"Inklusionen bygger på et børnesyn, hvor alle børn uanset baggrund eller behov for særlig støtte skal være en del af den fælles folkeskole og mødes i et tæt klassefællesskab på tværs af baggrunde med den støtte, der skal til. Dermed også sagt, at regeringen og jeg som minister står 100 procent fast på, at inklusionen ikke er en spareøvelse".

Sådan indledte undervisningsminister Christine Antorini i dag sin besvarelse af en række spørgsmål stillet til hende af Enhedslistens uddannelsesordfører Lars Dohn.

Han havde kaldt ministeren i samråd for at få hende til at forholde sig til, om inklusionen alligevel er blevet en spareøvelse - som en analyse gennemført af Kommunernes Revision BDO for Danmarks Lærerforening tyder på. Den viser, at udgifterne til specialundervisning er faldet med 4,7 procent, uden at udgifterne til normalundervisning samtidig er steget. De er derimod også faldet - med 1,2 procent.

Antorini skal redegøre for, om inklusion er blevet en spareøvelse

Antorini: Der er ikke belæg for at kalde det en spareøvelse Men ministeren kom i sin besvarelse ikke ind på tallene fra BDO-rapporten. Hun forholdt sig alene til de officielle tal.

"De officielle regnskabstal viser, at pengene bliver i folkeskolen, selv om elevtallet falder. Så der er ikke på baggrund af de officielle tal belæg for at sige, at inklusion er en spareøvelse. Men de officielle tal er ikke opdelt i almindelig undervisning, specialundervisning og inklusionstilbud. Og præcis derfor har vi aftalt med kommunerne, at vi følger dem tæt for at se, hvordan det går", sagde ministeren. Hun pegede på, at kommunerne hvert år fremover skal afrapportere til ministeriet, hvordan inklusionsindsatsen forløber. Og ministeriet har i samarbejde med SFI og Aarhus Universitet iværksat en løbende evaluering af 12 repræsentativt udvalgte kommuner, som man følger.

"Den første evaluering viser overordnet, at andelen af elever i den almindelige undervisning er øget fra 93,1 til 94,9 procent og at der er fulgt resurser over i den almindelige undervisning. Den første afrapportering understøtter derfor, at inklusion ikke er en spareøvelse", sagde Antorini.

Enhedslistens Rosa Lund satte spørgsmålstegn ved, om ministeriets undersøgelse af 12 kommuner kan være repræsentative for 98 kommuner, og hun og Lars Dohn henviste til, at professor i specialpædagogik Niels Egelund over for folkeskolen.dk har understreget, at man ikke kan generalisere til hele landet fra de 12 kommuner.

Egelund: Vi kan ikke konkludere, at pengene følger med specialeleverne

Enhedslisten kræver skriftlig redegørelse

Lars Dohn forsøgte gentagne gange at få ministeren til at forholde sig til BDO-tallene og bad om hendes argumenter for ikke at anerkende BDO-rapporten.

"Det er jo ret alvorligt, hvis vi er er uenige om, om der er blevet tilført penge, eller der ikke er. Og en ellers meget citeret professor siger, at den kan man ikke bruge landsdækkende (ministeriets undersøgelse af 12 kommuner, red.). Mit spørgsmål henviser til BDO-undersøgelsen, hvor tallene er renset for fx overenskomstansatte læreres pension og transport, og derfor giver et mere retvisende billede af virkeligheden. Jeg ved jo, at ministeren selv tidligere har brugt BDO's rapporter til at rette kritik til den tidligere regering, så jeg vil meget gerne vide, hvis hun nu pludselig vil tage afstand til BDO's tal".

Ministeriet generaliserer om resurser til inklusion

Efter endnu end halv times debat, hvor undervisningsministeren lovede at give skriftlige svar på en række faktuelle spørgsmål, men ikke mente, at BDO-rapportens tal var gode nok til, at man for alvor kan sige noget om, hvordan pengene er fordelt, fordi de ikke er opdelt i almen undervisning, specialundervisning og inklusionsindsatser, konkluderede Lars Dohn, at han er nødt til at bede ministeren om en skriftlig redegørelse.

"Vi må konstatere, at vi er helt grundlæggende uenige om, om der er flyttet penge med over i normalundervisningen. Det er påfaldende, at ministeren er på vild faneflugt fra tal, som hun tidligere selv har brugt, da hun sad i oppositionen. Så når ministeren ikke vil forholde sig til BDO-rapporten, må jeg fremsætte mine spørgsmål igen skriftligt og bede om en redegørelse for, hvorfor ministeren ikke vil anerkende tallene fra BDO-rapporten".

Udvalg forlanger redegørelse fra ministeren Ovenpå samrådet er Lars Dohn absolut ikke tilfreds med Christine Antorinis svar til udvalget.

"Jeg synes, at det er dybt useriøst, at hun pludselig vender de tal, som hun selv tidligere har anvendt, ryggen uden en saglig argumentation. Især når de officielle tal giver et positivt tal for tilbageleveringen af almene timer til undervisningen, mens den rigtige beregning (BDO-rapporten red.) giver det modsatte resultat, så bliver det pludselig ret alvorligt. Inklusionsspørgsmålet er ret afgørende for, om der kommer flere eller færre midler til almen undervisning", siger Lars Dohn til folkeskolen.dk.

Lars Dohn fortæller, at børne- og undervisningsudvalget vil forlange en redegørelse fra ministeren, om hvordan hun forholder sig til BDO-opgørelsen, og den redegørelse kan meget vel danne grundlag for et nyt samråd.

"Jeg er faktisk meget skuffet over, at man kan være så useriøs som politiker", siger Lars Dohn og påpeger at KL ikke har haft nogen indvendinger mod BDO-rapporten, men Undervisningsministeren vil ikke anerkende den.

Folkeskolen.dk live-tweeter fra samråd om finansieringen af inklusion