Folkeskolerne i Holstebro Kommune inkluderer ikke nok elever. Det mener i hvert fald kommunens skolepolitikere. 

Forvaltningen har fået lavet en beregning, der viser, at skolerne har sendt for mange elever i specialtilbud. Helt konkret er kommunen kommet frem til, at skolerne i indeværende skoleår har sendt 99 elever for mange i specialtilbud. 

Den nye regnemodel er en del af en politisk satsning under overskriften Bredere Børnefællesskaber, der skal styrke almenområdet.

Kommunen vil indføre en ny måde at tildele skolerne penge på, som betyder, at de får 250.000 kroner for hver specialundervisningselev, de forventes at have. 

Pengene skal give skolerne bedre mulighed for at indrette sig, så de kan rumme elever, men hvis en elev alligevel visiteres til specialundervisning, skal skolen sende de 250.000 kroner med eleven.

Hvor stor en pose penge den enkelte skole vil afhænge af, hvor mange elever i skoledistriktet man kan forvente, der får brug for specialundervisning. Her har kommunen fået lavet en samlet beregning ud fra den såkaldte Index100-model.

Modellen bygger på parametrene elevens alder, køn, eventuelle fødselskomplikationer, psykiske diagnoser og forældrenes uddannelsesniveau, indkomst, kontakter med sundhedsvæsenet og civile status. Og på den baggrund vurderer modellen, om der er øget sandsynlighed for, at eleven får brug for at modtage specialundervisning.

Resursestærke friskoleelever tælles med

Hvis skolerne skal til at betale 250.000 kroner pr. elev, venter der dem en samlet regning på 24.750.000 kroner alene for disse 99 elever. Penge, som skolerne ikke vil få bevilget i deres budgetter.

De socioøkonomiske beregninger bygger imidlertid på et forkert grundlag, vurderer Helle Døj, formand for Vestjysk Lærerforening. 

Hun forklarer det med, at Holstebro fik en ny friskole i 2017, fordi forældre var utilfredse med, at to byskoler blev nedlagt under en større ændring af skolestrukturen. 

I dag har friskolen 40 procent af eleverne fra Holstebro by, som dækkes af en stor folkeskole med undervisningsstederne Nørre Boulevard Skolen, Rolf Krake Skolen og Sønderlandsskolen.

”De elever indgår i beregningen. Det betyder, at friskolens resursestærke familier tæller med, mens midtbyskolen har en stor koncentration af flersprogede elever og elever fra knap så resursestærke familier. Nu har midtbyskolen fået at vide, at den alene har sendt 70 elever for mange i specialtilbud”, siger Helle Døj.

Friskolens elever ville også have talt med, hvis de var blevet i folkeskolen. Men der er en forskel, mener hun.

”De elever kunne have været med til at løfte fællesskabet på midtbyskolen med det resultat, at flere resursesvage elever ville have rykket sig i den rigtige retning fagligt og socialt”, siger Helle Døj.

Skole- og rådgningschef Peter Mikkelsen bekræfter, at elever fra friskoler indgår i beregningen.

”Om det er rigtigt eller forkert, vil jeg ikke kommentere på, da vi står midt i en politisk proces. Men det er den måde, Index100 har beregnet behovet for specialundervisning på hos både os og i andre kommuner”, siger han.

Skolerne er blevet udsultet i flere år

Hvis almenskolerne skal til at betale 250.000 kroner for hver elev, de har for mange i specialundervisning, kommer de penge til at mangle, når skolerne skal styrke almenområdet til at kunne inkludere flere, påpeger Helle Døj.

”Det kommer oven i, at skolerne i Holstebro er blevet udsultet i flere år, så vores skolevæsen i dag er et af landets billigste målt i udgiften per elev”, siger kredsformanden.

Et af problemerne er, at den nuværende tildelingsmodel indeholder en konto til fællesudgifter med bustransport og friskoler som de to største poster. I 2023 betalte kommunen således 77 millioner kroner til friskolernes elever.

”Når prisen på bustransport og friskoler stiger, får almenskolerne færre penge, fordi det fungerer som forbundne kar. Det gør det håbløst for skolelederne, som både har mange flersprogede elever og udfordringer med det faglige løft. Vi trænger til et boost, så vi kan få midler ud på skolerne til at styrke almenområdet med tolærerordninger i indskolingen og øget mulighed for at lave holddeling”, siger Helle Døj.

Politikerne har bevilget fire millioner kroner til Bredere Børnefællesskaber, men de penge rækker ikke langt, når flere skoler ser ind i et underskud, mener Helle Døj. 

Man bør derfor se på, hvordan resurserne til kompetenceudvikling bliver anvendt, anbefaler hun.

”Der er blevet uddannet 100 deltagelsesvejledere, men de har ikke fået timer til at kunne mødes med kollegerne, fordi skolernes økonomi er så presset. Det gør også, at lærerne underviser rigtig meget. Hvis man vil styrke inklusionen, skal det ind i en meget større skala, hvor lærerne har tid til at samarbejde med vejledere, PPR og forældre”.

Specialskole rammes særlig hårdt

Helle Døj er ikke ene om at være bekymret. I høringssvarene om fordelingsmodelen gives der udtryk for en generel bekymring for skolernes økonomiske ramme.

Skolebestyrelsen på specialskolen Specialkompetence Holstebro giver tydeligt udtryk for sit syn på sagen. I et fem sider langt høringssvar hæfter skolebestyrelsen sig blandt andet ved, at kommunens beregningsmodel kommer frem til, at segregeringsgraden i Holstebro bør være på 5,5, hvor den i dag ligger på 7,1 procent.

”Når man holder kommunens visitationstal til specialområdet op mod et landsgennemsnit, bør man samtidig holde økonomien på skoleområdet op mod et landsgennemsnit. Denne faktor har man af ukendte årsager valgt at se helt bort fra”, skriver skolebestyrelsen.

Specialkompetence Holstebro, som underviser elever med fysiske, emotionelle og psykiske udfordringer, bliver særlig hårdt ramt af den nye tildelingsmodel, fordi der er lagt op til, at skolen vil få en lavere takst pr. elev end i dag. 

Skolebestyrelsen fremhæver samtidig, at skolen ikke har fået fremskrevet sin økonomi i takt med pris- og lønstigninger, så reelt er det økonomiske fundament på 2017-niveau.

”Vores 73 lærere er i gennemsnit steget cirka 80.000 til 100.000 kroner i årsløn fra 2017 til 2025. Dertil skal lægges fremskrivninger til pædagogerne. En udgift vi ikke er blevet regulereret med, da vores takster ikke er blevet fremskrevet. Altså skal vi finde yderligere besparelser på minimum fem procent af det samlede budget”, skiver skolebestyrelsen i sit høringssvar.

Skolechef Peter Mikkelsen forklarer overfor folkeskolen.dk/specialpædagogik, at folkeskoleområdet har fået fremskrevet sin økonomi, men at en stigning i fællesudgifter som statstaksten for elever i fri- og efterskoler, befordring og antallet af elever i specialiserede skoletilbud har krævet en større del af skoleområdets budget, hvilket har påvirket de enkelte skoler.

Specialområdet omtales nedværdigende

Skolebestyrelsen bryder sig ikke om den tone, der ligger bag omstillingen til øget inklusion i Holstebro.

”Hele oplægget til Bredere Børnefællesskaber er præget af en undertone af nedværdigende retorik om specialområdet. Den almene folkeskole og specialskolerne bliver direkte spillet ud mod hinanden, hvilket giver et forvrænget billede af, at specialskolerne kun er en omkostning, og at alle elever ville have det bedre, hvis størstedelen af børn med specielle behov kunne samles i alment regi. Men der er tale om et luftkastel, hvorfor vi allerede nu råber vagt i gevær”, indleder skolebestyrelsen sit høringssvar.

Skolechef Peter Mikkelsen mener ikke, han er den rette til at kommentere på, om der er en nedværdigende undertone, da det er skolebestyrelsens oplevelse. 

Helle Døj forstår til gengæld godt, at skolebestyrelsen er bekymret. Ikke mindst fordi Specialkompetence Holstebro måtte nedlægge otte stillinger for et år siden fordelt på fem lærere, to pædagoger og en pædagogmedhjælper.

”Med en mindre elevtakst kan skolen allerede nu se ind i, at den igen skal afskedige. 250.000 kroner pr. elev er et for lille beløb til børn, som ikke kan være i almenklasser, men har brug for en til en-støtte. Eleverne skal have det, de er visiteret til, og det kan de ikke få med den økonomi, specialskolen har nu", siger kredsformanden og fortæller, at skolen står over for et underskud på 4,5 millioner kroner.

Helle Døj forstår også bekymringen for tonen.

”I både Holstebro Kommune og på landsplan hedder det, at de dyre specialskoler udsulter almenskolerne. Det er nedværdigende, for forældrene ved, at deres børn ikke vil kunne indgå i en klasse med en lærer til 28 elever. Derfor vil det ikke være elever fra Specialkompetence Holstebro, som vil kunne inkluderes, for der vil altid være børn, som har brug for gode specialtilbud”.

Skoleledere kan blive fristet til hjemtage

Skolebestyrelsen på Specialkompetence Holstebro frygter, at fordelingsmodelen kan tvinge skoleledere på almenskolerne ud i spekulative økonomiske overvejelser om at hjemtage børn alene for at få skolens økonomi til at hænge sammen. Det kan blandt andet føre til flere tilfælde af skolevægring.

”Vi har i de senere år set en stigning i elever med kraftig skolevægring på grund af for sen visitering til Specialkompetence Holstebro”, skriver bestyrelsen og tilføjer, at skolens egne tal viser, at elever, som er visiteret tidligt til Specialkompetence Holstebro, har en væsentlig lavere fraværsprocent end elever, der er kommet til i en senere alder.

Skolelederforeningen i Holstebro gør også opmærksom på, at skoleledelserne i højere grad kan komme til ”at stå i et følelsesmæssigt og samvittighedsmæssigt pres, når de får en større og mere afgørende rolle i forbindelse med indstilling til visitationer og med de årlige re-visitationer af elever i specialtilbud”.

Skolelederforeningen mener, at der blive brug for at investere i forandringen og dermed også i en ny fordelingsmodel.

”Skolelederforeningen ser nødvendigheden af en ekstra økonomisk særtildeling, så der er balance i skolernes økonomi, når fordelingsmodellen træder i kraft”, skriver foreningen i sit høringssvar.

Tre år er for kort tid til at indfase ny model

Det er planen, at tildelingsmodelen skal indfases over tre år, så skolerne får tid til at styrke almenmiljøet. Men flere høringssvar peger på, at perioden bør være længere. Det gælder blandt andet Skolelederforeningen.

”En indfasningsperiode på tre år synes urealistisk i forhold til at kunne komme på den anden side af en økonomisk regulering. Målsætningen om at styrke det lokale mulighedsrum bliver ikke muligt med negative tal på bundlinjen efter en relativt kort implementeringsperiode”, skriver foreningen.

Vestjysk Lærerforening efterlyser også en længere implementeringsperiode.

”Man skaber ikke bare lige inklusion med en ny fordelingsmodel. Hvis kommunen alligevel vil implementere den på tre år, risikerer lærerne at komme til at stå med en svær opgave, fordi de i forvejen har mange elever med udfordringer”, siger Helle Døj.

Politikerne lytter til kritikken

Børne- og familieudvalget skulle have valgt tildelingsmodel på sit møde i marts, men besluttede at vente til udvalgsmødet i morgen. 

Udvalget har blandt andet bedt forvaltningen om at undersøge forskellige muligheder for at forlænge perioden for implementering og for at udskille fællesudgifterne til blandt andet busser og friskoler i et separat regnskab.

”Politikerne har lyttet til kritikken af en implementeringsperiode på blot tre år og også til problematiseringen af fællesudgifterne. Der er også flere politikere, som har sagt, at nu skal folkeskolen prioriteres, Jeg håber, at det bliver et emne, politikerne vil tale om, når der snart er kommunalvalg”, siger Helle Døj.