Debat

Nogle gange kan det være nødvendigt at flytte elever fra det almene tilbud, for at en klasse kan fungere, lyder det fra lærer Morten Korsbakke Sørensen.

Lærer: Jeg ønsker ikke at smide børn ud af folkeskolen. Men der er ikke plads til alt i det almene tilbud

Borup Skole er langtfra den eneste folkeskole, der har oplevet overgreb mellem elever. I sådanne tilfælde må hensynet til den enkelte elev ikke veje tungere end hensynet til klassefællesskabet, mener lærer Morten Korsbakke.

Offentliggjort

Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning.

Der skal være plads til alle, men ikke til alt. Det står på laminerede skilte i alle klasselokaler på den skole, hvor jeg arbejder.

Selvom det normalt kan virke lidt banalt, så håber jeg virkelig, at flere vil læse og agere på budskabet. Især efter sagen fra Borup Skole, der fik undervisningsminister Mattias Tesfaye til at meddele, at han vil sætte gang i en undersøgelse, der skal kortlægge, om andre folkeskoler også er præget af overgreb mellem børn. 

Vold er almindeligt i folkeskolen

Sagen fra Borup Skole er ekstrem. Jeg kender ikke alle detaljer, og har for den sags skyld ikke lyst til at kende dem. Men som de seneste uger har vist, er Borup Skole en ud af mange danske folkeskoler, der har haft episoder, hvor elever er voldelige overfor klassekammeraterne.

Jeg har ikke selv tal på omfanget, men jeg kender ikke til en eneste skole, der ikke har haft en episode med gentagen vold fra en elev. 

Jeg har selv to børn, der hver for sig har oplevet den slags vold. Jeg har kolleger, der har fortæller om vold i deres klasser, og jeg har elever og forældre, som beretter om vold, der er sket tidligere i elevens skolegang.

Voldelige elever skal flyttes – for alles skyld

Vold giver elever ondt i maven, skolevægring og manglende overskud til læring hver eneste dag. Jeg ved det, fordi jeg har elever og forældre, der fortæller om det, og fordi jeg som far selv har stået i det.

Det er på tide at sige stop. Der er ikke plads til elever, der har en adfærd, som skader andre dag efter dag, år efter år. Det er ikke fordi jeg ønsker at smide børn ud af folkeskolen, men der er ikke plads til alt i det almene tilbud. Hensynet til den enkelte må ikke veje tungere end hensynet til de fleste.

Derfor må skolelederne flytte de elever, der skader andre - for alles skyld. Det er ikke en straf af den enkelte, at vi kan være nødt til at flytte "overfaldsmænd". Det er fordi, der ikke er plads til denne form for utryghed, hvis eleverne skal kunne lære noget og blive nogen, der er klar til at møde livet efter skolen.

Inklusion er muligheden for at lykkes

Der skal være plads til alle i folkets skole, men nogle gange kan det være nødvendigt at flytte elever fra det almene tilbud, for at en klasse kan fungere. 

En elev, der skaber utryghed på grund af voldelig og/eller krænkende adfærd, vil heller aldrig blive inkluderet. I bedste fald vil eleven være i klassen på tålt ophold. Det giver hverken ofre eller “overfaldsmænd” mulighed for at lykkes i det daglige, hverken på kort eller længere sigt.

Hvis inklusionen skal lykkes, skal den enkelte elev have mulighed for at kunne lykkes, og det kræver forskellige rammer og muligheder for forskellige elever. 

Nogle elever skal gå i skole i små klasser, hvor der er få voksne og børn at forholde sig til. Andre har brug for skoler med meget klassisk røv-til-sæde-undervisning, mens andre har behov for en skole tæt på hjemmet med børn, de kender fra sport og leg nede på vejen.

Der findes ikke to børn der er ens, men de har hver og én brug for tryghed for at lykkes. Og hvis den ene elevs tryghed og læringsparathed hæmmes af andre elevers gøren, må vi se om det er muligt at forene de to elevers skoleliv, eller om vi skal flytte en af dem.

Deltag i debatten - send dit indlæg på 400-600 ord til debat@folkeskolen.dk

"Der skal være plads til alle, men ikke til alt" står der på laminerede skilte i alle klasselokaler på Morten Korsbakkes skole.