Selv om Ølgod Skole igennem flere år har gjort meget ud af
at forbedre forholdene for ordblinde elever, så skolens to læsevejledere store
muligheder, da skolen i Varde Kommune fik tilbudt at være med i et toårigt
udviklingsforløb om at blive en dysleksivenlig skole.
»Vi er begge i sidste del af vores arbejdsliv, og vi vil
være sikre på, at arbejdet med ordblinde elever fortsætter, når vi ikke længere
er på skolen”, uddyber Laila Bargisen.
Samtidig haltede det med at føre de tidligere tiltag på
ordblindeområdet ind lærernes almenpraksis.
”Der er ikke revolutionerende nyt i det projekt, vi lige har
været igennem, men fordi vi har haft en tovholder udefra til at repetere og
systematisere arbejdet, har vi nu fået skolens lærere med”, fortæller Henriette
Sørensen, som er skolens anden læsevejleder.
Lærerne har deltaget i fire workshopper
Skolens ledelse, de to læsevejledere og projektleder Line
Leth fra Lektiologisk skoleudvikling og vejledning indledte forløbet med at
afdække skolens status inden for 12 områder, som kendetegner en dysleksivenlig
skole. Det er for eksempel, om skolen har en sammenhængende læseindsats fra børnehaveklasse
til 2. klasse, en testprocedure til at identificere elever, hvis
læsning/skrivning ikke er alderssvarende, og klare procedurer for screening og
testning for dysleksi.
Derefter deltog skolens lærere i fire workshopper, hvor de
blev klædt på med viden om dysleksi, og om hvordan de hjælper ordblinde elever
på vej i læsning og skrivning. Imellem workshopperne prøvede lærerne
forskellige dysleksivenlige tiltag af i deres undervisning.
”Lærerne fik tid til at planlægge deres undervisning på
workshopperne, hvor de fik konkret sparring fra projektlederen”, fortæller
Henriette Sørensen.
Vigtigt at sætte tid af til før-læsning
Sideløbende har lærerteamene på tre årgange været med i forløb
med co-teaching, hvor de har planlagt, gennemført, evalueret og justeret deres
undervisning sammen med Line Leth. Henriette Sørensen deltog selv som lærer i
teamet på 8. årgang, og her oplevede hun en kollega, som ikke tidligere havde
afsat tilstrækkelig tid til arbejdet med før-læsning.
I før-læsning forbereder eleverne sig på teksten ved at se
på billeder, overskrifter og underrubrikker, og de googler ord og fagudtryk, de
ikke kender. For eksempel når de skal arbejde med en artikel om Tour de
France-vinderen Jonas Vingegaard.
”Det er en god ide at google cykeludtryk, så eleverne ved,
hvad de betyder, inden de går i gang med den egentlige læsning. Der er så mange
ord og begreber, som børn og unge ikke forstår i dag, og de gør sig ikke umage
med at undersøge, hvad de betyder. Derfor må vi hjælpe dem", siger hun.
Lærerne kan handle på tre niveauer
For at holde fast i udviklingen har Laila Bargisen,
Henriette Sørensen og Line Leth udviklet en liste med otte punkter, som lærerne
kan bruge til løbende at tjekke, om de skaber optimale vilkår for ordblinde
elever.
Punkt tre handler om læse-skriveteknologi (LST): ”Vi sørger
for, at elever med dysleksi har mulighed for at benytte LST ved alle
aktiviteter, som indebærer læsning eller skrivning”.
Hvert punkt i tjeklisten er udbygget med en beskrivelse af
lærernes handlinger i tre niveauer, alt efter om de er begynder, let øvet og øvet
i brug af læse-skriveteknologi. Niveauerne er foldet ud på denne måde:
Begynder: Jeg regner med, at eleverne selv sørger for at
bruge deres LST, og det er sjældent, at jeg minder dem om at bruge
hjælpemidlerne. Hvis eleverne spørger om hjælp med LST, kan jeg have svært ved
at hjælpe dem.
Let
øvet: Jeg minder ofte eleverne om at bruge LST, men det er sjældent, at jeg
anbefaler konkrete funktioner eller strategier. Hvis eleverne spørger om hjælp
med LST, kan jeg ofte hjælpe dem.
Øvet:
Jeg opfordrer ofte eleverne til at bruge konkrete LST-funktioner og strategier.
Og jeg viser selv, hvordan man kan bruge LST til de forskellige opgaver. Jeg
sørger for, at der er tid nok til opgaverne, da jeg ved, at brug af LST ofte
tager ekstra tid.
Lærere skal ikke serviceres for meget
Med det niveauinddelte skema kan lærere og ledelse løbende
vurdere, hvordan det går med at udvikle Ølgod Skole til en dysleksivenlig
skole. Lærerne har således bedømt, hvilket niveau de lige nu ligger på i alle
otte punkter.
Netop punkt tre om LST har flest lærere på niveau et. Altså
det ringeste.
”Lærerne har været ærlige i deres svar. Det så vi også i
pilotprojekterne med co-teaching, hvor vi havde en åben dialog. Vores kolleger
er ikke flove over, at der er punkter på listen, de ikke er i mål med, for det
kan glippe i en travl hverdag”, siger Henriette Sørensen.
Hun har en forklaring på, hvorfor flere lærere placerer sig
lavest i lige netop punkt tre: Lærerne er blevet forkælet med for meget
service.
”De er vant til, at Laila og jeg sørger for elevernes LST,
så hvis der opstår problemer, beder lærerne eleven om at kontakte enten en af
os eller en af vores it-vejledere. Men det er vigtigt, at lærerne kender til
elevernes teknologi, så de forstår deres udfordringer”, siger læsevejlederen.
Lærerne skal også tænke elevernes læse-skriveteknologi ind,
tilføjer Laila Bargisen.
”Hvis en lærer vil lave et læseløb, skal hun huske
dyslektikerne på, at de skal have deres mobiltelefoner med ud, og at de skal
tænde deres læseprogram. Hvis det viser sig, at der er noget galt med
programmet, skal læreren kunne vejlede eleven på stedet, for hvis hun henviser
til os, er løbet slut, inden eleven får hjælp”.
Lærere får hjælp til at blive bedre
I dette skoleår tager Henriette Sørensen fat i de lærere,
som har indplaceret sig på niveau et, så de kan få hjælp til at komme på niveau
to og tre, ligesom hun vejleder nye lærere, som ikke har været med i
udviklingsforløbet.
”Til at begynde med tænkte vi, at vi ville komme til at
bruge alle vores vejledningstimer i dette skoleår på vores kolleger, men vi har
aftalt, at ledelsen deltager i lærernes teammøde hver 14. dage, så lederne kan
fornemme, hvilket behov for vejledning den enkelte lærer har. Vi bliver så
bestilt til at dække det behov”, siger Henriette Sørensen.
Det var ikke svært at finde de otte punkter i tjeklisten,
understreger hun.
”De har nok altid været der et eller andet sted, men nu har
vi skrevet dem ned, så de er synlige. Vi husker også hinanden på tjeklisten på
vores storteammøder, og vi hænger den op på skolen som en reminder om, at det
er den vej, vi går”.
Det har været godt med en projektleder udefra til at stille
spørgsmål, vurderer Laila Bargisen.
”Vi har været nødt til at begrunde og overveje vores praksis
for at kunne svare på projektlederens spørgsmål”, siger hun og understreger, at
tjeklisten gavner andre end ordblinde elever.
”De andre elever har også brug for at få modelleret, hvordan
de arbejder med en tekst i både læsning og skrivning”, siger læsevejlederen.
