Når 1.-klasselærerne til efteråret sidder og diskuterer, hvorfor
lille Emilie har kværnet hele læsebogen og hellere vil fortælle om den ferie
til Galapagos, hun var på, da hun var tre, eller hvorfor lille Oskar allerede kravler
på væggene, selv om han kan regne med to decimaler, så skal
de gerne beslutte at screene børnene for høj begavelse. Og de skal gerne
huske også at tage lille Adil med, som godt nok ikke taler så godt dansk, men
som ifølge sfo-pædagogen ved alt om sydamerikanske taranteller. Fra næste skoleår er
det nemlig lovpligtigt for lærerne i folkeskolen at screene elever i 1. klasse for
høj begavelse.
Til at hjælpe lærerne med opgaven har Styrelsen for
Undervisning og Kvalitet netop offentliggjort et redskab med tre tjeklister – én
til skolens pædagogiske personale på 21 spørgsmål, én til eleven på otte
spørgsmål og én til forældrene på ni spørgsmål.
”Det er vigtigt at understrege, at vi ikke forventer, at det
her er noget, lærerne gør i august. Der er frit valg på alle hylder i forhold
til, hvornår man gør det i løbet af 1. klasse”, forklarer psykolog med speciale
i højtbegavede Dea Franck, som har været en del af ekspertgruppen.
”Vi er helt med på, at lærerne først skal lære børnene at
kende, og vi lægger op til, at det foregår tværfagligt og i samarbejde med sfo-pædagoger
og børnehaveklasseledere, for pædagoger er superdygtige til for eksempel at lægge mærke
til børnenes fordybelsesinteresser”, siger hun.
Listerne er gennemprøvet af lærere
Tjeklisterne er særligt udviklet til 1. klasse, og
ekspertgruppen har trukket på både egen viden og erfaringer, tidligere danske tjeklister
til ældre børn og internationale lister og resultater.
”Jeg er personligt rigtigt glad for de endelige lister, og
de afspejler de mange fagligheder og professioner, som har været med i arbejdet. Vi
har haft mange diskussioner og vejet frem og tilbage, fx i forhold til, om vi
også skulle have nogle af de negative sider med, som børnene viser, hvis de er
i mistrivsel. Men vi vurderede, at det ville skabe mere forvirring”, fortæller
hun.
Ekspertgruppens udkast er gået videre til en arbejdsgruppe af interessenter og faglige organisationer, som har givet feedback, og de er
blevet afprøvet af lærere og pædagoger ude på skolerne. Erfaringerne derfra er taget med, og
listerne er løbende blevet justeret fx i forhold til, hvor lang tid de skal
tage at gennemføre.
”Vi har bestræbt os på, at de skal være så hurtige som muligt
at gennemføre. Og listen til det pædagogiske personale har fået underpunkter,
så læreren har eksempler at forholde sig til, og der er plads til, at man kan
skrive kommentarer undervejs, som pilotafprøvningen viste, at der
skulle være”, forklarer Dea Franck.
Webinarer og kompetenceudvikling på vej
Det redskab, der netop er offentliggjort, hjælper lærerne
med at finde de højtbegavede børn, ikke med hvordan de så skal undervise dem.
”Det ligger i lovteksten, at lærerne derefter skal undervise
eleverne i forhold til deres behov. Men det er ikke nogen ny opgave. Lærerne
har hele tiden skullet undervisningsdifferentiere, så disse børn, ligesom alle
andre børn, bliver mødt. Problemet er bare, at det ikke sker alle vegne i dag”,
siger Dea Franck.
”Af en eller anden årsag ender vi altid ud med at skulle
diskutere, om de her børn skal have undervisning, der møder deres behov. En
diskussion vi aldrig har med børn, der ligger i den anden ende af skalaen, selv
om de højtbegavede er lige så langt fra normalområdet. De har et internaliseret
behov, der tvinger deres hjerner til konstant at gå på opdagelse, og hvis de hele
tiden bliver hæmmet af at skulle følge midtergruppens tempo, så kommer de i
mistrivsel”.
Ekspertgruppens opgave har været at udvikle redskabet
til screeningen, men de er også kommet med anbefalinger til styrelsen i forhold
til materialer og opmærksomheder, der kan understøtte lærernes videre arbejde med eleverne. Der
er webinarer, skriftligt materiale og kompetenceudviklingsforløb i samarbejde
med professionshøjskolerne på vej fra Styrelsen for Undervisning og Kvalitet.
”Vi kan jo ikke gå ud og sige, hvordan den enkelte lærer eller
skole skal gøre, for det vil være meget forskelligt. Men vi er kommet med en
række opfordringer. Fx til at tænke i fællesskaber og holddannelser på tværs af
årgange, både for at imødekomme flere og for at undgå en uhensigtsmæssig individualisering”,
siger hun.
De har også understreget, at der er tale om en uhomogen
gruppe med forskellige læringspræferencer, at det er en fordel at tænke
tværfagligt og at tage andre fagligheder med på råd, ligesom forældre, PPR og
supplerende aktiviteter på tværs af skoler kan være en mulighed.
”Og så er det vigtigt, at man tænker ind, hvordan man
formulerer indsatserne til resten af skolen på en måde, hvor man ikke stigmatiserer
de højtbegavede børn”, siger hun.
Godt, at kravet om IQ-test er fjernet
Ideelt set mener Dea Franck, at lærerne burde screene børn på
alle årgange, hvis de har mistanke om høj begavelse. Men skal man vælge, så er
1. årgang et udmærket valg, fordi de er ude over børnehaveklassen, hvor de skal
bruge meget energi på at lære at gå i skole, mens det samtidig er så tidligt,
at man kan undgå at de får dårlige vaner med ikke at følge med, eller mistrives
fordi de ikke bliver udfordret.
I den oprindelige aftaletekst lå også, at eleverne efter
screeningen skulle videre til en IQ-test hos PPR, men det forsvandt i folkeskoleaftalen fra marts, og det er Dea Franck glad for. Det var en af de ting, de
brugte en del energi på at diskutere i ekspertgruppen.
”Jeg synes, der er noget grundlæggende forkert i, at man
beder lærerne screene eleverne, og efterfølgende skal PPR så afgøre, om lærerne
havde ret eller ej. Det, synes jeg, er at underkende det arbejde, lærerne har
lagt og den vurdering, de har taget. Det værste, der kan ske ved at droppe IQ-testen,
er, at man måske får inkluderet elever, som ikke ligger helt så højt, og de tager
helt sikkert ikke skade af at få lidt ekstra udfordringer”.
Samtidig peger hun på, at en IQ-test er en kompliceret
størrelse, som tager tid at udføre, særligt hvis barnet er i mistrivsel og
risikerer at score misvisende lavt.
”Det er uhensigtsmæssigt at lægge beslag på PPR-resurser,
som i forvejen er knappe. PPR skal bruges til det, der ligger i
PPR-bekendtgørelsen. Men jeg håber bestemt, at de fortsat vil være involveret i
arbejdet med de højtbegavede børn, for de har en vigtig rolle i at rådgive og
vejlede og sparre med lærerne om undervisningsdifferentiering og holddeling, som
de gør i alle mulige andre sammenhænge”, siger Dea Franck.
Læs mere om undervisning af højtbegavede