"Det er fint at renovere, men der skal også være en der er ansvarlig for vedligeholdelse, som vi havde tidligere. Man er simpelthen nødt til igen at afsætte tid hos en lærer til sikre, at værktøjet er slebet", siger Hanni Eskildsen.
H&D-formand: Erhvervsskolelærere er velkomne – som gæstelærere
Investering i håndværkslokaler og mere praksisfaglighed i udskolingen er ubetinget en god ide, mener håndværk- og designlærernes formand. Men det løser man ikke ved at sætte en erhvervsskolelærer til at lave valgfag. Og i forhold til lokalerne er det vigtigt, at én lærer igen får ansvaret for vedligehold.
INITIATIVER IervhervsuddannelsesUDSPILLET, DER HANDLER OM PRAKSISFAGLIGHED iskolen
Folkeskolen skal nære eleverneshåndværkerdrømme
• Investering i nye og renoverede faglokaler, værksteder ogudstyr
• Valgfag i 7. - 9. klasse på erhvervsskolerne
• Lærere fra erhvervsuddannelserne gennemfører undervisning ogaktiviteter i folkeskolen
• Obligatorisk prøve i det obligatoriske praktiske/musiskevalgfag i 8. klasse
• Barrierer for skoleelevers ophold på virksomheder skalfjernes
• Praksisfaglighed i læreruddannelsen
Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
"Mange ord og meget lidt præcist rettet mod praksis". Det er formand for Den faglige forening Håndværk og Design Hanni Eskildsens umiddelbare reaktion på de to udspil, der er kommet fra regeringen denne uge.
I udspillet til justeringen af folkeskolereformen i tirsdags lovede regeringen en styrkelse af praksisfagligheden i udskolingen og de 1,2 timers ekstra fagtimer, der skal erstatte de nedlagte timer i understøttende undervisning, skulle blandt andet bruges til praksisfaglig undervisning.
Her er regeringens skoleudspil: Færre understøttende timer og kortere skoleuge
I går kom så regeringens udspil til øget søgning og gennemførsel på erhvervsuddannelserne, og her var et helt hovedområde ud af tolv helliget folkeskolens mulighed for at nære elevernes håndværkerdrømme.
Erhvervsskoleudspil: Styrket praksisfaglighed, vejledning og samarbejde med erhvervsskoler
"Jeg kan godt forstå tankerne bag, og de hænger godt nok sammen med udspillet til styrkelse af praksisfagligheden, der kom før ferien. Men jeg synes endnu engang, at det er langt væk fra praksis. Og flere fagfaglige timer uden at egentlig at rette det et præcist sted hen, giver jo ikke noget konkret", siger Hanni Eskildsen.
Med valgfag på erhvervsskoler mister man det tværfaglige
Samarbejdet mellem folkeskoler og erhvervsuddannelserne skal styrkes, mener regeringen, og det kan Hanni Eskildsen sagtens se fordele ved - de steder, hvor man faktisk har en erhvervsskole i nærheden, hvilket er langt fra overalt. Regeringens forslag om, at erhvervsskolelærere skal gennemføre undervisning og aktiviteter i folkeskolen, og at eleverne skal kunne tage valgfag på erhvervsskolerne er hun lidt mere skeptisk over for.
Flere kommuner ser styrke i samarbejde mellem erhvervsskoler og håndværk og design
"Der er ingen tvivl om, at vi kan lære noget af hinanden. Men hvis man lader erhvervsskolelærere tage hele forløb, eller lader eleverne tage fag på erhvervsskolerne, bliver det i virkeligheden sværere at skabe mere praksisfaglighed i alle fag. Den slags valgfag bliver rettet mod ét meget fagspecifikt område, og man glemmer helt den kulturbærende og historiske del, som er en stor del i håndværk og design".
Hun ser langt hellere samarbejde i form af gæstelærere fra erhvervsskolerne, som kan indgå i forløb eller faste projekter en gang om året, hvor man samarbejder med erhvervsskoler i en eller to uger. Ligesom hun også meget gerne vil besøge erhvervsskolerne med eleverne og have tid til at sparre og udvikle sammen med lærere fra skolerne.
God ide med styrket praksisfaglighed i læreruddannelsen
Et andet sted, hvor Hanni Eskildsen er glad for regeringens signaler, er, når de skriver, at praksisfagligheden skal indgå i læreruddannelsen. Udspillet indeholder dog intet om, hvordan og hvor meget.
"Der er hårdt brug for at styrke læreruddannelsen på det her område. Både håndværk og design-faget, hvor man jo snød på vægtskolen ved at give det nye samlede fag færre timer, end de to tidligere havde hver for sig. Vil man erhvervsrette faget, hvorfor begynder man så ikke helt konkret med at gøre maskinkurset til en fast bestanddel?".
Lærere: Lærerstuderende i h&d skal have fokus på håndværket
Hanni Eskildsen mener, at der er behov for både at styrke håndværk og design, men i høj grad også at få tænkt praksisfagligheden ind i alle fag. Og så så hun gerne, at håndværk og design, når man nu gør det til et obligatorisk valgfag i udskolingen og efter regeringens ønske med en obligatorisk prøve, som hun også støtter, bliver delt op i læreruddannelsen, så man kan specialisere sig i mellemtrin eller udskoling.
"Det er så oplagt at arbejde tværfagligt med de praktisk-musiske fag og de boglige fag. Det kræver bare, at der er tid nok til forberedelsen og til at vi kan arbejde sammen".
Vedligehold er ligeså vigtigt som renovering
Endelig peger regeringen i udspillet på behovet for renovering og opdatering af lokaler og udstyr og er også klar til finansiering. "Regeringen vil gerne gå forrest og foreslår derfor, at der afsættes midler til opdatering og renovering af lokaler og udstyr", står der i udspillet.
Det glæder selvfølgelig Hanni Eskildsen. Stod det til hende, skulle de praktisk-musiske lokaler placeres i hjertet af enhver skole, så de var synlige og let tilgængelige for alle elever og kunne tilgås fra alle fag. Og så har hun et vigtigt punkt i forhold til lokalerne.
H&D-lærere: Vores lokaler ligger langt fra hinanden
"Det er fint at renovere, men der skal også være én, der er ansvarlig for vedligeholdelse, som vi havde tidligere. Man er simpelthen nødt til igen at afsætte tid hos en lærer til sikre, at værktøjet er slebet, ellers flyder det, og så fungerer lokalet hverken for faglærerne eller for kollegerne, der gerne skulle have mulighed for at komme på besøg i lokalet".
Læs mere
Læs hele regeringens udspil her