”Vi skal ikke starte med et økonomisk styringsredskab. Vi er
nødt til at starte med at levere en tryg skole”.
Sådan sagde formand for Skole og Forældre Rasmus Edelberg i en debat om folkeskolen fredag på Folkemødet på Bornholm. Og talte dermed til manden, der stod ved hans side.
Børne- og ungdomsborgmester i København Jakob Næsager står nemlig i spidsen for den forvaltning, som i sidste uge fremlagde en anbefaling om, at 97 procent af eleverne i København fremover skal inkluderes i den almene folkeskole. Det vil sige, at antallet af elever, der er i specialtilbud, omtrent skal halveres.
Folkeskolen har i flere dage forsøgt at få et interview med Jakob
Næsager, men han har ikke ønsket at blive interviewet, før forvaltningens
anbefalinger er politisk behandlet på et møde den 26. juni. Men på Folkemødet
stillede han op til debat og kom med en lang række argumenter for, hvorfor han
synes, flere elever skal inkluderes i almenundervisningen.
”Vi er nødt til at lave en skole til børnene. Det hjælper
ikke, at vi maser børn ind i en skole, der ikke er egnet”, siger han og
henviser til, at han har store forventninger til den politiske aftale, der er indgået på Christiansborg, hvor der
er "lidt færre eksaminer, betydeligt færre mål og lidt færre timer".
Han talte også om, hvordan mange taler om børn og unges mistrivsel med med medicinske begreber som
stress og angst:
”Man devaluerer dem, der har massive problemer, når 40
procent bruger medicinske begreber til at tale om deres mistrivsel. Hvis vi
skal tale om en folkeskole, der rummer flere, så er vi nødt til at have ord
for, hvornår det er børn med diagnoser, der har massivt brug for hjælp, og hvordan
håndterer vi den bredere gruppe, der har behov for professionel hjælp i en
midlertidig periode, og hvornår er det almenmenneskelige ting. 40 procent
sidder ikke med en diagnose”, sagde han.
Elever skal hjælpes hurtigere i skolen
Rasmus Edelberg fortalte om børn i
mistrivsel, der venter meget længe på udredning af deres problemer. Jakob Næsager fortalte, at i København vil man gerne hjælpe børn hurtigere.
”Spørgsmålet er, i hvilke omgivelser?”, lød det fra Jakob
Næsager. ”Der er ingen børn, der bliver lykkeligere af at få en diagnose.
Derfor skal vi hjælpe dem ud fra de behov, de har. Jeg synes, det kunne være
interessant, hvis man kunne hjælpe de børn i dagtilbud eller i skoler, uden de behøvede en diagnose eller behøvede at komme til en skolepsykolog. Det
tager for lang tid”.
”Lige nu har vi udsigt til, at syv-otte procent bliver segregeret
fra normalskolen. Det er et menneskesyn, som vi bliver nødt til drøfte. Er det
ok, at vi ikke kan rumme syv-otte procent i fællesskabet?”
”Vi er nødt til at tænke på, hvordan vi får hjulpet hurtigt. Jeg tror
på, at det er i klassefællesskabet”.
Flere timer med to lærere skal lette inklusion
Sofie Blendstrup, som er hovedbestyrelsesmedlem i Autisme
Ungdom, var ikke helt tilfreds med det svar.
”Det lyder fint. Men der mangler
resurser, og der mangler viden. Der mangler rigtig mange ting i folkeskolen. Der
er ikke plads til at rumme alle børn og unge. Der er ikke lærere nok til, at
der ville kunne være to lærere per klasse”, sagde hun og efterlyste og mindre klasser.
Jakob Næsager er enig i, at der skal være flere voksne.
”Lige nu er der i gennemsnit 22 elever per klasse i København. Noget
af det i den øvelse vi er i gang med i København, handler om, om vi kan have to
lærere i flere timer – og rigtig gerne i mange af timerne i indskolingen. For
det tror vi har har stor værdi”, sagde han.
Specialtilbud dræner almenundervisningen
Lærer i København og medlem af Københavns Lærerforenings
bestyrelse Kjell Nilsson ville vide, hvordan skolerne skal kunne rumme flere elever i almenundervisningen,
når der sidste år er sparet 65 millioner kroner på skolerne i København.
Jakob Næsager peger på, at der også er tilført penge til skolerne - godt nok ikke til almenundervisningen.
”Over de sidste to et halvt år, hvor jeg har været
borgmester, har jeg fået at vide, der er kommet cirka 300 millioner kroner
ekstra til specialundervisning. Det er så de elever, der ikke længere skal gå i almenskolen, der skal undervises for de
ekstra penge. Og så er der 65 millioner mindre til almenskolen”, lød svaret.
En rigtig dygtig lobbyistorganisation
Jakob Næsager om Københavns Lærerforening
Sofie Blendstrup ville vide, hvorfor der er behov for
specialklasser, hvis folkeskolen kan rumme alle.
Jakob Næsager understregede, at folkeskolen ikke skal rumme alle
elever.
”Der er nogle, der ikke kan rummes inden for fællesskabet.
Specialklasserne er en mulighed for, at man kan komme ud og få timer i mindre
fællesskaber og i specielle fag, men stadig være en del af et større
klassefællesskab, hvor man kan”.
Hun ville også vide, hvorfor man i København vil fjerne
penge fra det specialiserede område. På sigt lægger forvaltningen op til, at der årligt kan spaes 300 millioner på sepcialområdet - penge som så kan tilføres de almindelige folkeskoler.
Jakob Næsager pegede på, at planen er, at man de første fire år vil investere 100 millioner kroner om året i indsatsen:
”Vi vil putte flere penge i skolen. 400 millioner kroner, så almenskolerne
kan rumme flere elever på sigt. Der er ikke tale om at tage penge ud af
skoleområdet”, sagde han
Lærerne skal tages med på råd
Men folkeskolerne er meget langt fra at være klar til at kunne inkludere 97 procent af eleverne, påpegede formand for Københavns Lærerforening Katrine Fylking:
”Lærerne i København har sagt tydeligt fra. Vi siger ja til,
at vi gerne vil se på, hvordan vi kan bremse den negative spiral med flere
elever, der bliver visiteret til det specialiserede område, men vi siger klart
nej til, at de 5,8 procent, som er i specialiserede tilbud skal halveres til
tre procent. Det er fuldstændig urealistisk. Hvordan vil du lykkes med det uden
at have lærerne med dig?”, spurgte hun.
Jakob Næsager takkede Københavns Lærerforening for at være
en ”rigtig dygtig lobbyistorganisation”.
”Vi har været meget optagede af, at den skole, vi har i dag, ikke kan fortsætte. Der er for mange, der ikke trives. Vi er nødt til at gøre noget
andet. Spørgsmålet er så, hvad er det andet? Der her er en invitation til
alle aktører om at svare på, hvad det andet skal være”, sagde han.
”Jeg er
enig med Københavns Lærerforening i, at den skole, vi har i dag, ikke kan rumme
flere. Derfor skal der investeres ind i folkeskolen for at finde ud af, hvilke
forudsætninger, der skal til. Noget af det Københavns Lærerforening har foreslået
er tolærerordninger – og det er også et af de greb, forvaltningen har foreslået”.
Men der er også steder, hvor politikerne ikke er helt enige med forvaltningens anbefalinger.
”Forvaltningen har foreslået en indfasning over ti år. VI
politikere siger, at vi nok skal begynde et andet sted. Der skal nok være nogle investeringer først, inden man går i gang med en længere rejse, så
flere klasser inden oplever, at der er to lærere i klasserne, og at lærerne er
efteruddannede, så de er klar til at tage imod”.
”Det er ikke en rejse, hvor der skal mange flere elever ind
i klasserne her og nu. Vi skal høre, hvad Københavns Lærerforening mener, inden
man går i gang med sådan en rejse. Forvaltningen har lagt op til, at når man
går i gang, så er det to til tre elever per skole. Det handler ikke om tusinder”,
siger Jakob Næsager og opfordrer til, at man tager en snak om, hvad er det for
børn, der skal gå i almenskolen nu og fremover.
”Det er en forpligtelse, vi har. Man kan ikke bare lukke
øjnene og fortsætte. Derfor er vi nødt til at tale om, hvilke forudsætninger,
der skal til”.
Børne- og Ungdomsudvalget behandlede forvaltningens analyse
og anbefalinger om en 97 % målsætning på et møde i denne uge. Efterfølgende har
de udsendt følgende fælles udtalelse.
”Et enig Børne- og Ungdomsudvalg har besluttet at
fortsætte behandlingen af specialanalysen på udvalgsmødet den 26. juni og bruge
den mellemliggende tid til at lytte og reflektere over det indkomne
bemærkninger. Parterne er meget optaget af at finde de bedste løsninger for
byens børn”.
Det var Landsorganisationen for sociale tilbud, der havde inviteret til Folkemøde-debat under overskriften ”Er folkeskolen virkelig for alle?”.
