Det er nyt for landets 1.-klasselærere, når de fra næste skoleår skal screene elever, der viser tegn på høj begavelse. 

Hvor de højt begavede efter manges opfattelse er gået under radaren – ”de skal jo nok klare sig” – er der nu politisk fokus på, at det er en elevgruppe, som folkeskolen skal blive bedre til både at rumme socialt og udfordre fagligt. Det er sket samtidig med, at der rundt om i landet er poppet friskoler op, som henvender sig specifikt til denne elevgruppe.

For Pernille Wulff, som er lærer og talentvejleder på Uglegårdsskolen i Solrød, er arbejdet med højtbegavede elever imidlertid ikke nyt. For en håndfuld år siden gik hun og en kollega til deres leder med ”et godt tilbud”. Både til ham og til de højtbegavede elever på skolen. Tilbuddet er netop dét. Et godt tilbud til Uglegårdsskolens højtbegavede elever, hvor de både bliver udfordret fagligt og ofte også får hjælp til at lære at håndtere nogle af de udfordringer, der også kan være forbundet med at være højt begavet.

I dag udgiver hun sammen med lærer og underviser på talentvejlederuddannelsen Søren Peter Dalby Andersen og med hjælp fra en række andre bidragsydere bogen ”Høj begavelse og talent i grundskolen”. Bogen er en praksisnær guide til undervisning af talentfulde og højtbegavede elever, der kan tjene til inspiration for landets skoler og lærere.

”Vi har i folkeskolen tilbud til elever med motoriske vanskeligheder, tilbud til elever med ordblindhed, specialklasser og en hel række andre tilbud. Det er påfaldende, at der på de fleste folkeskoler ikke er et tilbud til de højtbegavede”, siger Pernille Wulff.

”Folkeskolen skal være for alle, så det nytter ikke noget, at vi negligerer denne gruppe. Vi rummer børn med andre typer af særlige behov. Vi skal også kunne rumme de højtbegavede”, tilføjer hun.

Bred vifte af tiltag

På Uglegårdsskolen indeholder tilbuddet til de højtbegavede elever en bred vifte af tiltag. Det kan være tilbud om at deltage i forskellige ting uden for klassen, for eksempel ekskursioner eller forløb af kortere varighed. Det kan være at deltage i timer på et højere klassetrin i nogle fag. Men det kan også være små lavpraktiske aftaler om, at eleven må springe opgaver over eller spille onlineskak, når eleven har arbejdet med de forventede opgaver.

Et spørgsmål melder sig: Er det at skulle opspore og forholde sig til de højtbegavede elever og undervisningsdifferentiere i endnu højere grad end nu ikke blot endnu en opgave, der nu pålægges lærerne i en i forvejen presset hverdag?

Men ifølge Pernille Wulff bruger man sandsynligvis allerede ekstra tid på de højtbegavede elever. Også selvom man ikke ved, at det er som følge af høj begavelse, at eleven påkalder sig ekstra tid og opmærksomhed. Det være sig både fagligt og socialt. Hun kommer med et eksempel, der tager udgangspunkt i, at mange højtbegavede har en meget stor retfærdighedssans.

Anmeldelse

Skolegang skal være relevant for alle - også højtbegavede

”Hvis der om lidt skal deles kage ud i klassen, og den ikke er skåret millimeterpræcist, kan det ramme den højtbegavede på retfærdighedssansen. Er man som lærer klar over det, tager det kortere tid at tage en lille snak med eleven om, at det er en af livets små uretfærdigheder, der ikke kan gøres noget ved. I modsætning til at eleven bliver vred og ked af det eller stikker af fra klasseværelset”, siger hun.

Højt begavede

Efter sommer skal lærerne finde de højtbegavede elever: Her er redskaberne

”Bruger man den ekstra tid på en højtbegavet elev kvalificeret, kan det ende med at give mindre ekstraarbejde end nu”.

Selvom en stor del af arbejdet med højtbegavede elever ifølge Pernille Wulff selvfølgelig handler om at udfordre eleverne fagligt, understreger hun, at tilbuddet på Uglegårdsskolen er et trivselsprojekt – ikke et eliteprojekt.

”Men trivsel skal forstås tosidet. For at trives med at gå i skole skal man trives både socialt og fagligt. De to ting skal gå hånd i hånd”, siger Pernille Wulff.

I bogen kommer forfatterne med nogle helt praksisnære forslag til, hvordan man som lærer kan stimulere en højtbegavet elev, der fagligt er foran de andre elever. Et af koncepterne kalder de den ”Den Gyldne Snor”, der har til formål altid at have opgaver klar til en elev, der hurtigt bliver færdig med de opgaver, klassen samlet set har fået stillet.

Find små, nemme løsninger

To lærere har udviklet egen model til undervisning af højtbegavede elever

Snoren er en fysisk snor, der hænges op i klassen med opgaver af forskellig sværhedsgrad, som klassens elever kan løse, når de er færdige med deres stillede opgaver. I stedet for at skulle kopiere ekstra opgaver inden hver time og huske, at nogle af opgaverne skal være ekstra udfordrende, fyldes snoren med opgaver, når der er behov for det. Idéen med snoren er også, at alle klassens lærere kan bidrage med opgaver af forskellig art. Snoren er ikke kun tiltænkt højtbegavede elever, men alle elever, der har brug for en ekstra udfordring.

”Det handler om hele tiden at finde små løsninger i hverdagen og plukke de lavthængende frugter. Ofte har eleverne også selv gode bud på, hvad de har lyst til. Vi filtrerer selvfølgelig forslaget om at rende og spille fodbold hele dagen fra. Men vil eleven spille onlineskak, når hun er færdig med sine matematikopgaver, er det da en bedre løsning, end at hun ikke ved, hvad hun skal give sig til og måske forstyrrer de andre elever”, siger Pernille Wulff.

Hun forklarer, at de i arbejdet med de talentfulde og højtbegavede elever på Uglegårdsskolen i høj grad orienterer sig efter 'Kardemommeloven':

”Man skal ikke plage andre eller sætte livet til, og for øvrigt kan man gøre, hvad man vil!”

Hvis et tiltag eller en løsning ikke går ud over andre, og hvis ledelsen har givet lov, er det sådan, de gør.

Pernille Wulff er overbevist om, at folkeskolen kan rumme de højtbegavede børn. For det er dygtige mennesker, der arbejder i folkeskolen, siger hun.

”Men det kræver, at alle, som har med børnene at gøre, bliver klogere på, hvad det vil sige at være højtbegavet. At det er et tveægget sværd. Er eleven i trivsel, kan en højtbegavet elevs hjerne fungere virkelig hurtigt. Men der er også nogle udfordringer forbundet med at være højtbegavet, som kan skabe enorm mistrivsel hos en elev, hvis eleven ikke føler sig mødt og rummet”, siger Pernille Wulff.