naturfagsmaraton
Naturfagsmaraton begyndte i Ry for 15 år siden. En gruppe lærereog konsulenter i Ry og Skanderborg havde fået ideen, der langsomthar spredt sig. Fra 2004 til 2011 blev naturfagsmaraton drevet afvirksomheden Skolevisioner. Fra 2011 er det Naturvidenskabernes Husi Bjerringbro, der har overtaget arrangementet. Målet er at fåeleverne interesseret i naturfag og engineering - at udvikle ideer,kreere, bygge, programmere, tænke proces og systematik. Og at havedet sjovt.
Læs mere på https://www.nvhus.dk/naturfagsmaraton/
Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
I Hvidovre deltager fire skoler i årets naturfagsmaraton - Risbjergskolen, Langhøjskolen, Engstrandskolen og Præstemoseskolen. Det foregår kommunevis, og i alt holder Naturvidenskabernes Hus arrangementer i 51 kommuner.
I dag er det naturfagsmaraton nummer 26 i år. I alt deltager omkring 26.000 elever fra 5. og 6. klassetrin landet over. To afviklere - Jakob og Carina - styrer begivenhederne, mens alle lærerne er både dommer i konkurrencerne og hjælpere.
Disciplinerne er kastemaskine, kuglepenneflytning med magnet, såmaskine, vandpumpe, genbrugssorteringsmaskine, isolering af hus, kundetælling hos købmand Dahl og tung-skoletaske-flyttes-på-hjul.
Eleverne skal tænke ud af boksen, få gang i kreativiteten og designe sig ud af problemerne. Maskiner i Lego-Mindstorm programmeres, fjernstyrede biler hjælper måske til og et par drenge har tømt bestikskufferne hjemme for skeer - fantasien har været udfordret.
Eleverne har fået opgaverne på forhånd og har arbejdet med dem i nogle uger før selve naturfagsmaraton. Nogle har arbejdet med opgaverne i en fleksuge, andre har brugt natur/teknologi-lektioner samt måske flere timer i andre fag.
Slangebøsser og kastemaskiner
I den lange kø med kastemaskiner står forventningsfulde elever på vej til konkurrence. En pige er i gang med at hamre elastikken på hendes og makkerens kæmpe slangebøsse bedre fast. Han holder på træ og elastik, og hun hamrer lige nogle ekstra søm i, mens de venter på tur.
En bunke korkpropper skal med kastemaskinerne sendes afsted og helst ramme en spand nogle meter væk. Et par lærere er dommere og hjælpere.
Nogle af kastemaskinerne er kæmpestore og bygget i træ. Andre er ret små maskiner, der kræver et velrettet knytnæveslag på en lille vippekonstruktion. Det er umuligt lige at se på maskinerne, hvilke der bedst sender propperne afsted. Korkpropper flyver både højt og lavt på banen og kun få rammer ned i spanden. Nogle af kastemaskinerne skal holdes godt fast af en elev, mens en anden spænder elastikken eller rammer næven ned på en vippe.
Alle kastemaskinerne kan kaste med propper. Udfordringen er at få propperne afsted i den rigtige retning, i en passende fart og velanlagt bue - og at ramme spanden.
Stress over såning af bønner
"Det har været sjovt, men også meget stressende. Det er nogle svære opgaver, så det kræver, at vi kan tænke ud af boksen. Vi har arbejdet både efter skole og ekstra i skolen med vores såmaskine. Så det har været hårdt", fortæller Alexander, Haven og Clara fra 6.x på Langhøjskolen.
På banen, hvor såmaskinerne skal køre, er der mange Lego-Mindstorm maskiner i konkurrence. Nogle kaster bønner ud via en lang arm på maskinen. En har påmonteret en tragt til bønnerne, men de sætter sig fast nede i tragten. Nogle af maskinerne kører fint, men "glemmer" at aflevere bønner til såning. Andre smider en hel bunke bønner og kan ikke finde ud af at flytte sig på banen. Udfordringerne er mange.
En gruppe drenge har bundet en masse skeer sammen med snor og placerer nu skeerne på så-banen. I hver ske lægger en bønne. Imellem skeerne lægger de klodser, og så aktiverer de en lille bil/fjernbetjening, der hiver i snoren. Alle skeer hives ind i klodserne, og det får skeerne til at tippe og smide deres bønne på banen. Problemet er, at det kører lidt af sporet med klodser, skeer og bønner, der hives henad banen. Og måske er det ikke en helt effektiv måde at så på, men kreativiteten fejler ikke noget.
"Det er megafedt at opleve deres tankegang. Det behøver jo ikke at være så elektronisk det hele", siger naturfagslæreren, der står for pointgivning på så-banen.
Svært at samarbejde
"Det er en helt klassisk proces, eleverne er i gang med, når de arbejder med processer. De bliver meget frustrerede undervejs", fortæller Anders Tilgaard Korsgaard fra Langhøjskolen. Han underviser i matematik og idræt, så han er mest hjælper under naturfagsmaraton.
"Nogle elever taler straks om, at de ikke har tid nok, andre tager det med hjem og arbejder videre dér. De dygtige elever bliver udfordret, mens nogle af de fagligt svagere står af. Flere siger dog, at det faglige niveau i årets opgaver er højt, så det har været svært".
Anders Tilgaard Korsgaard siger, at det er interessant at se de elever, der finder ud af at arbejde systematisk med opgaven og kan tænke processen igennem.
"Men i dag er alle med. Nogle har måske været gode til at bygge, andre har udtænkt strategier, og så er der måske en i gruppen, der tør at stå frem og vise deres maskine".
Flere lærere fortæller, at deres opgave ikke er at forstå det naturfaglige i opgaverne. De skal kunne stille eleverne spørgsmål, der sætter dem i gang, motiverer dem, og så skal de være klar til at tale med eleverne om de konflikter, der opstår i gruppearbejdet undervejs. Det er en svær proces at lære at samarbejde.
Piskeris bag på vogn
Karoline og Alma fra 5.c på Langhøjskolen har bygget en vogn, der skal køre en tung skoletaske af sted på en bane.
"Vi har lige fået trykket det ene hjul, så det røg af. Vi har ellers bygget det hele selv, for det sagde vores lærer, at vi skulle", fortæller de.
De sender vognen afsted med fjernstyringen. Den kører skoletasken nogle meter og så drejer vognen mod højre helt udenfor banen og kører ind i en kastemaskine og en gruppe elever længere væk. De to piger knækker sammen i grin.
"Det har ellers taget meget tid. Vi har været tre i gruppen og er blevet lidt uvenner undervejs. Det her har slet ikke været som det, vi plejer at arbejde med. Vi har arbejdet med klima tidligere".
Eleverne kigger på næste gruppe, der har sat en stor skinnende fjernstyret legetøjsbil foran vognen med den tunge skoletaske. De synes, det er snyd, når de nu selv har skulle bygge vognen, og der undslipper dem et lille grin, da bilen hopper lidt og ikke kan flytte vognen med skoletasken. Noget ryger af et hjul. Hjulet bliver ordnet, vognens fire hjul bliver rettet, og de forsøger igen. Der sker det samme, og så må gruppen opgive.
Næste gruppe har påmonteret en piskeris-lignende ting bag på et skateboard, der tøffer afsted. Måske når den ikke i mål, men dommeren er klar til at give point for kreativiteten.
Superfaglige opgaver
"Det er helt klart svært for nogle af eleverne at arbejde med projektorienterede opgaver. Nogle har engineering-stilen og andre synes, det er svært", siger Henriette Schnack, der er naturfagslærer på Langhøjskolen.
"Eleverne skal have arbejdsdisciplin, ellers ender de bare med at sidde ved en computer. Men det fede er at se nogle elever tænke som mini-opfindere. Og det er superfagligt. En del elever er så engagerede, at de næsten får tårer i øjnene undervejs af iver. Vi går meget op i naturfagsmaraton på skolen, og vi får også lov til at købe lidt ind til opgaverne".
Hun fortæller, at pedellerne bliver aktiveret af eleverne og sløjdlærerne. Der er brug for teknisk hjælp undervejs i arbejdet. Nogle gange er der også forældre, der engagerer sig i en opgave.
"Denne gang har isolering af et hus været en af de opgaver, eleverne har været meget interesserede i og så opgaven med at flytte en skoletaske på en vogn. Såmaskinen har været udfordrende men en rigtig sjov opgave. Det har været svært for eleverne med købmandsbutikken. Det går fint med at få sat lyd på døren, så købmanden kan høre, at der kommer kunder i butikken, men det er svært at lave et apparat, der tæller kunderne".
Også opgaven med at skaffe rent vand op fra undergrunden via en vandpumpe har været svær.
Carina, der er afvikler af naturfagsmaraton, fortæller, at niveauet i nogle af opgaverne i år har været svære. Især mangler 5. klasserne noget viden for at kunne løse opgaverne. Det har flere lærere fortalt. Derfor bliver lærerne inviteret til at skrive en evaluering af forløbet til arrangørerne.