolingen, mens lærere og pædagoger lader være med at lave indstillinger, mens det forebyggende arbejde står på. Efter et stykke tid er indsatsen med til at holde antallet af indstillinger nede”.

Især når børn har udfordringer med deres følelsesmæssige udvikling, gavner det mere at arbejde i miljøet end at gøre dem til en sag,

”Det er langt bedre at bruge en uge i en klasse end på at skrive en PPV. I Svendborg reducerede vi antallet af psykologindstillinger med over 20 procent på et år, så det kan godt lade sig gøre, men det går ikke af sig selv. Så snart man slapper af, kommer indstillingerne”, siger Hans Jørn Søberg.

Måske kan en lovændring dreje PPR’s fokus

Der ligger også et potentiale for et øget fællesskabsorienteret arbejde i en ændring af lovgivningen, mener Hans Jørn Søborg, der som tidligere nævnt sidder i en ministeriel ekspertgruppe med fokus på den sag.

”Vi ser på, om vi kan gøre noget for at dreje PPR mod det fællesskabsorienterede arbejde. Om vi kan definere, at det er en opgave, som PPR skal tage sig af, hvor det i dag kun sker, hvis der er overskydende arbejdstid til det. Vi ser også på, om vi kan indskrænke specialundervisningsområdet, og dermed reducere i PPR´s administrative opgaver, men uden at efterlade børn og unge uden rettigheder”, siger han og oplyser, at arbejdsgruppen forventer at have et udspil klar i marts-april næste år.

Jo mere almenområdet kommer til at fylde hos PPR desto bedre, mener han. Men det er ikke realistisk, at det individorienterede arbejdet bliver meget mindre end 50 procent.

”Individorienterede opgaver er ikke dårlige i sig selv, men hvis de kommer op på at fylde 80 procent af tiden, udvikler det sig hurtigt til 100 procent. Det vil være både ideelt og realistisk med en ligelig fordeling”.

Psykologer skal udvikle sig i praksisnært

Selv om landets PPR’er har et ansvar for at påvirke udviklingen, har rådgivningerne brug for rammer og hjælp til at føre det ud i livet. Derfor sender rapporten et signal til politikere og den kommunale administration om at se værdien i en omlægning af indsatsen, vurderer Hans Jørn Søberg.

”Det har ikke været en udfordring i Svendborg, hvor vi har haft medløb af forvaltningen og af skoler og dagtilbud. Det er også svært at være imod, kan man sige. Det forebyggende arbejde er kommet for at blive”.

Der skal ikke en revolution til at ændre kurs, men psykologerne skal være indstillede på at udvikle sig i en praksisnær retning, så det ikke kun er konsulenter med en baggrund som lærere eller pædagoger, der står for det forebyggende arbejde på skoler og i institutioner.

”Ellers kan det ikke lade sig gøre. Men det er en sjovere måde at arbejde på, fordi det giver meget mere mening at arbejde tæt på børnene end at sidde på afstand og skrive om dem. Det har krævet efteruddannelse af psykologerne i en pædagogisk psykologisk retning, så det har vi prioriteret”, siger Hans Jørn Søberg om sin tidligere arbejdsplads.