Transport af skoletasker var en udfordring til naturfagsmaraton i 2018
Foto: Helle Lauritsen
Ideen med naturfagsmaraton er, at eleverne lærer af deres fejl
I alt 21.200 elever vil i år konkurrere i den store naturfagsmaraton, der netop er startet. Eleverne skal få ideer, undersøge og bygge i seks opgaver indenfor fagene natur/teknologi, matematik og håndværk og design. Det er for 5. og 6. klasser.
Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
I år begyndte det på nogle skoler i Viborg 18. januar, og det slutter først til maj. Eleverne skal fx bygge en bro i pap. Her gælder det om at gøre pap så stærkt som muligt. En anden opgave handler om støj, hvad er det egentlig? Hvornår er lyd behagelig og hvornår er den ubehagelig? Her skal eleverne konstruere en boks uden bund, der er så lydtæt som muligt.
Der er 6 opgaver, og i år har de første skoler holdt konkurrencedage på selve skolen, men arrangørerne håber, at de fleste vil kunne mødes til konkurrencerne ude i større haller.
Naturfagsmaraton udfordrer samarbejde og strategi
Sidste år blev naturfagsmaraton afviklet lokalt og sendt virtuelt på grund af covid-restriktionerne.
For 18. gang
Det er Naturvidenskabernes Hus i Bjerringbro, der står for naturfagsmaraton. Det har de gjort siden 2011, men oprindeligt begyndte naturfagsmaratonen i Ry og Skanderborg, hvor nogle naturfagskonsulenter stod for arrangementet, der så har bredt sig.
Skoler fra 52 kommuner deltager i år, og der bliver i alt afviklet 64 konkurrencedage frem til maj.
Blog: Kan projektbaseret undervisning rumme inklusionen?
Det er 18. gang naturfagsmaraton afvikles. Den støttes af Undervisningsministeriet, Grundfos, Novo Nordisk Fonden og Villum Fonden.
Alle opgaver tager udgangspunkt i den fiktive Grønby, hvor beboerne fx skal have klimavenlige huse, broer, køre i vindbiler og arbejde med at mindske tøjspild.
Opgaverne og undervisningsforløbene er bygget op omkring engineering design processen, hvor eleverne skal generere ideer, undersøge, planlægge, konstruere og undervejs lære af deres fejl.
Det er vigtigt i processen. at det er godt at fejle, fordi det er det, der kan føre en videre og skabe ny udvikling.
Naturfagsmaraton: Skywalk og mindre støj til Grønby
"Vi håber at inspirere børn og unge, når de møder naturvidenskaben på en anden måde og får mulighed for at arbejde innovativt og eksperimenterende med problemstillinger, de måske endda kan genkende fra hverdagen. Når de oplever, at de kan skabe nye løsninger, der gør en forskel, bliver det måske en vigtig erfaring, som også er med dem, når de senere skal vælge uddannelse og vej i voksenlivet", siger Maiken Lykke Lolck, direktør i Naturvidenskabernes Hus.
