Når 1.-klasselærerne til efteråret sidder og diskuterer, hvorfor lille Emilie har kværnet hele læsebogen og hellere vil fortælle om den ferie til Galapagos, hun var på, da hun var tre, eller hvorfor lille Oskar allerede kravler på væggene, selv om han kan regne med to decimaler, så skal de gerne beslutte at screene børnene for høj begavelse. Og de skal gerne huske også at tage lille Adil med, som godt nok ikke taler så godt dansk, men som ifølge sfo-pædagogen ved alt om sydamerikanske taranteller. Fra næste skoleår er det nemlig lovpligtigt for lærerne i folkeskolen at screene elever i 1. klasse for høj begavelse.

Højt begavede

Lærer om højtbegavede: ”Pluk de lavthængende frugter og find løsninger”

Til at hjælpe lærerne med opgaven har Styrelsen for Undervisning og Kvalitet netop offentliggjort et redskab med tre tjeklister – én til skolens pædagogiske personale på 21 spørgsmål, én til eleven på otte spørgsmål og én til forældrene på ni spørgsmål.

”Det er vigtigt at understrege, at vi ikke forventer, at det her er noget, lærerne gør i august. Der er frit valg på alle hylder i forhold til, hvornår man gør det i løbet af 1. klasse”, forklarer psykolog med speciale i højtbegavede Dea Franck, som har været en del af ekspertgruppen.

”Vi er helt med på, at lærerne først skal lære børnene at kende, og vi lægger op til, at det foregår tværfagligt og i samarbejde med sfo-pædagoger og børnehaveklasseledere, for pædagoger er superdygtige til for eksempel at lægge mærke til børnenes fordybelsesinteresser”, siger hun.

Listerne er gennemprøvet af lærere

Tjeklisterne er særligt udviklet til 1. klasse, og ekspertgruppen har trukket på både egen viden og erfaringer, tidligere danske tjeklister til ældre børn og internationale lister og resultater.

”Jeg er personligt rigtigt glad for de endelige lister, og de afspejler de mange fagligheder og professioner, som har været med i arbejdet. Vi har haft mange diskussioner og vejet frem og tilbage, fx i forhold til, om vi også skulle have nogle af de negative sider med, som børnene viser, hvis de er i mistrivsel. Men vi vurderede, at det ville skabe mere forvirring”, fortæller hun.

Ekspert: Tjeklisterne skal kunne fange de højtbegavede, som mistrives

Ekspertgruppens udkast er gået videre til en arbejdsgruppe af interessenter og faglige organisationer, som har givet feedback, og de er blevet afprøvet af lærere og pædagoger ude på skolerne. Erfaringerne derfra er taget med, og listerne er løbende blevet justeret fx i forhold til, hvor lang tid de skal tage at gennemføre.

”Vi har bestræbt os på, at de skal være så hurtige som muligt at gennemføre. Og listen til det pædagogiske personale har fået underpunkter, så læreren har eksempler at forholde sig til, og der er plads til, at man kan skrive kommentarer undervejs, som pilotafprøvningen viste, at der skulle være”, forklarer Dea Franck.

Webinarer og kompetenceudvikling på vej

Det redskab, der netop er offentliggjort, hjælper lærerne med at finde de højtbegavede børn, ikke med hvordan de så skal undervise dem.

”Det ligger i lovteksten, at lærerne derefter skal undervise eleverne i forhold til deres behov. Men det er ikke nogen ny opgave. Lærerne har hele tiden skullet undervisningsdifferentiere, så disse børn, ligesom alle andre børn, bliver mødt. Problemet er bare, at det ikke sker alle vegne i dag”, siger Dea Franck.

Højt begavede

DLF: Tjeklister til højtbegavede kan ikke stå alene

”Af en eller anden årsag ender vi altid ud med at skulle diskutere, om de her børn skal have undervisning, der møder deres behov. En diskussion vi aldrig har med børn, der ligger i den anden ende af skalaen, selv om de højtbegavede er lige så langt fra normalområdet. De har et internaliseret behov, der tvinger deres hjerner til konstant at gå på opdagelse, og hvis de hele tiden bliver hæmmet af at skulle følge midtergruppens tempo, så kommer de i mistrivsel”.

Ekspertgruppens opgave har været at udvikle redskabet til screeningen, men de er også kommet med anbefalinger til styrelsen i forhold til materialer og opmærksomheder, der kan understøtte lærernes videre arbejde med eleverne. Der er webinarer, skriftligt materiale og kompetenceudviklingsforløb i samarbejde med professionshøjskolerne på vej fra Styrelsen for Undervisning og Kvalitet.

”Vi kan jo ikke gå ud og sige, hvordan den enkelte lærer eller skole skal gøre, for det vil være meget forskelligt. Men vi er kommet med en række opfordringer. Fx til at tænke i fællesskaber og holddannelser på tværs af årgange, både for at imødekomme flere og for at undgå en uhensigtsmæssig individualisering”, siger hun.

De har også understreget, at der er tale om en uhomogen gruppe med forskellige læringspræferencer, at det er en fordel at tænke tværfagligt og at tage andre fagligheder med på råd, ligesom forældre, PPR og supplerende aktiviteter på tværs af skoler kan være en mulighed.

”Og så er det vigtigt, at man tænker ind, hvordan man formulerer indsatserne til resten af skolen på en måde, hvor man ikke stigmatiserer de højtbegavede børn”, siger hun.

Godt, at kravet om IQ-test er fjernet

Ideelt set mener Dea Franck, at lærerne burde screene børn på alle årgange, hvis de har mistanke om høj begavelse. Men skal man vælge, så er 1. årgang et udmærket valg, fordi de er ude over børnehaveklassen, hvor de skal bruge meget energi på at lære at gå i skole, mens det samtidig er så tidligt, at man kan undgå at de får dårlige vaner med ikke at følge med, eller mistrives fordi de ikke bliver udfordret.

I den oprindelige aftaletekst lå også, at eleverne efter screeningen skulle videre til en IQ-test hos PPR, men det forsvandt i folkeskoleaftalen fra marts, og det er Dea Franck glad for. Det var en af de ting, de brugte en del energi på at diskutere i ekspertgruppen.

”Jeg synes, der er noget grundlæggende forkert i, at man beder lærerne screene eleverne, og efterfølgende skal PPR så afgøre, om lærerne havde ret eller ej. Det, synes jeg, er at underkende det arbejde, lærerne har lagt og den vurdering, de har taget. Det værste, der kan ske ved at droppe IQ-testen, er, at man måske får inkluderet elever, som ikke ligger helt så højt, og de tager helt sikkert ikke skade af at få lidt ekstra udfordringer”.

Samtidig peger hun på, at en IQ-test er en kompliceret størrelse, som tager tid at udføre, særligt hvis barnet er i mistrivsel og risikerer at score misvisende lavt.

”Det er uhensigtsmæssigt at lægge beslag på PPR-resurser, som i forvejen er knappe. PPR skal bruges til det, der ligger i PPR-bekendtgørelsen. Men jeg håber bestemt, at de fortsat vil være involveret i arbejdet med de højtbegavede børn, for de har en vigtig rolle i at rådgive og vejlede og sparre med lærerne om undervisningsdifferentiering og holddeling, som de gør i alle mulige andre sammenhænge”, siger Dea Franck.