Fagbladet Folkeskolen inviterer til gratis debatmøde om løsninger på inklusionen
I fire måneder har Folkeskolen sat massivt fokus på udfordringer ved inklusion i folkeskolen med artikelserien #inklusion. Redaktionen afslutter midt i marts serien med at invitere til stort debatmøde på jagt efter løsninger. Og du er inviteret.
Fagbladet Folkeskolen har samlet skolensparter for at finde løsninger på skolens inklusionsproblemer.
Kan Christiansborgpolitikerne, KL, Danmarks Lærerforening ogforskere sammen blive enige om en retning?
Du kan også være med og præsentere dine holdninger over forblandt andre Thomas Gyldal Petersen (KL), Alex Ahrendtsen (DF) ogJeanette Sjøberg (DLF).
Arrangementet er gratis og finder sted på DanmarksLæreringsfestival, Bella Centeret, Hal B, København, torsdag den14. marts fra kl. 10 til 12.
Der er et begrænset antal pladser, hvorfor man skaltilmelde sig arrangementet på forhånd. Du tilmelder dig ved atskrive til inklusion@folkeskolen.dk. Skriv'debatarrangement' i emnefeltet.
Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
Stå frem og fortæl din historie! Sådan har Folkeskolens opfordring lydt siden starten af november til alle i og omkring folkeskolen.
Annonce:
Undersøgelser og påbud fra Arbejdstilsynet har over en lang periode dokumenteret en alvorlig udvikling i skolen.
Lærere og pædagoger rammes af vold og trusler, når de går på arbejde - det sker for flere og flere. Det fik redaktionen til at spørge lærerne til årsagerne til den ulykkelige udvikling. Svaret fra ni ud af ti lærere var, at inklusionen har gjort det farligere at gå på arbejde. Derfor mente vi på Folkeskolen, at der var brug for at få sat ord og ansigter på de mange skæbner, som gemmer sig bag de alt for høje tal.
Det blev starten på artikelserien #inklusion, som nu har kørt i fire måneder. Undervejs har flere end 150 personer i og omkring skolen meldt ind til redaktionen med personlige oplevelser om, hvordan inklusionen har slået fejl.
Annonce:
De mange beretninger har givet redaktionen et uvurderligt indblik i, hvordan inklusionen mange steder presser lærere, pædagoger, skoleledere, elever og deres forældre. Og så har det givet stof til en lang række artikler.
Folkeskolen afslutter nu artikelserien, og det sker med en ambition om at se fremad. Torsdag den 14. marts stiller Folkeskolen derfor skolens parter spørgsmålet: Hvad stiller vi op med inklusion i folkeskolen?
Det sker ved et debatmøde på Danmarks Læringsfestival i Bella Centeret i København, hvor redaktionen har inviteret Christiansborg-politikere, KL, Danmarks Lærerforening og skolelederne til at medbringe og debattere løsningsforslag til, hvordan skolen fremover skal håndtere inklusion.
Annonce:
Der er gratis adgang til at overvære debatmødet, og undervejs vil der blive mulighed for at give sin egen mening til kende. Det er ikke påkrævet, at man deltager ved den øvrige del af Læringsfestivalen.
Der er et begrænset antal pladser, hvorfor man skal tilmelde sig arrangementet på forhånd. Du tilmelder dig ved at skrive til inklusion@folkeskolen.dk. Skriv 'debatarrangement' i emnefeltet.
Fik du læst?
Har du ikke har fulgt intenst med undervejs i artikelserien, er her et udvalg af artikler blandt de mange i serien, som redaktionen vil anbefale, at du kaster dig over: