Selv om samarbejdet med skolens nye psykolog kun har stået på i knap et halvt år, kalder skoleleder Tina-Marie Bendix Beiter det for revolutionerede, hvad de har nået på den korte tid.

Det begyndte med, at hun og souschefen tog en forventningsafstemning med den nye psykolog og hans teamleder, hvor de fortalte, at skolen vil arbejde så forebyggende som muligt.

”Alle vores elever skal trives, og hvis de ikke gør det, skal vi finde ud af, hvad der skal til, for at de kan trives”, siger skolelederen.

Den nye psykolog hedder Jesper Birk Laursen, og han blev færdig på psykologstudiet op til sommerferien sidste år. 1. september begyndte han i PPR Indre By/Østerbro i København, hvor han udover børnehaver og vuggestuer har Sølvgades Skole som arbejdsfelt. Her er han 15 timer om ugen fordelt på mandag og torsdag.

Jesper Birk Laursen deler skolens børnesyn, fortæller han.

”Vi er enige om at undersøge og være nysgerrige efter at forstå barnet i dets kontekst, og hvordan vi kan arbejde med barnet i klassefællesskabet: Kan vi lave en intervention uden at være indgribende? Den ideologi deler vi”, siger han om sit arbejde på skolen, der har 460 elever.

Lærerne har taget godt imod

Skolelederen fremhæver flere gange forventningsafstemningen som afgørende for, at samarbejdet har fået en flyvende start. Det er Jesper Birk Laursen enig i.

”Skolelederen og souschefen sagde, at jeg skal komme, som jeg er, og også at jeg skal være synlig, så børn og lærere genkender mig på gangene. Derfor opfordrede de mig til at gå på lærerværelset i pauserne. De var tydelige om, at jeg skal være en del af skolen, og det har gjort det nemmere for mig at træde ind i det samarbejde, de ønsker”, siger han.

Samtidig har lærerne taget godt imod ham.

”I en af mine første pauser satte jeg mig hen til en gruppe lærere. En erfaren lærer sagde til mig, at det var fedt, og at det skulle jeg blive ved med. Jeg blev taget imod med åbne arme”, siger Jesper Birk Laursen.

Det gør hans arbejde lettere, når han kender lærerne fra en anden side end den rent faglige.

”Lærere og pædagoger kan være bange for, om de gør det godt nok, når et barn er i vanskeligheder. Det er nemmere at få deres bekymring om skyld skudt ned, når vi har snakket og grinet sammen”.

Fodbold danner et fælles tredje

Tina-Marie Bendix Beiter husker det første netværksmøde med skolens nye psykolog. Det handlede om en elev i udskolingen, som var træt af at tale med voksne om sine vanskeligheder.

”Jesper foreslog, at han kunne holde et oplæg for hele klassen om at føle sig sårbar, og hvad det betyder at være en god ven. Bagefter holdt han oplægget i parallelklassen, og han skal også holde det i 8. klasserne”, fortæller hun.

Den direkte kontakt til eleven har psykologen skabt ved at spille fodbold med ham, mens de snakker om dét, der er meningsfuldt for eleven.

”Hvor andre psykologer måske holder lidt mere på formerne, folder Jesper ud, hvordan en psykolog også kan være. På den måde viser han, at han er en kendt og tryg voksen, eleverne kan tale med”, siger Tina-Marie Bendix Beiter.

Jesper Birk Laursen har været fodboldtræner i syv år, og han lavede speciale om mentalt pres med spillerne i FCK som cases, men hans fodboldhjerte banker for en anden klub.

Han kommer fra Viborg og undlader ikke at gøre opmærksom på, at Viborg FF ligger nummer to i superligaen.

”Fodbold er en naturlig arena for mig at træde ind i, hvis det giver mening for barnet. Vi får et fælles tredje at danne en relation om, så det ikke er farligt at have kontakt med mig".

"Otte ud af ti af de børn, jeg arbejder med, er drenge, og de fleste spiller fodbold, men jeg har også testet en pige, som er glad for bøger. I en pause i testen gik vi på biblioteket, hvor hun viste mig bøger, hun er glad for. Det gav hende tryghed. Det er vigtigt at være kreativ på barnets præmisser”, uddyber han.

Tager sig tid til at forstå barnets perspektiv

Jesper Birk Laursen gør meget ud af at komme ud i klasserne på Sølvgades Skole, fremhæver Tina-Marie Bendix Beiter.

”Jesper laver observationer og taler med lærerne om, hvad de kan prøve af i klassen. Hvordan er lærernes kropsholdning for eksempel over for en elev i vanskeligheder? Står de og ser ned på eleven, eller sætter de sig på hug, så de kommer i øjenhøjde? Når man føler sig presset som lærer, kan det være svært at få øje på handlemuligheder, men i samarbejde med Jesper og ved at inddrage barnet kan vi åbne for nye perspektiver og veje at gå for at opnå bedre trivsel”, siger skolelederen.

I en af de første sager, Jesper Birk Laursen havde, ønskede forældre og skoleleder barnet henvist til psykiatrien. Men PPR-psykologen mente ikke, at det burde være næste skridt.

”Jeg så noget andet, end jeg havde fået fortalt, da jeg observerede barnet, så jeg foreslog en foregribende indsats med fokus på barnets styrker og resurser".

"Tina-Marie tyggede på det, og sagde: ’Ok, vi havde defineret opgaven, men du ser anderledes på det. Fair nok, vi lytter’. Siden har forældrene skrevet til mig, at de er glade for min måde at arbejde på”, fortæller psykologen.

Jesper Birk Laursen understreger, at han skal have tid til at forstå barnets perspektiv, og hvad der er i spil i barnet selv og i klassen.

”Forældre, lærere og skoleleder har værdifulde informationer om barnet, som jeg lytter til, men jeg har også brug for at danne mig mit eget indtryk, så jeg i højere grad kan pege på en kvalificeret intervention”.

Nu indkaldes der til møde på to måder

Sølvgades Skole har ikke haft indflydelse på, hvem der blev den nye psykolog.

”Vi sagde, at det ikke ville gøre noget, at det blev en nyuddannet, og med Jesper har vi fået alle chancer for at begynde forfra".

"Han er velfunderet teoretisk, og når han tager en WISC-test (intelligenstest, redaktionen) på et barn, præsenterer han forældre og lærerteam for resultaterne af de ti deltest på en PowerPoint. Han er grundig og forklarer det, så også jeg kan forstå det”, lyder det anerkendende fra Tina-Marie Bendix Beiter.

Hun indkalder til netværksmøde, når der opstår bekymring om et barn. Også her har skolens nye psykolog sat sit aftryk.

”Jesper foreslog, at vi skulle have ét brev, når skolen er bekymret, og et andet, når forældrene er bekymrede: ’Som skole har vi lagt mærke til… Det vil vi gerne folde ud, og vi er nysgerrige efter, hvordan I oplever det’. Eller: ’I har ønsket et møde. Lad os sammen blive klogere på jeres bekymringer’".

"Det kan være, at barnet ser ud til at trives i skolen, men derhjemme braser barnets verden sammen. Så hvad ser forældrene, og hvad ser vi? Vi skal være i øjenhøjde, så forældrene forstår, hvad vi vil, og vi har allerede fået en god rutine”, siger Tina-Marie Bendix Beiter.

I samarbejdet er der plads til feedback og konstruktiv kritik, så sommetider tilpasser skolelederen psykologens råd, og den nye psykolog lærer af skolelederen og souschefen.

”De er garvede og kompetente og har et indgående kendskab til systemet og procedurerne, så de kan guide og rådgive, hvilket skaber tryghed og kvalificerer mit arbejde”, siger Jesper Birk Laursen.

Skolen og psykologen giver hinanden plads

Den flyvende start på samarbejdet skyldes, at parterne har gensidig tillid og respekt for hinanden, vurderer Jesper Birk Laursen.

”Skolen var meget glad for sin tidligere psykolog, og det fik mig til at reflektere over, om jeg skulle prøve at gøre som hende, eller om jeg skulle sige, at sådan her er jeg, og jeg har disse ideer".

"Jeg valgte det sidste, for jeg tør sige min mening og har mod på at argumentere højt. Det tror jeg, at jeg har vundet respekt på. For ledelsen kan godt lide at få modspil. Jeg ved ikke bedre, men vi har forskellige perspektiver at handle ud fra”, siger han.

Samarbejdet lykkes, fordi skolen og psykologen giver hinanden plads, vurderer Tina-Marie Bendix Beiter.

”Vi lytter til hinanden og vil børnene det bedste. Og vi er lydhøre, så Jesper kan få de bedste arbejdsbetingelser. Hvis Jesper først har tid til at gå videre med en sag om 14 dage, er det mig, som siger det til forældrene. For han skal ikke sidde på et møde og undskylde. Vi forstår hans arbejdsbyrde”, siger skolelederen.

Jesper Birk Laursen er glad for, at Sølvgades Skole vil bruge ham i den forebyggende indsats.

”Hvis man kun henviser til psykiatrien og visiterer til specialundervisning, bliver man ikke klogere på skolens organisation".

"Ved at arbejde forebyggende kan jeg se, hvor skolen er god til at forebygge, og hvor den kan gøre det bedre. Samtidig skaber det en kultur, hvor vi tænker i muligheder fremfor begrænsninger. Det giver begge parter lyst til at være kreative”, siger han.