Som matematikvejleder oplever Anne Mette Kjær Andersen, at langt størstedelen af hendes tid går med indsatser, der er rettet mod de elever, der præsterer svagest.

”Af disse indsatser fylder hold- og individuel undervisning det meste, men de foregår i begrænset tid og uden for klassen”, og hun er i sit pædagogiske diplomprojekt fra Via UC ”nysgerrig efter at se på, hvordan disse elever også kan hjælpes inden for klassen, da det er her, de tilbringer det meste af deres tid”.

Hun var forud for projektet inspireret af Maria Secher Schmidt, der er lektor ved læreruddannelsen ved Københavns Professionshøjskole, og som med sit forskningsprojekt “Inklusionsbestræbelser i matematikundervisningen” har givet et perspektiv på, hvordan lærerens klasseledelse har betydning for elevernes udbytte af undervisningen, og hvordan samarbejde og kammerathjælp kan skabe deltagelsesmuligheder. I projektet undersøger Anne Mette Kjær derfor, hvad det præcist indebærer, hvilke betydninger det har for eleverne, og hvordan det kan tænkes ind i praksis på hendes skole med afsæt i problemformuleringen:

”Hvilken betydning har matematiklærerens klasseledelse for elever i matematikvanskeligheder, og på hvilken måde påvirker det elevernes deltagelsesmuligheder?”

Bredt syn på vanskeligheder

Anne Mette Kjær tager afsæt i et bredt syn på matematikvanskeligheder, ”hvor vanskelighederne ikke skal findes i barnet (elever med matematikvanskeligheder), men i de relationer barnet befinder sig i (elever i matematikvanskeligheder)”.

Hun skriver, at det brede perspektiv understreger, ”at ydre forhold som kulturelle og sociale faktorer samt undervisningens form og indhold har stor betydning for, om en elev er i matematikvanskeligheder”, og at det derfor er et vigtigt argument for at se på klasseledelsens betydning for elever i matematikvanskeligheder, herunder rammer for og udførelse af undervisningen, normer og kommunikation.

Anne Mette Kjær refererer Maria Secher Schmidt, som definerer klasseledelse som ”lærerens didaktiske overvejelser og de handlinger læreren gør for at skabe både faglig og social læring”. Schmidt opdeler klasseledelse i tre overlappende elementer: lærings-, relations- og adfærdsledelse. I forhold til læringsledelsen argumenterer hun for, at læreren skal skabe en norm, ”hvor dialogen er i fokus frem for lærerens vurdering af elevens resultater”. Undervisningen skal organiseres, og det faglige indhold udvælges, så ”eleverne skal hjælpe hinanden og lære at give matematikfaglig feedback”. Faldgruben for elever i matematikvanskeligheder er nemlig, at de i mange opgaver ikke vil nå frem til brugbare strategier på egen hånd, men har brug for feedback på løsningsstrategier.

Deltagelsesstrategier i klasserummet

Anne Mette Kjær har observeret to elever i matematikvanskeligheder for at analysere, hvordan de deltog i undervisningen. Særligt den ene elev deltog ikke matematikfagligt, men kommunikerede kun kortvarigt med læreren og brugte meget tid på overspringshandlinger som ”at skrive navn på et ark, viske ud og skrive regnestykkerne unødvendigt op”. Hun opfyldte ”den didaktiske kontrakt om, at hun skal skrive, når der regnes opgaver i mappen”, men matematikfagligt fik hun ikke lavet noget. Læreren fortalte, at det var svært for pigen at samarbejde, fordi hun havde svært ved at bidrage til de faglige løsninger.

Fælles for de to observerede elever var, at ingen af dem var meget sprogligt aktive. Derfor vil det være oplagt at se på, ”hvordan undervisningen kan tilrettelægges, så de vil blive støttet i at samtale om matematik”, skriver Anne Mette Kjær.

Klassekammerathjælp i praksis

SYKL står for SYstematiseret KLassekammerathjælp og er udviklet i kølvandet på Maria Secher Schmidts forskningsprojekt “Inklusionsbestræbelser i matematikundervisningen”. Tre pointer ved tilgangen er:

- Elevers læring øges, når de får mulighed for at hjælpe hinanden,

- det faglige og det sociale kombineres,

- samarbejdet didaktiseres.

Eleverne arbejder sammen i makkerpar, som læreren sammensætter, så de er sammen med en, der fagligt ligger lidt højere eller lavere end dem selv, ”ud fra tanken om nærmeste udviklingszone og samtidig skal deres sociale relation medtænkes, hvilket giver mulighed for at etablere nye relationer eller reetablere gamle”.

Arbejdet i makkerpar foregår ved, at hver elev får en rolle som henholdsvis den hjulpne og hjælperen. ”Efter 15 minutter bytter de roller, og arbejdet fortsættes yderligere 15 minutter. Den hjulpne skal undervejs tænke højt, mens opgaven løses. Hjælperen skal stille spørgsmål, guide og opmuntre og har stillads-kort og MatemaTips-kort at støtte sig til”. Stillads-kortene kan bruges til ”prompting”, der kan hjælpe eleverne med at føre matematiske dialoger. Det kan være spørgsmål som “Hvordan er du kommet frem til den løsning?” “Er du sikker på, at du er kommet frem til den rette løsning?” og “Har du prøvet noget lignende før?”

For elever i matematikvanskeligheder har SYKL positiv betydning for deres deltagelse, konkluderer Anne Mette Kjær. ”De er sammen med en makker og kan derfor ikke gemme sig. Samtidig bliver de guidet til at kunne hjælpe andre gennem stilladsering, og det vil give dem en følelse af at kunne noget, og dermed føle sig som en del af praksisfællesskabet”. Det er vigtigt, at læreren stilladserer eleverne i kammerathjælpen, så de kan lære, hvordan man samarbejder om at løse opgaverne og give matematikfagligt feedback. ”Det er ikke noget, de bare kan. Der skal stilladseres, og det kan blandt andet gøres ved, at eleverne får tildelt en rolle og ved at give dem sætningsåbnere og anden promptning”, skriver Anne Mette Kjær Andersen.