Speciallærere skaber god vejledning gennem praksisfortællinger
Vejledning af lærere i almenskolen er et nyt arbejdsfelt, specialskoler kan erobre sig, mener lektor i specialpædagogik Lotte Hedegaard-Sørensen. For lærere har brug for specialskolernes viden om, hvordan de kan inkludere eleverne i undervisningen. Især én bestemt form for vejledning giver gode resultater.
Flere former for vejledning
- Den rådgivende funktion: Speciallæreren kommer med løsninger påkonkrete problemer ud fra sin viden om metoder og redskaber.Speciallæreren er altså en form for svarmaskine.
- Den konsultative funktion: Speciallæreren giver både svar på,hvordan konkrete problemer kan løses, og bidrager med nyeforståelser og perspektiver på en given problematik, som peger påforskellige løsninger.
- Inspiratoren: Speciallæreren bidrager med ny viden, nyeindsigter og nye forståelser, der i et samarbejde med læreren skalinspirere læreren til at finde nye perspektiver og tilgange til atforstå og håndtere praksis.
- Sparringspartneren: Speciallæreren inviterer læreren til i atforholde sig analytisk og reflekteret til sin egen praksis.
Arbejdsdeling
- Specialskolerne kan bidrage til at udvikle et forpligtende,analyserende og flerfagligt samarbejde (co-teaching).
- PPR-ansatte (psykologer) kan bidrage med at udvikle detkonsultative samarbejder, der er af mere rådgivende og vejledendekarakter i forhold til eleveres særlige behov.
- Resursepersoner, som har deres daglige gang på skolerne, kanfungere som sparringspartnere, fordi de har bedre mulighed for atindgå et længere forløb med lærerne, så de ikke oplever, at de ialt for høj grad står alene med ansvaret.
- En mere hensigtsmæssig udnyttelse af resurserne kan imidlertidikke står alene. Det flerfaglige samarbejde kræver, at både lærereog andre professionelle opnår kompetencer i forhold til atsamarbejde, og at resursepersonerne får kompetencer i atvejlede.
Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
Nyborg Kommune etablerede for fem år siden et videncenter med fire speciallærere, som tager ud og rådgiver lærere i almenskolerne om, hvordan de håndterer opgaven med inklusion og i det hele taget opnår bedre resultater med undervisningen. Andre kommuner er begyndt at indføre lignende tilbud, og det er en god ide, mener Lotte Hedegaard-Sørensen fra Danmarks Institut for Pædagogik og Uddannelse ved Aarhus Universitet, DPU.
Men man skal ikke tro, at speciallærerne bare skal servere et par hurtige trick.
"Det, der gør forskellen, er, at speciallærere og almenlærere går sammen om at undersøge, hvad der ligger bag de udfordringer, almenlærerne oplever i den enkelte klasse. Det kræver, at speciallærerne observerer undervisningen og samspillet i klasserummet. Det er et meget forpligtende samarbejde", siger Lotte Hedegaard-Sørensen, som forsker i specialskolers udgående supportfunktioner.
I Nyborg hjælper specialskolerne med at få inklusion til at lykkes
Samarbejde forpligter parterne til at udvikle nye strategier
Der er lavet forskellige forskningsmæssige kortlægninger af, hvordan resursepersoner i kommunen bliver til gavn for arbejdet i folkeskolen.
"Der er evidens for, at det er en god ide at udvikle et stærkt og tæt professionelt samarbejde, hvor de forskellige fagpersoner har et fælles ansvar for både at identificere, hvad problemet er, og hvordan det kan løses. Det gør, at både speciallærere og almenlærere for alvor forpligter sig til at udvikle ny viden og nye strategier sammen", siger Lotte Hedegaard-Sørensen og tilføjer, at samarbejdet også giver begge parter et fælles ansvar for evalueringen af indsatsen.
En speciallærer kan enten vejlede direkte eller indirekte
Man skelner mellem direkte og indirekte vejledning. I den direkte model arbejder resursepersonen med en eller flere elever i klassen og gennemfører måske også forløb væk fra fællesskabet.
I den indirekte vejledning fungerer speciallæreren som vejleder og sparringspartner for læreren og arbejder dermed indirekte med eleverne.
"Her fungerer speciallæreren som eksperten, der på baggrund af sin observation af undervisningen og sit kendskab til barrierer, som elever kan have i undervisningen, bidrager med råd, vejledning og sparring om, hvordan læreren kan ændre sin praksis, så hun rammer alle elever med sin undervisning og sin ledelse af klasserummet", uddyber Lotte Hedegaard-Sørensen.
Det står i modsætning til, når en psykolog holder et møde med lærerteamet om en elev væk fra undervisningen.
"Lærerne fortæller, hvad problemet er, og psykologen byder ind med løsningsforslag. Det er noget helt andet end co-teaching, hvor speciallæreren fører en samtale med almenlæreren for at inspirere læreren til selv at finde løsninger".
Praksisfortællinger giver et godt afsæt for flere fagligheder
I analyserne af specialskolernes konsultative roller fandt Lotte Hedegaard-Sørensen og hendes kolleger fra professionshøjskolen UCC i København ud af, at speciallærere benytter sig af tre adskilte former for samarbejde.
I den ene form anviser de praksisændringer ved at give konkrete råd. For eksempel ved at observere læreren undervise og derefter sige til læreren, at hun skal være mere tydelig i sin struktur.
Speciallærere kan også undervise i specifik viden uafhængigt af lærerens undervisning. For eksempel om autisme og autismeundervisning.
I den tredje version samarbejder speciallærerne med almenlærerne om at analysere praksis med en narrativ tilgang. Her fungerer speciallæreren både i en konsultativ funktion og som inspirator og sparringspartner.
"Vi prøvede den narrative tilgang af sammen med de otte specialskoler i forskningsprojektet, og det viser sig, at praksisfortællingerne giver et godt afsæt for en tæt drøftelse blandt flere fagligheder", fortæller Lotte Hedegaard-Sørensen.
En effektiv måde at støtte lærerne på
Konkret beskriver lærerne hver sin praksisfortælling om, hvordan en elev agerer i undervisningen, som de præsenterer for hinanden og diskuterer. På den måde udvikler de nye strategier til at gøre det bedre.
"Der er evidens for, at den form virker, så det er en effektiv måde at støtte lærere fra almenområdet i at udvikle inkluderende læringsmiljøer", siger Lotte Hedegaard-Sørensen
Artiklen bygger på et oplæg, som Lotte Hedegaard-Sørensen holdt på det årlige seminar i Skoleledernes faglige klub for ledere fra specialskoler, heldagsskoler, skoler med specialtilbud og dagbehandlingstilbud tidligere på året
